Interview med STREETHEART, del 2

Dette blogindlæg er en fortsættelse af et interview med STREETHEART, der starter her.

Søs og Christina mener, at de færreste mennesker tager sig tid til at forholde sig til, hvad de ser og oplever i byens rum. ’Vi har altid så travlt med at komme fra a til b’ siger Søs og remser en for mange genkendelig hverdag op med børn, der skal hentes i institutioner, indkøb i Netto, arbejde der skal passes og aerobictimer, der skal klemmes ind. Og i en cykelby som København går det endnu stærkere. Det afspejler sig i den københavnske gadekunst, der ofte er enkel i sin udformning, holdt i få farver og placeret steder, hvor der er størst sandsynlighed for, at den bliver set – som fx i et lyskryds, hvor den kan konkurrere med reklamerne på bussen.

Gadekunstnere 'Smelt mig' sørger for små snegle i byrummet. Foto: Søs Uldall-Ekmann/STREETHEART

Byen får øjne og bliver menneskelig. Det ses fx. med en gadekunstner som Littlebrother der sætter øjne på bymateriel som fx bænke og postkasser. 'På den måde', forklarer Søs, 'bliver en død ting som en postkasse forvandlet til et fabeldyr, der fortæller, at byen kan være mere end et overvågningssamfund. Den kan være magisk og fantasifuld, hvis vi vil det. Akkurat som når børn forestiller sig, at en skraldespand kan være R2D2 fra Star Wars'.

Gadekunstneren Littlebrother giver med helt enkle midler døde ting i byrummet liv. Foto: Søs Uldall-Ekmann/STREETHEART

Flere af de aktive gadekunstnere er interviewet på STREETHEARTs blog. Et par af dem nævner, at det fjollede og positive har stor betydning for deres kunst. De vil gerne få folk på gaden til at stoppe op og smile. På mit spørgsmål om, hvor meget det fjollede betyder i den københavnske gadekunst, svarer Christina: ’Det fylder rigtig meget og er nok tæt knyttet til den danske tradition for at bruge humor og ironi som politisk budskab. En stor del af den danske gadekunst er også præget af indflydelsen fra HUSK MIT NAVN, hvis værker er gennemsyret af humor’.

'Circus chicks loves freaks' af gadekunstneren Kissmama. Foto: Christina Bennetzen/STREETHEART

Det har kendetegnet den danske gadekunst, at der skulle være en modvægt til alt det alvorlige og triste i hverdagen og på politisk plan. Budskabet om glæde og fællesskab har vejet tungt, men både Søs og Christina mener, at tiden er moden til, at gadekunstnerne tager skridtet videre og videreudvikler den københavnske gadekunst. I udlandet er gadekunsten ikke lige så fjollet (Se eksempler her fra New York, Berlin og Paris og læs mit tidligere indlæg om vægmaleriers betydning i San Francisco her).

Opgaven er i følge Søs og Christina at få de danske gadekunstnere til selv at forstå deres egen betydning. Det gør gadekunstnerne sig ikke rigtig begreb om endnu. Som det er nu, hvor STREETHEART har været med til at skabe større fokus på kulturen, mener Søs og Christina, at gadekunstnerne kan reagere på to måder:De kan føle sig etablerede og fortsætte med at lave det, de hele tiden har lavet, eller de kan vælge at ville noget mere og skabe noget nyt. Søs og Christina håber på det sidste.

De positive budskaber om glæde og kærlighed fylder meget i det Københavnske gadekunstbillede. Foto: Christina Bennetzen/STREETHEART

God gadekunst er altid i dialog med det omkringliggende byrum, mener Søs og Christina. Omgivelserne er vigtige. Det har en betydning om et værk er sat op foran Christiansborg eller i en baggård på Vesterbro. Det spiller også ind på måden Søs og Christina vælger at tage billeder af gadekunsten. Typisk prioriterer de at få omgivelserne med i billedet.
'På museerne er der som udgangspunkt en enkelt kurator til en hel udstilling. På gaden kuraterer man sin egen gadekunstudstilling hver dag', fortæller Søs.

Blødt, farverigt strik bliver i denne kontekst både en modsætning til de hårdtarbejdende brolæggere og det til tider hårde, kyniske politiske miljø på Christiansborg, som man aner i baggrunden af billedet. Og kigger man efter skjuler der sig yderligere et budskab i strikmotivet. Foto: Søs Uldall-Ekmann/STREETHEART

STREETHEART starter altid deres ture med at sige, at de går på skattejagt, og det kræver, at man har øjnene med sig, når man skal gå på opdagelse i byens rum - Uanset om de har børn eller voksne med rundt på vandring. I den forbindelse har Søs og Christina gjort sig nogle interessante erfaringer med at guide for børn og unge. De yngste, dem helt ned til 3.-4. klasse, er de mest åbne og nysgerrige. Umiddelbarheden betyder meget. For hvert klassetrin de går op, oplever STREETHEART, at børnene sier mere og mere fra og ser mindre i byrummet. Det siger ikke så lidt om betydningen af at arbejde med børns visuelle kompetencer fra så tidligt et tidspunkt som muligt.

Jo yngre børnene er, jo bedre er de til at bruge deres øjne. Foto: STREETHEART

I bund og grund får man fornemmelsen af, at det er de sociale og kulturelle mekanismer i byens rum, der optager Søs og Christina, mere end det er ’kunst for kunstens skyld’. De fandt i sin tid sammen, da de havde studiejobs på DAC (Dansk Arkitektur Center), hvor de begge var optaget af byens rum, af hvad arkitekturen gør ved os som mennesker – og hvad vi mennesker gør ved arkitekturen. Og også STREETHEART selv vil videreudvikle sig, så næste projekt på tegnebrættet er en byvandring med fokus på byrum.

Interviewet er slut og byen kalder. På vejen hjem cykler jeg forbi Westend på Vesterbrogade. Søs og Christina når at fortælle mig, at passagen har udviklet sig til et levende galleri, hvor der efter aftale med beboerne og med hjælp fra en sponsor males nye motiver på væggene hver 3-5. uge. Det er et af de tiltag, Søs og Christina håber på at se mere af i fremtiden. (Se fx. en video med gadekunstneren Phuc, der arbejder i Westend her.)

Motiverne på væggene i passagen ved Westend på Vesterbrogade laves af forskellige gadekunstnere og får aldrig lov at blive længere end max. 5 uger. Aftalen om det levende gadegalleri er kommet i stand mellem beboerne i området og gadekunstneren Rumkammerat, der leder initiativet. Foto: Søs Uldall-Ekmann/STREETHEART

Jeg står af cyklen og trækker et stykke videre i håb om, at Littlebrothers nysgerrige øjne vil finde mig i byens mylder. Det lykkes ikke denne gang, men nu ved jeg, at de - for Littlebrother er en hel gruppe af gadekunstnere - er et sted derude, og det er helt betryggende.

Kommentarer til indlægget? Jeg hører gerne fra dig. Klik på 'Send en kommentar' i bunden af indlægget.

Læs mere om deres formidlings- og undervisningstilbud her.
Gå direkte til STREETHEARTs hjemmeside her.

Littlebrother betragter os uden at overvåge os og skaber dermed rum for refleksion. Foto: Søs Uldall-Ekman/STREETHEART