Jeg faldt lige over et nyhedsbrev om en dugfrisk ph.d-afhandling, der konkluderer, at kreative processer i industriel design foregår mellem kaos og struktur. Afhandlingen er udarbejdet af Jamie Wallace (ph.d afhandling fra Institut for læring, DPU), der har undersøgt den måde, designere og ingeniører samarbejder på tværs af forskellige typer af digitale og materielle medier, når de forsøger at skabe innovation. Jeg citerer fra DPU's nyhedsbrev om afhandlingen:
”Kreative nybrud foregår reelt i en struktureret form for kaos. Jeg har i min forskning søgt at kortlægge og forstå, hvordan kaos og struktur hænger sammen. Udfordringen er, at få indkredset hvor det er produktivt, hvornår det er kreativt, og hvornår det simpelthen er tidsspilde. I min afhandling indkredser jeg de kreative mønstre imellem grupper og deres arbejde med forskellige processer og værktøjer,” siger Jamie Wallace, ph.d. stipendiat fra DPU, Aarhus Universitet.
Jamie Wallace har udviklet en ny forskningsmetode inspireret af den måde dirigenter styrer et symfoniorkester. Han har kortlagt, hvad alle medarbejdere foretog sig og samlede oplysningerne i et decideret ”partitur” for at se, hvordan det hele reelt spillede sammen.
"Kollektive kreative processer indenfor industriel udvikling minder meget om jazzmusik. Mange ting skal spille sammen på en ny måde, hvis processen skal resultere i innovative nybrud. Men i stedet for at se på den enkelte talentfulde medarbejder, eller se på computeren og hvad den kan, så ser jeg på, hvordan alt spiller sammen. Det giver blik for både struktureringerne og improvisationerne inden for en virksomhed," siger Jamie Wallace
Hvorfor er denne afhandlings resultater interessant på en blog, der handler om børne- og ungdomskultur og æstetiske læreprocesser i vores uddannelsessystem? Jo, det er den jo, fordi resultaterne åbenlyst ikke kun afgrænser sig til at handle om industrielt design. Jeg tror - bare ved at læse nyhedsbrevet fra DPU - at Jamie Wallace har ramt kernen i forudsætningen for nytænkning, kreativitet og innovation. Begreber som politikere, erhvervsliv og skolefolk efterspørger i folkeskolen. Og som nu er blevet undersøgt i en phd-afhandling, omend i en anden sammenhæng.
Det ser ud til at konklusionerne er følgende: Det er i fællesskabet vi lærer og skaber nyt. At vi hver i sær får mulighed for at byde ind med de faglige (personlige og sociale?) kompetencer, vi har, er af væsentlig betydning (tør man driste sig til at tilføje, at vi dermed ikke alle behøver at kunne det samme?). Og at vi både kan rumme kaos og skabe struktur er afgørende. I sidstnævnte aspekt ligger det store spørgsmål: Hvordan giver man mere plads til kaos og bibevarer en overordnet ramme af struktur i folkeskolen?
Hvilken betydning har struktureret kaos for de kreative skabelsesprocesser i folkeskolen? Svarene kan muligvis findes i ny ph.d afhandling fra DPU. Foto: Monica Langelund.Praktisk info:
Jamie Wallace: Different Matters of Invention: Design Work as the Transformation of Dissimilar Design Artefacts.
Jamie Wallace forsvarer sin ph.d. afhandling torsdag den 4. november kl 14:00 på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Auditorium D169, Tuborgvej 164, 2400 København NV
Kontakt
Jamie Wallace: tlf: 50 51 50 79; e-mail: jwal@dpu.dk
Ph.d. afhandling fra Institut for Læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
Afhandlingen kan rekvireres ved henvendelse til Danmarks Pædagogiske Universitetsbibliotek
Ingen kommentarer:
Send en kommentar