tag:blogger.com,1999:blog-49245884736773703392024-02-18T20:27:29.233-08:00LegefakultetetKulturblog om børne- og ungekultur, leg og kreative processerMonica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.comBlogger212125tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-81075950474180352222012-11-12T03:46:00.002-08:002012-11-12T03:52:57.395-08:00<span style="font-size: large;"><b><span style="font-family: Verdana,sans-serif;">Sidste blogindlæg på Legefakultetet</span></b></span><br />
<span style="font-family: Verdana,sans-serif;"><br />Det er blevet tid til sidste blogindlæg på Legefakultetet. <br />Legefakultetet startede ud som en generel blog om børne- og ungekultur. Jeg sporede mig gradvist ind på, at det primært var ’leg’, jeg var optaget af og med tiden bevægede jeg mig fra børns leg, til unges leg over til voksne og leg, leg i det offentlige rum og leg på samfundsplan, i reklamer, musikvideoer etc. Bloggen blev en rejse ind i legens dna. </span><br />
<span style="font-family: Verdana,sans-serif;"><br />Nogle af de sidste indlæg, jeg har postet, handler derimod om min personlige situation, om en stressrelateret depression jeg fik konstateret i november 2011, som jeg i skrivende stund stadig ikke er helt ude af. <br />De indlæg jeg nåede at skrive om leg, i tiden op til min depression satte ind, blev en gentagelse af tidligere indlæg. Jeg var ikke bevidst om det, men jeg kunne mærke det. <br />I virkeligheden havde jeg undersøgt dét jeg ville om leg og kunne konkludere: Leg er vigtigt, leg er uden alder og leg kan komme til udtryk på utallige måder. Dét, jeg manglede, var min egen tilknytning til dét at lege. Jeg troede, det var leg at skrive blogindlæg, men jeg tog fejl. <br /><br />Depressionen bragte mig tilbage til min egen personlige legeplads fra jeg var barn: glæden ved at tegne. Glæden ved at lukke mig ind i mit indadvendte tegneunivers i kølvandet på udelukkende at have plejet min ekstroverte side i mange år. Siden februar har jeg nærmest tegnet non-stop. Nu er jeg dér, hvor jeg ved at tegneriet er nødt til at være en integreret del af mit liv fremover. Noget der er vigtigt for mit mentale velbefindende. Jeg <i>skal</i> pleje min introverte side for at fungere.</span><br />
<span style="font-family: Verdana,sans-serif;"></span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiRoDiFOAnPqcSnRt12J9mNfEwwH3Pt-hLq2KsFGBD8xVMvfxxkSG14uH84S5Pqk5V9v5oApuvGM1i1ARr-uLLi1D5zbJWChOm1hFo8GrzciOIrxvYqJdHv7xEzDwmqndVv4GGI4inAC1kc/s1600/monica+langelund+3.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="239" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiRoDiFOAnPqcSnRt12J9mNfEwwH3Pt-hLq2KsFGBD8xVMvfxxkSG14uH84S5Pqk5V9v5oApuvGM1i1ARr-uLLi1D5zbJWChOm1hFo8GrzciOIrxvYqJdHv7xEzDwmqndVv4GGI4inAC1kc/s320/monica+langelund+3.JPG" width="320" /></a></div>
<span style="font-family: Verdana,sans-serif;"><i>En af mine seneste tegninger.</i></span><br />
<br />
<span style="font-family: Verdana,sans-serif;">Det er ikke fordi, jeg ikke er optaget af leg mere. Det er jeg, men jeg af optaget af leg som én ud af flere ressourcer, der er vigtige for os mennesker. Og det er dét, der er medvirkende til, at Legefakultetet ikke kan fortsætte i sine eksisterende rammer. Jeg vil skrive om mere end leg nu. <br /><br />Legefakultetet var oprindeligt tænkt som en akademisk blog om leg og legekultur, men alle mine indlæg endte med at tage udgangspunkt i mine egne observationer og refleksioner. Jeg har skrevet om mine børns leg de seneste 3 år. I dag er de 15 og næsten 12 år, mine børn. LEGO-æraen er definitivt forbi. Legen foregår online nu. Jeg har førsteparkets-adgang til at observere hvordan unge bruger sociale medier og Skype. Og det ér interessant at betragte, hvordan man leger gemmeleg i Call of Duty, læser lektier sammen via Skype eller går til cyber-haloweenfest i Guppy life. Men for det første har mine børn nået en alder, hvor jeg ikke længere vil ’udlevere dem’, for det andet synes jeg ikke ubetinget deres online-liv er til at klappe i hænderne af. Jeg er som mange andre forældre bekymret over det antal af timer, de bruger online, om de er i stand til et skelne mellem cyberverdenen og den virkelige verden (hvilket de synes at være, men det ændrer ikke på min bekymring). </span><br />
<span style="font-family: Verdana,sans-serif;"><br />Mit interesseområde har bare generelt flyttet sig. Jeg er i dag i højere grad interesseret i, hvad identitet er for en størrelse og hvordan vi som mennesker ser hinanden med de ressourcer, vi hver i sær har, og hvordan vi ’udnytter’ dem bedst. Det er i øvrigt her, legen kommer ind. Min søn går i 9. klasse og der er aldrig én lærer, der har set eller anerkendt hans legeevner og overført dem som en kompetence i undervisningsregi. Og paradoksalt nok er dén evne måske hans største evne overhovedet. Stadigvæk. Både hvad angår idéudvikling og samarbejdsevner. Jeg bebrejder ikke hans lærere. Jeg bebrejder den måde, vi politisk set har skruet folkeskolen sammen på i dag.<br /><br />Jeg tror på, at vi skal se på den enkeltes ressourcer frem for at køre efter en samlebåndsstrategi. <br />Den her samlebåndsstrategi starter allerede i folkeskolen, selvom politikerne i denne tid ynder at sige det modsatte, og både lærere og børn risikerer at blive presset på dét grundlag, og jeg kan virkelig ikke bære det. Jeg tror, at jo mere målrettet vores samfund bliver, desto mere sårbare bliver vi overfor de identitetsforandringer, vi risikerer at stå overfor i tilfælde af en fyring, sygdom eller andet der hiver os ud af tilværelsen, som vi kender den. Noget de fleste af os kommer til at opleve i løbet af vores liv. </span><br />
<span style="font-family: Verdana,sans-serif;"><br />Hvordan sikrer vi den enkeltes identitetsfølelse sideløbende med det i stigende grad resultatorienterede samfund, vi lever i? I kølvandet på selv at have kæmpet for både min personlige og professionelle identitet gennem de sidste mange år, har jeg overvejelserne om ’hvem er jeg?’ og 'hvor hører jeg til?' tæt inde på livet. De her overvejelser har fyldt og fylder stadig rigtig meget i min bevidsthed. Jeg måtte stoppe som lærer pga en kronisk tarmsygdom for 5 år siden og nu har jeg en langvarig depression med i bagagen oveni. Er der overhovedet plads til én som mig på arbejdsmarkedet med min sygdomshistorik? </span><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<i><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjGgNnXT2281yS8-D2u0pYo8M5saKjBlYG0wGGhdy7Ss5OJoH2FTHU25MBnCP7nd9KV_jy7OhSa3M6-OklRqwCZ0Nd3LWqadZiP6yd-bNIxfO-BnczMadooeEvm_fKLqHPV7Mm7HyNqWzLA/s1600/monica+langelund+1.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="239" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjGgNnXT2281yS8-D2u0pYo8M5saKjBlYG0wGGhdy7Ss5OJoH2FTHU25MBnCP7nd9KV_jy7OhSa3M6-OklRqwCZ0Nd3LWqadZiP6yd-bNIxfO-BnczMadooeEvm_fKLqHPV7Mm7HyNqWzLA/s320/monica+langelund+1.JPG" width="320" /></a></i></div>
<span style="font-family: Verdana,sans-serif;"><i>En af mine seneste tegninger.</i> </span><br />
<br />
<span style="font-family: Verdana,sans-serif;">I skrivende stund tænker jeg, at jo mere elastisk min identitet er, jo større mentalt råderum. Det er under alle omstændigheder risikabelt at være gift med sin arbejdsidentitet. Men spørgsmålet er så, om det er for optimistisk at tro, at vi som moderne mennesker kan have så elastisk en identitet? Om vi mentalt overhovedet er gearede til det her omstillingsfikserede samfund. Jeg er personligt ikke særlig omstillingsparat. Jeg er langsom og har ingen stresstærskel, tilgengæld er jeg god til at observere og reflektere. Men den slags har de færreste arbejdspladser tid og råd til i dag. <br /><br />Jeg ved min næste blog skal handle om nogle af de ovenstående overvejelser omkring leg, identitet, ressourcer og kunsten at turde tvivle - og jeg ved den bliver på engelsk. Mit netværk er internationalt og jeg oplever, at vi slås med de samme problemstillinger på tværs af landegrænser. Jeg er næppe den eneste, der ikke kan følge med det tempo, samfundsudviklingen har på.<br />Jeg vil gerne sige tak til dem, der har fulgt med på denne nicheblog. <br />På gensyn i en ny reflekterende blog. <br />- Når jeg starter en ny blog op – sandsynligvis efter jul – skriver jeg det her på Legefakultet.</span>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com5tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-2455869082662888802012-11-09T09:18:00.000-08:002012-11-09T09:59:05.648-08:00VTS in an educational perspective in the danish school systemMy speech about my experience with VTS at the first european symposium, held in Amsterdam september 2012. <br />
<br />
VTS in an educational perspective in the Danish school system<br />
VTS Symposium at <a href="http://reade.nl/top/reade-academy/vts-congres/vts">The Reade Center</a>. September 27th 2012.<br />
<br />
By Monica Langelund<br />
<br />
I am very happy that I’ve been invited to speak at this symposium. VTS has since 2009 grown to be more than a method to me and it’s a joy for me to be able to share this with an audience like you.<br />
<br />
I will be talking about VTS in an educational perspective in the Danish school system in this speech, but let me start by introducing myself: My name is Monica Langelund, I’m from Denmark. And so far I’m the only one practising VTS in Denmark.<br />
First, I’d like to give you a short introduction to how I found VTS, living in a tiny country on the other side of the world from the home country of VTS.<br />
<br />
I have a background being a teacher in an elementary school, where the children are from the age 5-10. I was an art teacher for 6 years but stopped teaching back in 2008. From 2008-2011 I took a master degree in child- and youth culture with an antropological perspective focusing on aesthetic development and during my study I came across VTS. I first read about VTS through the website of the Eric Carle Picture Book Museum in Massachusetts. This museum has developed their own method with inspiration from VTS. I then googled VTS and it was clear to me that this method was something I had to learn so I read everything I could about VTS on their website and decided to go to Seattle to participate in the first course out of three.<br />
<br />
I knew from the very first day at the course back in 2009 that VTS was ‘the answer’ to a lot of my frustrations I experienced as a teacher. Like how do I create an honest, true dialogue with my students? As a teacher I often ended up asking my students questions where I somehow had what I thought was the right answer in the back of my mind. I knew I wanted it to be different but I did not know how to approach this dilemma. VTS offered a concret method to keep focus on what the children actually would have to say, and not what I wanted them to say in a discussion. I guess you can say that VTS made it easier for me to focus on my own role as a teacher and at the same time I realised how difficult it is to change your routines and professional behaviour. <br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiTeivH_Z9NCsRwotei-Hfbm7nEmHAlyekKsHltnBiCRcAUd0jBwLJ2RL3Y9k2i6kq4xXBKpcEgxAVTIR-7Lz9HVj3DaH1nRiyAv_-rK7nYvGB5L22X1j1FrQgoUzfO4jyxlZhuwMqQL4ZL/s1600/alle+deltager.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="179" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiTeivH_Z9NCsRwotei-Hfbm7nEmHAlyekKsHltnBiCRcAUd0jBwLJ2RL3Y9k2i6kq4xXBKpcEgxAVTIR-7Lz9HVj3DaH1nRiyAv_-rK7nYvGB5L22X1j1FrQgoUzfO4jyxlZhuwMqQL4ZL/s320/alle+deltager.png" width="320" /></a></div>
<i>A group of children I did VTS with in 2010</i><br />
<br />
With this in mind I went back to Denmark and got in contact with a school where I made an arrangement with a couple of teachers about doing VTS with their students once a month – on a volunteer basis. I started out with 3 different classes, but after one year I only continued with two of the classes. <br />
The first half year was very frustrating for me on a personal level since I wasn’t working at the school. I never knew what room we would be in and sometimes we would end up in the library surrounded by a lot of noise. Once we even sat at the stairs and obviously it did not work at all. One of the classes had huge problems and ended up fighting in my one of VTS discussions. All in all I spend the first half year learning that to do VTS you need to create routines and have a suitable psysical room. So simple, yet so important. When I managed to have this arranged I experienced a group of children being really exited about VTS. I always started the discussions by repeating ‘remember you can’t say anything wrong here and I’d really like to hear what comes to your mind when you see this image...’. over time I experienced most of the children taking part in the discussions. <br />
<br />
One story I like in particular is about a boy from the middleeast. Clearly he was skeptical about me being there so he tested me in the beginning. He had what I would call rather ‘silly’ comments about the image I showed the class but I paraphrased his comments and I think he realised that I respected him. Once he said something like they were all high and drunk in the image and the rest of the class disagreed but I let him speak. He ended up participating in the discussions, slightly insecure but still willing to try. Obviously he wasn’t used to this kind of attention and I realised he hardly had a language apart from the offensive language he had used in the beginning. I told his teacher that he participated and the teacher was supprised. Hussein? She would ask. And she was a good teacher but I don’t think she had the time – or dare I say skills - to actually see this boy’s ressources. I always enjoy telling this story because to me this is indeed an example of the power of VTS. But it is also an example of how teachers tend to not give all students a fair chance even though the intention is to give all children a chance. The more I practise VTS, the more I integrate the essense of VTS in my life in general, the more I realise how we as teachers often have our own agendas even though we talk about dialogue based education.<br />
<br />
I’ve taken this approach with me into my personal life too. I have an 11 year-old daugther. She loves all kinds of art and even though I’ve never done an actual VTS discussion with her she understands the essence of VTS. Earlier this year she said to me: You want to know what children see and what they think. You really like children. <br />
I thought that was a nice comment because it said something about what’s important for a real dialogue, seen from a child’s perspective. Children need to feel seen, they need to feel safe to speak up. But as adults we tend to forget this in our eager to focus on the content of the dialogue. The content of a discussion seems to become more important than the participants. Quite often to a degree that makes the teacher do a monologue to make sure the so called important things will be said. <br />
Shortly after my first visit to Seattle in 2009 I had a workshop with a group of teachers, introducing them to VTS. The workshop was arranged by a theatre organisation that wanted a better collaboration with the schools. It did not go very well, to be honest. Not only was I insecure. I did not understand the essence of VTS myself at that point. So, all the teachers were skeptical and holding back, obviously afraid of making a fool of themselves in a place outside their comfortzone.<br />
<br />
Honestly, I felt like an idiot after that workshop but in reality I learned something very important. Most adults are not that different from children. Once we leave our comfort zone – nomatter where or what that is – we still need some kind of security. The framing of a VTS discussion offers that kind of security, I think. Because there’s room for all comments. <br />
I’ve also realised that teachers can be really difficult to impress. I don’t know if it’s a danish thing but teachers are introduced to so many new ideas and programmes that I believe it’s a natural mechanism to avoid an inner meltdown. They HAVE to be critical. After all they deal with the education of the children on an everyday basis and they can’t integrate all the programs they are being introduced to. It’s just not possible. <br />
<br />
Introducing VTS as another dialoguebased method to teachers doesn’t seem to impress them. There’s enough of that already. But once you focus on the role of the facilitator it is my experience that they will listen differently. <br />
<br />
It’s taken me more than 3 years to fully understand the difference between VTS and other dialoguebased methods myself. I’ve met lots of critique and skepticism. But it’s quite clear to me now how VTS offers students a real chance to be heard in a safe environment. And the reason for this is the fairly strict role of the facilitator that ensures that the facilitator doesn’t end up taking the discussion into a direction he or she personally finds interesting. Which is probably what most teachers still do nowadays. Because it is how we are trained as teachers. Even in 2012. <br />
<br />
Let’s go back to my experience doing VTS at this school. <br />
It wasn’t only Hussein that had something to say about the images. I had specifically chosen a school with a high number of bilingual students that struggled and what I learned from doing VTS at this school was that a lot of the bilingual students had something to say about the image selection from VUE. I remember I had talked with the VTS staff whether the images would be suitable for danish school children or not, having this multicultural theme. It turned out it was a perfect selection for these children coming from such different cultures. It was quite often the bilingual students who were mostly engaged in the conversations, probably because they could relate to the images in a different way than the ‘danish’ students. <br />
<br />
And this is where I have to add a critique of the Danish ministry of education. I had a meeting with them in january this year where I told them about VTS. I was quite honered to even get this appointment. They found the method to be interesting but they were very sketical about the images. I told them the images worked well but obviously some images by Danish artists would be relevant too.<br />
There’s an image with a mother sitting with what could be her naked child, wrapped in a blanket. The ministry of education said that they were worried about the reactions from the parents to these bilingual students, because the child was half naked. <br />
<br />
In my opinion there’s nothing disturbing about that image and I tried to tell them that the particular image was very popular among the bilingual students because they could relate to the culture depicted in the image. They noticed details I had not even noticed or seen as important. But the ministry was not convinced. The same thing happend with an image of a Mardi Gras festival. <br />
<br />
The ministry claimed that the children would not be able to relate to this image, it was too american. I told them the children had lots of things to say about that image. They talked about the clothes, the expressions on the faces, festivals in the streets, the houses. All the details in the photo. The children did not care if this was an american tradition or not. They made sense out of what they saw in the image. And they saw lots of things. <br />
I think it’s relevant to tell about this meeting because to me it sums up where the official Denmark is in terms of dialogue based education. Apparently we still want to ‘control’ not only what’s appropriate to talk about. We also seem to know what children have to say about art and how they see the world they live in. As adults we still know better.<br />
<br />
I left the meeting with the Ministry of education with them suggesting I’d make a new method out of VTS, specifically developed for bilingual students. It took me half a day to think this over and my conclusion was: why change something that works? And why develop something for a specific group of children when the good thing about VTS is that anyone can participate. And learn from each other. The discussions I had with the children at this school became interesting because the children had such different backgrounds. <br />
<br />
I was pretty desillusioned after this meeting because I felt very alone with this experience of what VTS offers. I adressed this frustration to Oren Slotsberg from the VUE in an email and he replied something I keep reminding myself. Oren had learned over the years that people higher up in the hierachy are less open to new ideas unless it is their own ideas. Oren, I hope it’s okay to quote you for this. I think it is very very true and it’s good to remember when you work outside the system and try and introduce something new. <br />
This is why an event like this in Amsterdam is so important. To keep focus and stay inspired despite the challenges we meet on our way. And adding to this I feel like telling that I tried to get the official danish school magazine to write about this event and focus on VTS but they replied that it did sound interesting but they would only write about things that were already integrated in the danish school system. And the experience I’ve done with VTS so far does not count as a valuable experience because I did it on a volunteer basis and there’s been no one to report back to. <br />
I know the dutch school magazine wrote about VTS because they called me and made an interview with me. And thumbs up for ‘daring’ to look new ways in the dutch school system!<br />
<br />
I’ve also tried doing VTS with these school children where they had nothing to say about the image I showed them. Very frustrating! This was indeed a challenge for me. Maybe I personally found the image I showed them really interesting. Maybe I had been looking forward to this particular image and I wanted the children to have a nice discussion about this image. But I’ve decided right from the start of doing VTS that I wanted to practise the method as it is and not make up my own rules along the way when something seemed to be ‘not working’. This is not because I’m against creating new methods out of existing methods but because I know that it takes a lot of time to become a really good facilitator. And I know that if I had taken on the traditional role of the teacher when I met this silence from the class, I could loose what I had just created with this group of children. Mutual trust. The children understood within a few VTS-discussions the premises for VTS. They would often start by asking: What’s going on in this picture? before I even did. <br />
The funny thing is that the children never had a problem with their silence if there wasn’t much to say about an image. And I guess there’s a lesson for children in that as well: they don’t always have to say something just because we as teachers want them to. That is a good reflection in itself. <br />
<br />
I also did VTS with a group of kindergarden children in the age 5-6. Children usually start school at this age in Denmark and this group of children was about to finish life in kindergarden. One group was best friends and loved doing VTS-conversations. They had lots of things to say and their level of reflecting was surprisingly high. They did not only list things, but reflected on what they saw. I did my master thesis focusing on this group. They were 9 in all, 5 boys, 4 girls. I noticed how lively they were when they talked about the images. I found it disturbing but I ended up allowing them to get up to find out why they did it. They would get up, they would use their bodylanguage and they would interact with eachother. I knew this wasn’t part of the VTS-method since it’s a cognitive method focusing on aesthetic thinking, but what I learned from this group was that aesthetic thinking for this age is closely linked to their bodylanguage. They use their bodylanguage to express themselves. Because this is the language they are familiar with from physical play. When they play robots they become robots and act like robots. The development of a childs spoken language is closely linked to their physical movement. In our VTS-discussions the boys would get up and act like a jumping horse or a man with one leg and it would make it easier for them to find the words they were looking for. One day one of the boys couldn’t find the word he needed and he would look at his friend that could imitate a cowboy using a gun. <br />
<br />
<br />
Now I still quite don’t know how to integrate this knowledge with the ‘traditional’ VTS-discussions. You obviously can’t have a large group of children jumping around while you’re doing VTS. At least I can’t. But if you as a kindergarden teacher learn the idea of VTS you may be able to use VTS in the daily conversations with the children creating room for physical movement while you talk. <br />
<br />
I also went to a museum with both the school children and the kindergarden children. The kindergarden children had pen and paper with them and I gave them a drawing assignment after a VTS discussion. We had discussed an Alexander Calder mobile and the children had seen a rocket, a banana, a helicopter and other things in this mobile and I asked them to draw what they saw. It engaged them in the visit really well. The school children on the other hand did not get pen and paper and I found the visit to be missing something. I would like some day to make a project doing VTS for a whole year with a class, going regularly to the museum. I only had time to go once and I only had time to do writing samples with the kindergarden children because I was working in the kindergarden. So I can’t not ‘prove’ the change with the school children but I noticed growth.<br />
<br />
This was one of the many frustrations of doing VTS as a volunteer - I couldn’t plan anything. I completely depended on the teacher’s interest in my project. And since the teachers I collaborated with didn’t get paid for their part in the project they did not have much time or energy for the project. One of the teachers had a class with so many problems that we had to stop the VTS-discussions but I couldn’t help thinking what VTS could have done if the teacher or someone working at the school could do VTS with the class. That was indeed a class that needed to see and listen to eachother. The school principal at the school I did VTS at didn’t show any interest in the project. I did try to tell him about the project but I was basically this stranger that showed up once a month So I’ve also learned that working on a volunteer basis is good and noble and all, but if you want attention and respect and to be taken seriously you HAVE to get paid for what you do. <br />
<br />
I do think though that the children liked the fact that I was someone from outside the school. I was different and I didn’t focus on their daily doings like homework etc. They always came to me and showed excitement. This proves to me how children react to VTS. Some days it seemed to be the logistics that was the biggest problem. <br />
A teacher wrote a note to me after the first year of doing VTS at the school. She talked with her class and this is what they said about VTS:<br />
<br />
We learn to listen to eachother, what we all have to say<br />
We learn words we didn’t know to begin with<br />
We learn to look at images<br />
And everything we say has value and that is such a nice feeling.<br />
<br />
The teacher hardly knew anything about VTS, but she would without doubt have been an excellent facilitator though - so this is indeed the childrens’ own words.<br />
<br />
While I find it a challenge to get the ‘VTS-method’ through to the schools, the cultural world shows a different interest in VTS in Denmark. <br />
A lot of work is done these years focusing on how to create better collaboration between cultural institutions like museums and theatres - and schools. Like most other contries Denmark has a lot of focus on test and good results within the school system. There’s another freedom within the arts to be less test-focused. The children’s theatres in particular find the VTS-method interesting. And as I mentioned already my very first VTS-job was in collaboration with a theatre foundation. I’ve done VTS a couple of times with a class after a theatre play. It worked really well, I think. One class was the class I knew from the school where I did VTS. Even though a VTS discussion based on a play and not an image is far more abstract the 4th graders did not have any problems participating in the discussion. The theatre group had some themes they hoped would be brought up by the children. And the children did bring up those themes by themselves. But they also talked about other things, that a more controlled dialogue would not necesarilly have left room for. For a lot of the children coming to the theatre was a whole new experience. They usually go to the cinema. So they had a lot of focus on the scenography, the costumes and the props and they managed to link these aspects of the play with the story. <br />
<br />
It is my experience that what we as teachers need to get used to when doing VTS is the lack of conclusions and how a VTS discussion can end up in several unexpected directions. Control is definitely something we as teachers need to learn to let go of. Or redefine. Because most often I find that a VTS discussion ends up slightly chaotic and by that I mean without one red line going through the discussion. But I also have no doubt that new thoughts and a new understanding will come from this so called chaos. <br />
<br />
I think we are in the middle of a paradigm shift in western education. And I believe VTS is part of the future. After I did my master thesis I’ve been contacted by students from 3 different Danish universities. They wanted to read my master thesis. Some studied communication. Some studied psychology and some pedagogy. It tells me that there’s a growing interest for doing things differently.<br />
<br />
As a final note: <br />
I tried doing VTS with a group of adults at a museum for a while. They were very well educated, they knew art history much better than me. They started out the first time as if it was a ‘I know more than you do’ competetion. But when they realised that it wasn’t the agenda they relaxed and we had some really interesting conversations where I found my role to be irrrelevant after a few discussions. One of the participants came to me and said. I go to museums on a regular basis. I’m in an art-group at my job but I’ve never before looked at art the way I do now. He was 60 years old.<br />
<br />
In fact I often find myself seeing the world through VTS-glasses. Whenever I see conflicts, in the media or my daily life, VTS comes to my mind. How we need to learn the skills that VTS offers. <br />
So I know I may sound slighty religious whenever I talk about VTS, but as I started out saying: VTS has become so much more than a method to me.<br />
<br />
See the images mentioned in the speech <a href="http://reade.nl/top/reade-academy/vts-congres/vts">HERE</a><a href="http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=4924588473677370339"> </a>- you will find them under my name: Presentation Monica Langelund. <br />
See a five minute clip of co-founder Philip Yenawine talking about VTS at the symposium <a href="http://vimeo.com/51146290">HERE</a>. Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-25065147569141126122012-04-20T03:40:00.003-07:002012-04-20T04:30:31.719-07:00Legen ulmer og det samme gør Legefakultetet<span style="font-family: verdana;">Legefakultetet er ikke gået helt i stå, selvom der har været stille på bloggen de sidste måneder. </span><br /><span style="font-family: verdana;">Der er mange ting der i denne tid falder på plads for mig i fht legens betydning for os, små såvel som store. På et tidspunkt bliver jeg i stand til at samle tankerne nok til at skrive om det. </span><br /><span style="font-family: verdana;">Jeg fornemmer, at der på mange områder kommer mere og mere fokus på leg. Over hele verden. Jeg tror alvoren er ved at gå op for os - vi skal tage legen alvorligt. </span><span style="font-family: verdana;"></span><br /><br /><span style="font-family: verdana;">Her og nu vil jeg lade denne lille video tale legens sag. Det er et tiltag, der skal blive til en hel film i spillefilmslængde om legens værdi. Baseret på crowdfunding. Jeg klapper i hænderne af begejstring over det her gode tiltag. </span><br /><span style="font-family: verdana;">Læs evt mere her på siden: </span><a style="font-family: verdana;" href="http://seriouslythemovie.com/">Seriously - the future depends on play!</a><br /><br /><iframe src="http://www.youtube.com/embed/9ygz1PlqDzk" allowfullscreen="" frameborder="0" height="480" width="480"></iframe>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-66903361002537455912012-03-26T00:55:00.007-07:002012-04-02T13:53:10.381-07:00'Failure gardening' - refleksioner om sammenhængen mellem havearbejde, leg, innovation og kunsten at turde fejle<span style="font-family:verdana;">Hvad har havearbejde, innovationstænkning, leg og en engelsk pige-eliteskole, der har afholdt ’failure week’ til fælles? En hel del faktisk og det gik op for mig, da jeg som mange andre haveejere brugte gårsdagens solrige marts-søndag i haven.<br /><br />Jeg blev haveejer for små 5 år siden. Min familie og jeg overtog et hus, hvor den samme kvinde havde boet hele sit liv. Hun havde efter sigende været en habil gartner med sans for haveindretning. Vores have havde godt nok været overladt til sig selv en årrække, fordi kvinden i huset var blevet en ældre dame og ikke længere magtede havearbejdet selv. Vi fornemmede dog hurtigt, at der under forfaldet gemte sig en perle af en have. Løg i flere lag i jorden, stauder, roser og en del stedsegrønt i form af buske og træer. Og så et nyplantet bøgetræ, som barne</span><span style="font-family:verdana;">barnet havde hentet ind fra skoven, da et tidligere træ i haven afgik ved døden. Læg dertil massevis af ukrudt og vedbend.</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Det var ikke vores drømmehave, for den var ikke særlig børnevenlig, men haven havde uden tvivl en historie - en sød en af slagsen - hvilket gjorde det svært for os at indtage haven og gøre den til vores egen. Vi kunne jo næsten høre den søde gamle kvindes stemme hviske i alt det stedsegrønne.</span><span style="font-family:verdana;"> Og vi ville så gerne værne om hendes gode ånd i huset.</span><br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiCgOmQQex2kzrQWS_kRyACI1nk-Iwx-jiurJGhYfmJUlZLLdaKhidoch2h6zs2ghmtGwRtNgMh8KlveBMEb7oLp8hIQRPsE2T2XDTMczGMQ5J4XB3Lw4e2CqYNks0KXU6NV085nJsr_dAQ/s1600/have.png"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 278px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiCgOmQQex2kzrQWS_kRyACI1nk-Iwx-jiurJGhYfmJUlZLLdaKhidoch2h6zs2ghmtGwRtNgMh8KlveBMEb7oLp8hIQRPsE2T2XDTMczGMQ5J4XB3Lw4e2CqYNks0KXU6NV085nJsr_dAQ/s400/have.png" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5724115492183335474" border="0" /></a><span style="font-style: italic; font-family:verdana;" >Hyggelig terrasse, mens resten af haven lå faretruende hen og kaldte på modige havehænder.</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">At både min mand og jeg oveni er vokset op som ærkekøbenhavnere, der mere har trådt vores barnsben i asfaltbaggårde end blomsterbede, har ikke gjort situationen bedre. Vi kan ikke kende forskel på alt det grønne, der pibler op af jorden, når solen vinder over kulden og hiver de første små spirer op af jorden. Alt er potentielle blomster for en havenovice. Hvordan finder man modet til at hive noget som helst op af jorden i sådan en forgangen pragthave, med så lidt haveviden?</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Jeg har holdt mig inden for den nybyggede træterrasses område de første 4 år. Sået sommerblomster i krukker og nydt alt det, der er piblet op af jorden gennem sommerhalvåret og forsøgt at ignorere alt det, der generede mit øje ude i selve haven. Og jeg har fortalt mig selv at jeg nok ’alligevel ikke er så meget havemenneske som jeg troede’. Sandheden er at jeg mistede lysten til at gøre noget ved haven, fordi fortiden fik lov at dominere haven. For et godt års tid siden begyndte vi så at fælde nogle af de stedsegrønne buske. Det føltes lidt som mord at slå den første fine grøn busk ihjel, den havde jo intet gjort - andet end at være lidt for stedsegrøn og skygge for udsigten til resten af haven. Men for hver ting vi fældede eller gravede op dukkede en lille ny spire af lyst til at gå i haven op. En ny start ventede forude. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Og på denne skønne forårssøndag forleden skulle hele familien så i haven. Det var varslet med et ’nu skal vi alle sammen i haven og lave havearbejde!’ Problemet var bare, at når mine børn spurgte, hvad de kunne hjælpe med, så kunne jeg ikke svare. Det gik op for mig, at jeg stadig var bange for at gøre noget forkert i haven. Som om der var en usynlig facitliste på ’veludført havearbejde’. Nok var det gamle væk, men hvordan kommer man så i gang med ’det nye’, hvis man stadig føler sig på udebane? Én ting var sikkert: Vælger man det sikre, så vælger man også det forudsigelige. Og der er jo det forunderlige med haver, at tingene vokser frem igen eller kan sås igen.</span> <span style="font-family:verdana;">Så hvad har jeg i grunden frygtet?</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Mine unger valgte i stedet at tumle rundt og lege i haven som de plejer og det slog mig, at jeg skulle angribe haven som en legeplads, ligesom dem. En legeplads hvor processen er vigtigere end resultatet. Sådan som det er med al leg. Og det slog mig i den forbindelse, at der netop i legen er plads til at fejle - og lære af fejlene, akkurat som den engelske elitære pigeskole Wimbledon High School har afholdt en 'failure week' for at de perfektionistiske piger kan lære at turde fejle. Et tiltag jeg er meget begejstret for i uddannelsessammenhæng, så hvorfor ikke også i privatlivet? Faktisk tror jeg dét 'at fejle' er det nye sort. Vi skal omfavne det, ikke frygte det.<br />Jeg skulle med andre ord anskue havearbejdet med helt andre briller, end jeg hidtil har gjort. </span><br /><span style="font-family:verdana;">I en tid hvor vi taler om guerilla gardening, stod det efter små 5 år klart for mig, at min vej ind i haveverdenen er via ’failure gardening’. Min have er min legeplads og her er det tilladt at fejle som en del af den læreproces, det er at blive 'havekompetent'. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">På en enkelt søndag har vi været mere konsekvente end de første 4 år som haveejere. En række stauder vi aldrig har brudt os om røg op af jorden, en masse løg – uvist om det er tulipanløg, påskeliljer eller andet – blev flyttet – uden at vide om man overhovedet kan dét. Men de stod midt på græsplænen efter at en busk var fjernet og havde frigivet halvdelen af det bagerste af haven. Én pæon blev også flyttet, velvidende at det er ’meget risikabelt’ at flytte på sådan en sart plante (et argument der tidligere har afholdt mig fra at flytte noget som helst i haven) og en anden pæon døde, fordi vi overså den i vores graveiver. Jep. Vi slog en af mine yndlingsblomster ihjel ved en fejl. Og jeg er alligevel lykkelig. For vi gjorde noget og indtog haven som vores og har haft den bedste dag i haven, muligvis nogensinde.<br /><br />Vi kommer med sikkerhed til at begå flere fejl. For forude venter en række nye spørgsmål, som jeg allerhelst vil lege mig frem til nu: Hvordan anlægger man egentlig et staudebed, der helst skal blomstre hele sommerhalvåret? Kan man flytte en fejlplaceret og halvvissen klematis og kan den komme sig igen? Hvordan lærer man at kende forskel på grønt som i ukrudt og grønt som i fin lille blomst? Og hvad er det med det der rosenbeskæring? </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Med denne fejlorienterede, legende tilgang til havearbejde bliver det også nemmere at inddrage børnene. Jeg behøver ikke være den med svarene, som da min søn spurgte hvor langt et bestemt løg skulle graves ned. <span style="font-style: italic;">Øh bøh</span>, svarede jeg og burde have fulgt det op med: <span style="font-style: italic;">Jeg ved det faktisk ikke, men lad os prøve at finde ud af det sammen</span>. </span><br /><span style="font-family:verdana;">Hvis børn skal lære, at det er ok at turde fejle må deres lærere eller forbilleder vel gå foran og vise, at det er ok ikke at have alle svarene på forhånd, og at det man forsøger sig med kan vise sig at være forkert. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Innovations- og nytænkningen kommer ind i billedet her, fordi denne tilgang til havearbejde kan overføres til andre områder, hvor der skal skabes nye resultater, også uden for haveregi.</span><br /><span style="font-family:verdana;">Gårsdagens haverefleksioner får mig derfor til at konkludere, at innovationstænkning handler om mod på flere planer:</span><br /><span style="font-family:verdana;"> </span><br /><span style="font-family:verdana;">1) Man må indimellem turde slippe noget af det eksisterende, også selvom det er smukt, godt eller rummer gode fortællinger, for at give plads til noget nyt og for at tage ejerskab over et projekt, uanset om det handler om en have, et arbejdsmiljø, noget der skal re-brandes eller noget helt syvende. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">2) Man må gå til ’det nye’ med en legende, afprøvende, undersøgende tilgang. Især hvis man er på udebane og intet ved om sit emne. Hvad sker der hvis?... Akkurat som børn gør det i deres leg. Det er muligvis i legen, at vi er allermest modige, fordi vi her tør slippe kontrollen. Det er jo ’bare noget vi leger....’</span>. <span style="font-family:verdana;">Og man kan ikke 'lege forkert'</span>, <span style="font-family:verdana;">højest prøve igen og igen ind til legen eller projektet lykkes. Sådan som det foregår når børn fx. lærer at holde balancen på et bræt, hoppe på eet ben eller tegne mangaøjne.</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">3) Man må omfavne det at fejle og lære af det. Næste gang vi er effektive i haven herhjemme, vil jeg nok lige passe lidt bedre på den pæon, der er tilbage.<br />Heldigvis var det den med mange blomster, der overlevede (hvis den altså overlever flytningen, det vides endnu ikke om dét også var en fejl).<br />Fidusen i god innovations- og nytænkning må være at forsøge at bevare det bedste af det bestående og turde slippe alt det andet, der ellers risikerer at ende som ’dødvægt’. Også selvom dødvægten er forklædt som en smuk pæon.<br /></span>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-64335939078077898172012-02-19T14:31:00.005-08:002012-02-19T15:12:29.945-08:00Creativity is all about hard work<span style="font-family:verdana;">Editors note: This blogpost about creativity is written by danish architect and co-founder Mikkel Frost from <a href="http://www.cebra.info/">Cebra Architects</a>.<br /><br /><span style="font-size:130%;"><span style="font-weight: bold; font-family:verdana;" >WORK</span></span></span><br /><span style="font-family:verdana;">by Mikkel Frost</span><br /><br /><span style=" font-weight: bold;font-family:verdana;" >Stale</span><br /><span style="font-family:verdana;">Over the last decade, the word <span style="font-style: italic;">creative</span> has totally lost its value. Since the term has been both misused and overused it has become</span><span style="font-family:verdana;"> a virtually meaningless cliché. Creative is something everybody wants to be – or it’s something people outside of the arts want to be around. Creative is one of t</span><span style="font-family:verdana;">he most commonly-used words in job applications as applicants know that every employer wants creative people. If all job applications were true, most people on the planet would be</span><span style="font-family:verdana;"> creative. Creative has become so cool that it is actually not cool at all. W</span><span style="font-family:verdana;">hen you hear people or companies say that they are creative you can be sure that they </span><span style="font-family:verdana;">are not – they just want to be.</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;"><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi-H3Ix2e9JbO-qpd3EkgAbSxjm07QOWMneg-s1jBilfb1ZI14hkqCnooZNJQsBE39AwLdx-JIWQS6Joej4ZFoGXdRTr4sUxf8MSdrLqt0vTAbaqK5r5rU2f9KGNzIAImHtztC0ujxQ6aaW/s1600/c1.png"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 277px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi-H3Ix2e9JbO-qpd3EkgAbSxjm07QOWMneg-s1jBilfb1ZI14hkqCnooZNJQsBE39AwLdx-JIWQS6Joej4ZFoGXdRTr4sUxf8MSdrLqt0vTAbaqK5r5rU2f9KGNzIAImHtztC0ujxQ6aaW/s400/c1.png" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5710987503841580306" border="0" /></a></span><span style="font-style: italic; font-family:verdana;" >1st prize competition - Experimentarium in Hellerup in Denmark - Cebra Architects</span><br /><br /><span style=" font-weight: bold;font-family:verdana;" >Hard work</span><br /><span style="font-family:verdana;">Some clients believe that talented architects are creative around the clock. They think that their creativity is like a river of ideas an</span><span style="font-family:verdana;">d brilliant thoughts in which they can fill their bucket at will. To a certain extent this is true. Truly creative people get good ideas, but only rarely at gun point. Most of the time you don´t just get an idea – you build it. It does happen that lightening strikes and that the artist is filled with inexplicable divine inspiration, but let´s be honest: most of the time it’s all about hard work. In this sense creative people are ju</span><span style="font-family:verdana;">st hard worki</span><span style="font-family:verdana;">ng people who won´t settle for the ordinary.</span><br /><br /><br /><span style="font-family:verdana;">From time to time, we actually meet clients who´ll spend 15 minutes describing their commission before ending their presentation b</span><span style="font-family:verdana;">y asking, “So, what´s your take on this – what should it look like?”. In these situ</span><span style="font-family:verdana;">ations, it would be great if we could verbally supply a finished blueprint, and we´d definitely make a lot more money that way. But this is not how it works. Most commissions are complex and even the most skilled architect has to analyze and digest the</span><span style="font-family:verdana;"> parameters</span><span style="font-family:verdana;"> and challenges it presents before a creative design can be achieved. This fact is closely related to the notorious problem of billing. When a client is presented with a simple plan – maybe even a single piece of paper – he´ll often wonder why he has to pay so much for it. The thin</span><span style="font-family:verdana;">g is that he doesn´t see all t</span><span style="font-family:verdana;">he work it took to get there. He doesn´t know that the bin is overflowing with discarded plans and proposals that led to the one solution in front of him. He doesn´t expect creativity to be hard</span><span style="font-family:verdana;"> work.</span><br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiRcSpd8Mf1KOYfy3XePFjFt_dDgigKqDT2i57nKsqLC7X9x36FY3ZA-jAyAyauIDZJ_F5WOkHZRg5xErqtaR3HtAAZy-VUP7qU-9Hiq6CxRTtF3_4kvHFRxjC0uXxgLSl1gDPmZ86n7yWT/s1600/c5.png"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 278px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiRcSpd8Mf1KOYfy3XePFjFt_dDgigKqDT2i57nKsqLC7X9x36FY3ZA-jAyAyauIDZJ_F5WOkHZRg5xErqtaR3HtAAZy-VUP7qU-9Hiq6CxRTtF3_4kvHFRxjC0uXxgLSl1gDPmZ86n7yWT/s400/c5.png" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5710985584226757426" border="0" /></a><span style=" font-style: italic;font-family:verdana;" >An education House for science in Bjerringbro, Denmark - Cebra Architects</span><br /><br /><span style=" font-weight: bold;font-family:verdana;" >Stealing</span><br /><span style="font-family:verdana;">Creativity is linked to innovation, which is another word that h</span><span style="font-family:verdana;">as been known to turn many people’s stomachs. There is an idea that creativity leads to innovation and innovation is obviously about inventing new things – new never-been-seen-before things. We´ve managed to stay in touch with our local architectural school and have had the pleasure of both teaching and attending</span><span style="font-family:verdana;"> critiques from time to time. During these sessions, it is clear that the students expect themselves to be creative and innovative – and so they should. However, and this </span><span style="font-family:verdana;">is where it gets interesting, some students – especially freshmen – feel that they have to invent everything from scratch. That studying the works of great architects is like cheating. Imagine a writer who refused to read novels or a composer who refused to listen to music so no one could accuse him of not being orig</span><span style="font-family:verdana;">inal! Paul McCartney is supposed to have said that “everybody steals, but the good ones only steal from the best” and this is the essence of most creativity.<br /><br /><span style="font-family:verdana;"><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYkhk3t3-RdTbVXbM-mYmAEcFrpIsgmql4rwwmuPTOF62kGU5sqfpLwmtepg9UNDYS9fK63HlXRtrBxQ9Odi4avmHk5LQ7WQKk8J5ZZfFCwucHB0brySfStRho9cb5cBaYMtavDj4MNI5e/s1600/c2.png"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 274px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYkhk3t3-RdTbVXbM-mYmAEcFrpIsgmql4rwwmuPTOF62kGU5sqfpLwmtepg9UNDYS9fK63HlXRtrBxQ9Odi4avmHk5LQ7WQKk8J5ZZfFCwucHB0brySfStRho9cb5cBaYMtavDj4MNI5e/s400/c2.png" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5710986550587112482" border="0" /></a></span><span style="font-style: italic;">1st prize competition 'Isbjerget'/residence - in Aarhus in Denmark - Cebra Architects</span><br /><br />Most of the time creating something is about putting the r</span><span style="font-family:verdana;">ight parts together. Just like doing a collage or welding metal scraps together like Robert Jacobsen. Almost any work of art – poetry, music or architecture – is a collection of memories combined and used in a new way. Even the Sydney Opera House, which is probably one of the most striking architectural inventions ever, gained its inspiration from somewhere else. Utzon never hid the fact that he stole, or</span><span style="font-family:verdana;"> if you prefer borrowed, the Mayan concept of plateaus he saw in the Mexican jungle and turned them into his own architecture. In short, no</span><span style="font-family:verdana;"> invention is made from nothing and creativity is strongly linked to knowledge and experience.</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;"><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiB9o5Mj_VmUgScm1jlbUKwHxO_jXkGAPZKQwZd3jk8X_rx-KHcyf_5MlGLQLboSNnAp5v3ucd07CxZsvdpU3bA9khpjvJAkx09_hxv4gX1wjtuT-24adnaTK7mwRyUsv57tL1s9-7-ytxH/s1600/c3.png"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 277px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiB9o5Mj_VmUgScm1jlbUKwHxO_jXkGAPZKQwZd3jk8X_rx-KHcyf_5MlGLQLboSNnAp5v3ucd07CxZsvdpU3bA9khpjvJAkx09_hxv4gX1wjtuT-24adnaTK7mwRyUsv57tL1s9-7-ytxH/s400/c3.png" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5710984620899296242" border="0" /></a></span><span style=" font-style: italic;font-family:verdana;" >1st. prize competition - Design Kindergarden in Kolding in Denmark - Cebra Architects</span><br /><br /><span style=" font-weight: bold;font-family:verdana;" >Wizardry</span><br /><span style="font-family:verdana;">Most people would agree that the greatest artists are born with special talents. On the other hand, if we forget about the genius of rare people like Mozart or Picasso, creativity is something that can be learned or at le</span><span style="font-family:verdana;">ast developed. This doesn´t mean that everybody can become a great architect, but most people can become a good one. Creativity is not only a gift – it is also a mindset and to some extent a working method.<br /><br />As already mentioned, most innovation is the result of hard, unceasing work. In our office, we never settle for the first idea we get. In the end, we might return to that first intuitive pitch but not before we’ve been through numerous different schemes, and we will keep questioning the durability of a con</span><span style="font-family:verdana;">cept right up to the deadline. Some refer to this method as a kind of architectural Darwinism. We bring ideas to life but only the fittest will survive – or mutate to do so. Architects who become easily pleased with their ideas – and this is a common trap that even the best can fall into – often miss out on realizing the full potential of their work. A creative person will keep trying to improve the thing he is doing. The composer Gershwin said, “I don’t need more time, I n</span><span style="font-family:verdana;">eed a deadline!” Without a time frame, we´ll go on improving our work forever.<br /><br />Often outsiders ask us why we always have to pull all-nighters at the end of a deadline, “Couldn’t you just start earlier?”. In their minds architecture is like cutting firewood. The thing is – and this can be learned – that a creative process is about continual reworking and mass murdering your darlings. Most creativity can be compared with Hogwarts: partly magic but mostly practice.</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;"><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjm49HR1ovjpefIMgODUTtJEHRm-AfuDjKVjENC8-cFhgyJge4S7M4KcIdoBLWmIDUrgJ4_kuG7WMkxaZSVDAddvTLjNfoq2VHXXXJzC268YUqUQhbJUYrAD0bodNXDwZcJNrT_ALHsJuV7/s1600/c4.png"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 286px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjm49HR1ovjpefIMgODUTtJEHRm-AfuDjKVjENC8-cFhgyJge4S7M4KcIdoBLWmIDUrgJ4_kuG7WMkxaZSVDAddvTLjNfoq2VHXXXJzC268YUqUQhbJUYrAD0bodNXDwZcJNrT_ALHsJuV7/s400/c4.png" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5710983468442209330" border="0" /></a></span><span style=" font-style: italic;font-family:verdana;" >Planning/competition - Gellerup - Cebra Architects</span><br /><br /><span style=" font-weight: bold;font-family:verdana;" >Tomfoolery</span><br /><span style="font-family:verdana;">CEBRA has designed quite a few schools for both children and young adults. Through this, we´ve met numerous teachers, students and their parents, and we often hear them talk about the creative subjects. By this, people mean everything related to subjects such as music and painting. There is a deep-rooted presumption that creativity is basically just fooling around with bongo drums and paints. However, we must realize that much of what surrounds us is the result of creativity. And this is also true of the negative aspects of modern life, such as the highly destructive atom bomb. When thought of in this way, we can see that creativity is not just related to certain disciplines.<br /><br />Whenever human capability expands, it is usually a result of creativity. This was the case when Ford revolutionized production methods so cars could be produced quickly and therefore more cheaply. It was the case when John Pemberton invented Coca Cola and it was the case when the Wright brothers finally realized Leonardo da Vinci’s principles of aviation. There is really no difference between a Picasso and an iPhone. They are both proof of human creativity. The reason that creativity can be applied in every field is because it is basically a working method. It is a process during which designers, poets or scientists keep questioning their work and results and revising habits and traditions. This is the very core of architectural development: we try every day to do new and better things. Not because architecture itself is creative, but because creative architects keep trying.</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Editors note: See more of Cebras work at <a href="http://www.cebra.info/">www.cebra.info.</a><br />You will also find this blogpost in Cebras latest publication, which can be seen here:</span><br /><br /><iframe src="http://www.youtube.com/embed/y2sMjH6YBBU" allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" width="420"></iframe>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-49359850908217056502012-02-11T04:10:00.000-08:002012-02-11T04:17:04.862-08:00Zendoodling. Leg, kreativitet og meditation i eet.<span style="font-family: verdana;">Jeg har genoptaget min lyst til at tegne. Jeg har kastet mig over 'zendoodling'...som er et fint ord for hvad mange af os gør bevidst eller ubevidst, når vi fx. taler i telefon: tegner kruseduller. </span><br /><span style="font-family: verdana;">Zendoodling er leg med kruseduller. Det er meditation for kontrolfikserede mennesker. Og det smitter. Vi er flere i min omgangskreds der doodler nu.<br />Jeg har oprettet en side på Facebook under navnet United Zendoodlers. Ideen er at dele doodletegninger, finde inspiration og fastholde hinanden i at det først og fremmest er og skal være sjovt at tegne. Og alle kan deltage uanset 'niveau'.</span> <span style="font-family: verdana;">Der er også masser af videoer på Youtube, der kan inspirere.</span><br /><span style="font-family: verdana;">Personligt er jeg fascineret af at det samme enkle materiale med mange af de samme grundfigurer kan få så forskellige udtryk. </span><br /><span style="font-family: verdana;">Jeg har lavet en 'kom godt i gang video' her:</span><br /><br /><iframe src="http://www.youtube.com/embed/sTRFx_nmBIw" allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" width="420"></iframe>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-62186012520198109252012-02-02T06:10:00.000-08:002012-02-02T11:14:19.882-08:0010 minutters daglig leg på recept, mod depression.<span style="font-family:verdana;">- et blogindlæg om leg, depression og jagten på lykken. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Leg og depression er hinandens modsætninger. D</span><span style="font-family:verdana;">et ved jeg nu, ikke bare i kloge ord, men af værdifuld erfaring. </span><br /><span style="font-family:verdana;">Min blog er min personlige legeplads. Det vil mange bloggere nok nikke genkendende til. Vi leger med ord, billeder, skaber historier, undersøger og reflekterer over hvad der end må være vores blogs tema eller omdrejningspunkt. I mit tilfælde handler min legeplads tilfældigvis om netop leg – leg i mange afskygninger. </span><br /><span style="font-family:verdana;">Men når depressionen sætter ind, sætter legen ud. Da jeg fik konstateret en svær depression i efteråret 2011, var min evne til selv at lege og til at spotte leg omkring mig på nulpunktet. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Det er ikke for sjov, at man kalder en depression for en sygdom. En sygdom der lammer alle vitale centre i både krop og hjerne – herunder evnen til at lege. For alt bliver meningsløst. Og den tilstand er det livsnødvendigt at komme ud af. Når man får diagnosen klinisk svær depression følger der af samme grund ofte både medicinsk behandling og kognitiv terapi med.</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Man bliver dog ikke lykkelig af lykkepiller. Men lykkepiller – eller antidepressiv medicin som jeg foretrækker at kalde det - er nødvendig damagecontrol i medicinsk form der gør, at man som deprimeret bl.a. bliver i stand til at fokusere på, hvad det så ér, der gør én mere lykkelig. </span><br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgiNGstjpv_NHBja3pcs3y3Z6h3QCCgxpUnexKaMFv9iWsUzG5XQw8nC785focGi13by6BSVjEN1KL4x6wF2Hyyps2bu8KXo6sDQf2GxtNeRpwRpK655HrAnsRNTE73KgQ-pAbnd-a0Ddb4/s1600/depression.png"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 290px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgiNGstjpv_NHBja3pcs3y3Z6h3QCCgxpUnexKaMFv9iWsUzG5XQw8nC785focGi13by6BSVjEN1KL4x6wF2Hyyps2bu8KXo6sDQf2GxtNeRpwRpK655HrAnsRNTE73KgQ-pAbnd-a0Ddb4/s400/depression.png" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5704547066261994994" border="0" /></a><span style=" font-style: italic;font-family:verdana;" >Alt er mørkt og meningsløst under en depression.</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">I genopbygningsfasen under og efter selve depressionen har vi heldigvis fået god fokus på kost, motion og betydningen af at tage den med ro. Det er her, jeg befinder mig nu. Jeg kalder det min ’tal sagte, gå stille’ fase. </span><br /><span style="font-family:verdana;">Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det i denne fase også kunne være relevant for professionelle fagfolk at anbefale deres patienter og klienter at have fokus på legens betydning.<br />Kunne man ligefrem forestille sig noget som ’Receptpligtig leg’?</span><br /><span style="font-family:verdana;">Jeg ser det for mig: En lille pilleæske uden indhold, men med en label hvorpå der står ’10 minutters leg dagligt i 2 uger, herefter 20 minutter dagligt’. Og indholdet er så op til én selv, for hvad vi opfatter som leg er individuelt. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Forleden legede jeg gemmeleg med min 10-årige datter i kælderen på hendes opfordring. Jeg har vist ikke rigtig leget gemmeleg, siden jeg selv var barn. Heldigvis har vi en rodet kælder, så der var et par gode voksen-gemmesteder. Og da de var opbrugt, var det sjovt at gemme sig bag en dør, og blive opdaget med det samme, alene fordi det var komisk. Og gæt engang. Det fik smilet frem. </span><br /><span style="font-family:verdana;">Efter 20 minutter var jeg træt og gik op og sov. </span><br /><span style="font-family:verdana;">Det er også sjovt at spille WII. Om det så er til Just Dance, Wii Resort eller i et håbløst forsøg på at følge med ungerne i en avanceret Mario-bane er lige meget. Det er bare sjovt og meningsfuldt at lege sammen. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Og app. leg og spil. Jeg blev den heldige ejer af min første smartphone ved juletid. Her kan man tale om en digital legeplads, der er overkommelig for en post-deprimeret: spil, tegneprogrammer, quizzer. Jeg har en masse kloge P1 podcasts liggende og en fantastisk virtuel rundvisning i kunsthistorien via en app for The National Gallery i London, men der er ikke meget leg i dem for mig. Jeg ender i stedet med at tegne farverige cirkler i den komplet formålsløse app ’Wurm’, slå min egen rekord i det supersimple spil ’Tiny Wings’, spille Wordfeud eller driste mit trætte hoved til lidt hjerneleg i app’en Brain Trainer. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">En god veninde og jeg går regelmæssige ture i skoven. Vi er begge trætte pt. og har derfor omdøbt skoven til vores personlige Mount Dyrehaven. En stigning på 100 meter kræver flere basecamps undervejs og vi joker med faren for at glide ned af de stejle bjergsider og lide den visse bjergbestigerdød (læs: en lille skråning mellem to stier). Vi gør de ugentlige gåture til en fantasileg på et plan, hvor vi selv kan følge med, når nu vi begge er for trætte til intensiv intervaltræning eller powerwalks. Resultatet: vi er stadig i elendig form, men vi griner – af og med hinanden - når turen er slut, for det har været en lille leg midt i en svær tid. Det er mindst lige så meget værd som medicin, kognitiv terapi og sund kost. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Jeg er faktisk slet ikke i tvivl, nu hvor jeg har mærket depressionens mørke på egen krop. Det er vores evne til at lege, der gør os lykkelige. Det er vores evne til at lege, der bringer os videre i livet. Uanset hvad dén leg så må være. Om den er fysisk, kommer til udtryk i ord, fortællinger, billeder, lave mad, synge.... Det fantastiske er at legen på én og samme tid kan være så formålsløs og så meningsfuld. Og forandre sig i takt med at vi forandrer og udvikler os. Om et år leger min veninde og jeg fx næppe pseudobjergbestigere mere. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Og måske jeg også skulle tilføje, at man ikke kommer gennem en depression alene. Omsorg, tålmodighed og forståelse fra omverdenen er afgørende. Der følger en ny slags sårbarhed - en god én af slagsen - med en i kølvandet på en depression. Det er godt at vide for den deprimerede og det er godt at vide for omverdenen. Og i en tid hvor depression er udråbt til en af Vestens - desværre - helt store folkesygdomme, tænker jeg det med sårbarheden er relevant at huske. Hvor mange der render rundt og er sårbare i denne tid...Lad os bruge det til at nærme os hinanden frem for at isolere os. Bl.a. via leg.<br />Det kan fx være en stor hjælp, at andre inviterer til leg, når man selv har mistet evnen til at lege. Invitationen kan komme fra børn, voksne såvel som dyr. En hund, der gerne vil kaste pind, er en åbenlys legeinvitation. Jeg hørte faktisk for nylig om en depressionsramt kvinde, der fik af vide af sin læge, at hun skulle låne en hund at gå tur med dagligt. Så måske idéen med recept-pligtig leg slet ikke er så usandsynlig....</span><br /><span style="font-family:verdana;">Kunsten er at finde en leg, man kan overkomme. </span><br /><span style="font-family:verdana;">Og når legen så atter lister sig tilbage i ens liv, ved man at depressionen så småt er på tilbagetog og man er på vej tilbage til livet. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Som afslutning på dette indlæg er det mere end nogensinde passende at citere legeforsker Brian Sutton-Smith: <span style="font-style: italic;">'Once you stop playing, you start dying'</span>. </span><br /><span style="font-family:verdana;">Tro mig...han har ret!</span>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-16370550680439318402011-12-27T06:33:00.000-08:002011-12-27T06:58:40.087-08:00En magisk jul i børnehøjde - hvad indebærer det?<span style="font-family:verdana;">Hvad gik man glip af hvis man ikke fik set Det Lill</span><span style="font-family:verdana;">e Teaters juleforestilling ’Ja Ja Nemlig’ for de 3-6 årige i år? Sagt helt kort: Man gik glip af en lille magisk bid af julen. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Forestillingen byggede på en fortælling fra ’Thomas Winding fortæller julehistorier’. En fortælling om en mand og en kone, der langsomt forvandles til nisser. Og det var blevet til en helt igennem vidunderlig forestilling</span><span style="font-family:verdana;"> med ægte Thomas Windingsk ro med en veloplagt fortæller og sikker dukkeføring. Historien var simpel, men med en overflod at skønne detaljer i den enkle scenografi. Jeg er nødt til at finde de helt store ord frem om denne forestilling: Det var ypperligt og magisk. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Det Lille Teater har udviklet deres helt særlige tilgang til at lave børneteater. En stil de synes at videreudvikle og finpudse for hver ny forestilling, de sætter op. De blander gerne fortælling, levende skuespillere og anim</span><span style="font-family:verdana;">ationsteater med dukkeførere. Dét, der kendetegner Det Lille Teaters forestillinger, er deres evne til at skabe universer, som den barnlige fantasi kan leve sig ind i, drømme sig væk i og lege videre i. I ’Ja Ja Nemlig’ har Det Lille Teater lavet små legetableauer med helt små dukker, hvor dukkeføreren nærmest leger sig gennem forestillingen til stor inspiration for de 4-5 årige publikummer. </span><br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsDvyPSOYrcez8casE1slsf87nP9MzZrpJd69PtRJVsSLv5-yPAnqc5RAS4uMUU8F0gQ1ZOi94a7w9N0RsUPVUL5E87urmLylSde7f931uXebi8xIYAGesta9JmFh1SceAzidycuJ5aXZu/s1600/det+lille+teater+jaja.png"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 267px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgsDvyPSOYrcez8casE1slsf87nP9MzZrpJd69PtRJVsSLv5-yPAnqc5RAS4uMUU8F0gQ1ZOi94a7w9N0RsUPVUL5E87urmLylSde7f931uXebi8xIYAGesta9JmFh1SceAzidycuJ5aXZu/s400/det+lille+teater+jaja.png" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5690818228254584402" border="0" /></a><span style=" font-style: italic;font-family:verdana;" >Historiefortæller Claus Mandøe fortalte med stor entusiasme om manden og konen, der langsomt forvandles til nisser. På billedet er de på biblioteket for at læse om nisser.</span><br /><span style=" font-style: italic;font-family:verdana;" >Foto: Jens Hemmel</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Børnene klappede spontant undervejs, sukkede h</span><span style="font-family:verdana;">engivent og grinede højt. Allerkærest var en lille 3-4 årige dreng, der brugte de første 5 minutter af forestillingen på vedholdende at stille det samme spørgsmål: ’Hva’ det?’ - igen og igen. Efter 5 minutter svarede han selv: ’Er det en by?’ – hvilket det var, og herefter blev han stille, på nær når han begejstret brød ud i latter eller klappede. Det er lige præcis derfor at alle børn skal have muligheden for at komme i teatret og se gode forestillinger. Fordi de får lov at blive opslugt, undre sig og stille spørgsmål.<br /><br />Mod slutningen hvor en magisk juleverden åbenbaredes for publikum, blev der fuldstændig stille på publikumsrækkerne. Foran børnene var nissernes hyggelige hytte i skoven og det dejligste juletræ med lys og pynt i dæmpet belysning. Børnene sad som fortryllede og kiggede måbende på, hvad der må være ethvert barns drømmescenarie af en magisk jul. Og så kom drengens spørgsmål igen: ’Hva’ det?’ - men denne gang svarede han bare med et stille ’wow’. Et ’wow’ der bredte sig til flere af de andre børn.</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Til allersidst i forestillingen fik børnene lov at komme op til skuespillerne og komme tæt på juleudsmykningen og det eventyrlige juletræ og røre ved den lille nissebog og prøve at stikke sig på en nissesnerle, som forvandlede mennesker til nisser. Det her ’efterspil’ var i virkeligheden en del af forestillingen. Det var en måde at binde en fin sløjfe mellem børnene og forestillingen, fordi børnene fik lov at ’røre’ ved forestillingen.<br /><br />Desværre valgte to pædagoger at forlade teatret uden at lade børnene få tid til at komme op på scenen og smelte sammen med forestillingen - tilsyneladende fordi de skulle skynde sig hjem til julefest i børnehaven og de skulle jo møde julemanden, som pædagogerne sagde opmuntrende til børnene. Trist, for den magiske jul var jo lige dér foran dem og ikke fordi Jens hjemme i børnehaven havde klædt sig ud som julemand og delte slikposer ud til alle børnene. - Hvilket igen fik mig til at tænke over, hvad det er vi vil med julen i fht børnene, både i daginstitutionerne og derhjemme?<br /><br />Er julen blevet til sådan en afkrydsningsliste, man skal igennem for at kunne sige, at det er en ’hyggelig jul’? Pebernøddebagning, tjek. Julefest, tjek. Juleteater, tjek. Adventshygge, tjek. Se nisseshow i Tivoli, tjek. Pakkegaver, tjek. Nissedrille-gaver, tjek. Selv fælde juletræ, tjek. Stille risengrød ud til nissen, tjek. Se samtlige julekalendere i tv, tjek. Hvis det er tilfældet, så er vi simpelthen ved at få julen galt i halsen i misforståede gode intentioner. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Måske skulle dén børnehave vælge – julefest eller teatertur? Eller i det mindste lægge det med et par dages mellemrum, så børnene havde tid til at komme hjem og fordøje indtrykkene fra teaterturen, måske lave små simple nissedukker og nissetableauer som børnene kunne lege med i børnehaven. Medmindre altså at vi ønsker, at børn helt ned til 3 år skal lære IKKE at give sig tid og IKKE fordybe sig. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Tak til Det Lille Teater for årets bedste teateroplevelse for mit vedkommende og tak fordi de vedholdende sætter fordybelse og leg i fokus i deres forestillinger. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">For at læse mere om Det Lille Teaters kommende forestilling Den glade løve, klik <a href="http://www.detlilleteater.dk/Info-om-forestillinger/Forestilling3.aspx">HER</a>.</span>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-9845267957626444052011-11-29T10:09:00.000-08:002011-11-29T11:31:39.879-08:00Inspirerende leg: Fra legeplads til litterære klassikere<span style="font-family:verdana;"><span style="font-style: italic;">Note: Dette er et gæste-blogindlæg fra Kristian G</span></span><span style="font-family:verdana;"><span style="font-style: italic;">oldermann Andersen, pædagog og master i børne- og ungekultur fra SDU</span><br /><br /><span style="font-size:130%;">Gullivers Park</span></span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">I kender sikkert klassikeren Gullivers Rejser? Det </span><span style="font-family:verdana;">gør jeg, og nu lidt bedre. Ikke kun i tanken eller i fantasien, men nu tillige gennem legen</span><span style="font-family:verdana;">de </span><span style="font-family:verdana;">udfoldelse og kropslige indtryk. Jeg har nemlig været der. Jeg har set ham. Jeg</span><span style="font-family:verdana;"> har kravlet på ham og undersøgt ham. Han er ret stor.</span><br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjvAZ9BNDCd2eskHfyhaLaaFel5W7J0ZDmKjLqOfk46yY_qsM9UWFVTkM-1e1uAvQoVnN14tVhWiHYtUMuDihVPheDPtrb9y6zSxmcFcQbMHbDR0jZI6kcbcf_zpeDt5YYpJoX3mlMXG9kF/s1600/g8.png"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 396px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjvAZ9BNDCd2eskHfyhaLaaFel5W7J0ZDmKjLqOfk46yY_qsM9UWFVTkM-1e1uAvQoVnN14tVhWiHYtUMuDihVPheDPtrb9y6zSxmcFcQbMHbDR0jZI6kcbcf_zpeDt5YYpJoX3mlMXG9kF/s400/g8.png" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5680487684039370898" border="0" /></a><br /><span style="font-family:verdana;">I sommers var jeg med min familie i Valencia. I et g</span><span style="font-family:verdana;">ammelt indtørret flodlejde, der omkranser byen og fungerer som rekreativt område, stødte vi på Gullivers Park, der er en legeplads udformet som Gulliver. Her m</span><span style="font-family:verdana;">ø</span><span style="font-family:verdana;">der man Gulliver i sekvensen, hvor han er skyllet op på stranden. Han ligger på ryggen, har tabt sin hat, sit sværd og sin ene sko. Han er bundet med reb. Rigtige reb. Reb der er bank</span><span style="font-family:verdana;">et i jorden og som man kan kravle i. Hvad gør det os til? Hvem er vi som aktive beskuere eller, måske nærmere betegnet, som beundrere? Lilliputterne. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;"><span style="font-style: italic;"><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEihR20Haat7UbSfkD7_1D46BOM7VHt7do794SYYLOBNtkezLtlTS05_v8HddWulh5eYgi3PED5k81RAsY1z1fOM-kyvpTrxFR2DHFOGAuk6xHEcDybnhFok4hQUvVfMFktPeDhnWxtRIhZT/s1600/g1.png"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 357px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEihR20Haat7UbSfkD7_1D46BOM7VHt7do794SYYLOBNtkezLtlTS05_v8HddWulh5eYgi3PED5k81RAsY1z1fOM-kyvpTrxFR2DHFOGAuk6xHEcDybnhFok4hQUvVfMFktPeDhnWxtRIhZT/s400/g1.png" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5680487399518668418" border="0" /></a></span></span><br /><span style="font-family:verdana;">Oplevelsen i Gullivers park var som besøg på</span><span style="font-family:verdana;"> leg</span><span style="font-family:verdana;">epladser ofte kan være, præget af et hyggeligt uformelt samvær og med en følel</span><span style="font-family:verdana;">se</span><span style="font-family:verdana;"> af trivsel og tilfredshed. Men ved denne legeplads var der ekstra inspiration at hente. Alene ideen var bemærkelsesværdig. Her blev fiktion gjort til virkelighed i en kropslig forstand. Samtidig var udformningen af legepladsen imponerende og flot i sig selv. Ikke bare set som et arkitektonisk seværdigt værk, men lige så meget som en innovativ udgave af en legeplads, der skal kunne noget bestemt, drage én og inspirere ti</span><span style="font-family:verdana;">l leg.<br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYA-xlr4QXPSkr_iv0n0lsyjq9bQhGgvjpFS6x4ZJd9fzqRyodXhgcoW1YfQOqA_stU30wOtd-TUCSaY6HH8Ji6CvsXsAEifxM7ua3zTjUihd22qvAuOBRF5a25SwnTM82Q-6ijCKYBqrK/s1600/g2.png"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 256px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYA-xlr4QXPSkr_iv0n0lsyjq9bQhGgvjpFS6x4ZJd9fzqRyodXhgcoW1YfQOqA_stU30wOtd-TUCSaY6HH8Ji6CvsXsAEifxM7ua3zTjUihd22qvAuOBRF5a25SwnTM82Q-6ijCKYBqrK/s400/g2.png" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5680487180636079602" border="0" /></a><br />En detaljerig sekvens fra for</span><span style="font-family:verdana;">tællingen om Gullivers Rejser var her fastfrosset, g</span><span style="font-family:verdana;">jort tilgængelig og krævede en n</span><span style="font-family:verdana;">ærmere undersøgelse af både børn og, i dette tilfælde, deres forældre. Bl.a. var Gullivers hår og bælte rutsjebaner, en støvle og ærmer gemmesteder og arme og ben forskellige trapper. Maven var til at trampe på </span><span style="font-family:verdana;">og næsen et klatrestativ. Man var virkelig en Lilliput, </span><span style="font-family:verdana;">der havde overrumplet kæmpen og som nu havde mulighed for at</span><span style="font-family:verdana;"> gå på opdagelse i det enorme ukendte. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;"><span style="font-style: italic;"><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgFQ2nOIwuBPyoqoehCxB5goVM37-5GllQhsjmz0_sBl6ABYA7x2BXxVFnwE_Fa504KgxCOb2U_lTwVp6i0gL6lgsFl-CsrfV87N8-ZJBeb36Tn81PgbkaNRV4RwtKii9HTWU383gfFyAYj/s1600/g3.png"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 296px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgFQ2nOIwuBPyoqoehCxB5goVM37-5GllQhsjmz0_sBl6ABYA7x2BXxVFnwE_Fa504KgxCOb2U_lTwVp6i0gL6lgsFl-CsrfV87N8-ZJBeb36Tn81PgbkaNRV4RwtKii9HTWU383gfFyAYj/s400/g3.png" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5680486865759879362" border="0" /></a></span></span><br /><span style="font-family:verdana;">Mit møde med legepladsen og min benovelse satte tankerne i gang. Jeg vidste jo nok, hvem Gulliver var - at han var kendt fra litteratur og film. Men hvad var det lige, der var med ham? Hvad var det nu fortællingen handlede om, og hvad havde Gulliver egentlig gang i? Hjemme gik turen videre til det loka</span><span style="font-family:verdana;">le bibliotek, og Gulliver, ja jeg ved nu mere præcist, at han var en travl og hårdt prø</span><span style="font-family:verdana;">vet h</span><span style="font-family:verdana;">erre, der oplevede de mest fantastiske verdener. Fortællingen var dragende, ligesom legepladsen var det.</span><br /><span style="font-family:verdana;">Gullivers Rejser er jo en klassiker, og de kan åbenbart noget de klassikere.<br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhaP6jDJ55jqkh9t2MQ9bT-zit6vmFcBuzJwPLV43LSzu1YTYp0h9fUFMxbX0zQNgZ5R8i0EUUxv1_F3aKIWw5yHGM6r6EaCk7_x7rUj3WOOv-EH9sGVdZ32STrFB9q2CFdYSf1vpSXCxuG/s1600/g4.png"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 295px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhaP6jDJ55jqkh9t2MQ9bT-zit6vmFcBuzJwPLV43LSzu1YTYp0h9fUFMxbX0zQNgZ5R8i0EUUxv1_F3aKIWw5yHGM6r6EaCk7_x7rUj3WOOv-EH9sGVdZ32STrFB9q2CFdYSf1vpSXCxuG/s400/g4.png" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5680486610553942002" border="0" /></a><br />Oplevelsen i Gullivers Park var en øjenåbner og e</span><span style="font-family:verdana;">n katalysator for en i gangværende ”opdagelsesrejse”. En slags fortsættelse af </span><span style="font-family:verdana;">Gullivers Rejser. Efter at have læst Gullivers Rejser og Robinson Crusoe ligger der nu 2 læsevenlige klassikere klar til højtlæsning med mine 2 sønner på 6 og 8 - Oliver Twist og Moby Dick (mon Robinson Crusoes hytte findes derude et sted som legeplads?). </span><br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiOoXI6xhdtHuHNDv2UlQPjDgviwi7BFxz8LpVEDYVVUB__h2RnT9cmubkaQzmiO4bU-MUnNIb8JdbaXGw0fr8pwLRTs6PzMa4lr08o4U3Guckar_l-1D2kIoZAlVgq83FvN7e-IYsvGMSK/s1600/g5.png"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 300px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiOoXI6xhdtHuHNDv2UlQPjDgviwi7BFxz8LpVEDYVVUB__h2RnT9cmubkaQzmiO4bU-MUnNIb8JdbaXGw0fr8pwLRTs6PzMa4lr08o4U3Guckar_l-1D2kIoZAlVgq83FvN7e-IYsvGMSK/s400/g5.png" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5680486375533841906" border="0" /></a><br /><span style="font-family:verdana;">Hvis dannelse ligger i kendskabet til litterære klassikere, er det helt sikkert dannelse, jeg har gang i. I denne forbindelse er det bare værd at bemærke, at en kropslig legende oplevelse ligger forud for dannelsen. </span><span style="font-family:verdana;">Leg kan i det hele taget siges at være en bærende foretagsomhed i flere facetter af min oplevelse som den tog sig ud og til stadighed foregår. Legen lå i aktiviteterne mig og mine børn imellem i Gullivers Park. Den ligger i mine refleksioner over ideen, kreativiteten og meningen med Gullivers Park. Min nysgerrighed blev vækket, og jeg har, så at sige, leget med tanken. Og legen ligger i min nyvundne interesse for klassiker</span><span style="font-family:verdana;">ne og i fællesskabet jeg herigennem har med mine børn - Hvilke klassikere er der egentlig og holder de stadig? Bider drenge på? Forundres de og stiller de spørgsmål? Udleves og leges klassikernes handlinger og personer af mine drenge, der dermed holder liv i fortællingerne? </span><br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhsExtxTlO7IStT0tMOF4SoxXkrE2O051UVg9D43OMzS7fEmWxgbSxM8sXpuyUncumFnZJfvdSnk1FeMQCfZKJ9ByEw0-Qf1j-NaiunABsUlI3COCTVNwwDxq1a0htMt6Sd40O90uO3CZEZ/s1600/g6.png"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 299px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhsExtxTlO7IStT0tMOF4SoxXkrE2O051UVg9D43OMzS7fEmWxgbSxM8sXpuyUncumFnZJfvdSnk1FeMQCfZKJ9ByEw0-Qf1j-NaiunABsUlI3COCTVNwwDxq1a0htMt6Sd40O90uO3CZEZ/s400/g6.png" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5680486100016056546" border="0" /></a><br /><span style="font-family:verdana;">Jeg ser min oplevelse som et eksempel på, at fiktion og virkelighed, krop og litteratur kan spille sammen til et samlet hele båret af leg og med rum for både børns og voksnes kultur. For mig giver det mening, fordi oplevelsen får betydning. Ikke bare i en følelsesmæssig forstand, men også som noget konkret handlingsorienteret i en kulturel verden. Vi har, som fremhævet, at gøre med en øjenåbner med legen som fortegn.</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Kristian Goldermann Andersen</span><br /><span style=" font-style: italic;font-family:verdana;" >(alle rettigheder til fotos: Kristian Goldermann Andersen)</span><br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg01sh4wN4UKO3silJqfuUV3SXwxqugCVwFrOOpClKZ9RuyVOmRLQzErNewfkSPi4SvN1fNbRTINNOgx075d4DcJ_zmlqr9jnJgXJweqsSdEVwCTm_jqIgJYj2zcuNGi_R55D3X4SVdH8oC/s1600/g7.png"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 299px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg01sh4wN4UKO3silJqfuUV3SXwxqugCVwFrOOpClKZ9RuyVOmRLQzErNewfkSPi4SvN1fNbRTINNOgx075d4DcJ_zmlqr9jnJgXJweqsSdEVwCTm_jqIgJYj2zcuNGi_R55D3X4SVdH8oC/s400/g7.png" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5680485616041712370" border="0" /></a><br /><span style="font-family:verdana;">Se og læs mere om Legepladsen på den inspirerende blog om legepladser, Playscapes <a href="http://playgrounddesigns.blogspot.com/2009/10/parque-gulliver-valencia-spain-1990.html">HER</a></span>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-46707637698367635322011-11-26T04:21:00.001-08:002011-11-26T04:35:09.166-08:00Kan man gi' én ingenting?<span style="font-family: verdana;">Her på bloggen er det et stort ønske at sprede det gode budskab om legens værdi og det ønske deles bl.a. med Legeskab, der både er en online legetøjsforretning, men også meget mere end dét. Legeskab laver bl.a. interviews med inspirerende voksne om legens værdi for både børn og voksne. Få en oversigt over artiklerne <a href="http://www.legeskab.dk/Artikler-om-leg-659.aspx">HER.</a><br /><br />I anledningen af den globale Buy Nothing day</span>,<span style="font-family: verdana;"> bringer Legefakultetet derfor Legeskabs pressemeddelelse:</span><br /><br /><span style="font-size:130%;"><span style="font-family: verdana; font-weight: bold;">Kan man gi’ én ingenting?</span></span><br /><br /><span style="font-family: verdana; font-style: italic;">”Nu skal du pakke MIN gave op, sagde Oskar.</span><br /><span style="font-family: verdana; font-style: italic;">Carl Emil pakkede Oskars gave op. Da han havde taget låget af, stod han lidt og kikkede ned i kassen. </span><br /><span style="font-family: verdana; font-style: italic;">Du har vist glemt at putte gaven i, sagde han. Jeg synes ikke, jeg kan se noget nede i kassen?</span><br /><span style="font-family: verdana; font-style: italic;">Ha, sagde Oskar og så meget lykkelig ud. Der ER skam noget i kassen. </span><br /><span style="font-family: verdana; font-style: italic;">Jeg synes nu ikke, jeg kan se noget dernede, sagde Carl Emil. </span><br /><span style="font-family: verdana; font-style: italic;">Det er fordi gaven er usynlig, råbte Oskar og lignede den lykkeligste dreng i verden. Det er et usynligt æble. </span><br /><span style="font-family: verdana; font-style: italic;">NOOOJ, sagde lille Virgil og stirrede ned i kassen. Han var helt grøn i hovedet af misundelse.</span><br /><span style="font-family: verdana; font-style: italic;">Kan et usynligt æble spises? Spurgte Carl Emil.</span><br /><span style="font-family: verdana; font-style: italic;">Selvfølgelig, sagde Oskar. Men jeg ved ikke, hvordan det smager”.</span><br /><br /><span style="font-family: verdana; font-style: italic;">Uddrag fra Lille Virgil af Ole Lund Kirkegaard, s. 35, 1967</span><br /><br /><span style="font-family: verdana;">I Legeskab tror vi på, at en nedtur for økonomien kan være en optur for fantasien. Den er en gave, vi alle har lige ved hånden. Vi skal bare huske at lade den folde sig ud. </span><br /><span style="font-family: verdana;">På lørdag er det den årlige buy nothing day. Det er en smuk anledning til at stoppe op og skabe rum for refleksion. Hvis vi betragter den økonomiske krise gennem mulighedsbriller, bliver danskernes begrænsede købeglæde en gave til kreativiteten. Den lærer os at tænke nyt og lade andre rigdomme folde sig ud. Som for eksempel fantasien og kreativiteten.</span><br /><br /><span style="font-family: verdana;">Legeskab vil først og fremmest skabe leg og opmærksomhed omkring legens værdier. For det er i legen, vi lærer, hvem vi er, og hvad vi kan. Derfor er Legeskab både en legebevægelse og en butik. For os er legen ikke kun forbundet med legetøj – den er oftest et produkt af både kreativitet og fantasi. </span><br /><br /><span style="font-family: verdana;">Derfor vil vi opfordre dig til at gøre som Oskar i Lille Virgil, næste gang du skal gi’ en gave: Gi’ en ingenting! Pak fantasien ind i din smukkeste kasse og lad modtageren selv give pakken indhold. For en pakke med ingenting kan indeholde alting. </span><br /><br /><span style="font-family: verdana;">Vi ønsker dig en kreativ dag – rig på muligheder og fuld af fantasi.</span><br /><br /><span style="font-family: verdana;">Legeskab er skabende leg. Den leg, børn skaber og den leg, der skaber børn.</span><br /><span style="font-family: verdana;">Legeskab er videnskab, der inspirerer børn og voksne til at lege og lære af lyst.</span><br /><span style="font-family: verdana;">Legeskab er legetøj, der får børn til at synge og gynge, sanse og danse.</span><br /><br /><span style="font-family: verdana;">Kontakt en legeambassadør og hør mere om bevægelsen for meget mere leg:</span><br /><a href="http://www.legeskab.dk/"><span style="font-family: verdana;">www.legeskab.dk</span></a><br /><span style="font-family: verdana;">Tlf. 70 70 20 35</span><br /><span style="font-family: verdana;">info@legeskab.dk</span>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-456070927640643972011-11-09T14:26:00.000-08:002011-11-09T14:47:05.244-08:00Anmeldelse af Teater Hund: Hvorfor ikke - rejsen til det underste land<span style="font-family:verdana;">Man går aldrig forgæves i teatret med Teater Hund. Kendetegnende for Teater Hunds forestillinger er deres begejstrede fortælleglæde pakket ind i en nysgerrig, legende tilgang med skæv musik, en karakteristisk, kropslig koreografi og en oftest farverig, enkel og virkningsfuld scenografi. Alt sammen uden at blive karikeret børneagtigt som i en overgearet Cartoon Network tegnefilm. Teate</span><span style="font-family:verdana;">r Hund taler aldrig ned til deres publikum. Snarere tværtimod. Og heldigvis for dét. De stiller store åbne, filosofiske spørgsmål til og om livet alt imens de danser hip hop, leger agenter, inviterer børn med op på scenen for at dekorere den med blomster, deler pebernødder ud og klæder sig ud som rotter, som tilfældet er i deres seneste forestilling.<br />Teater Hund beviser, at filosofi både kan være kropslig, legende</span> <span style="font-family:verdana;">og i børnehøjde. </span><br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_oy7OmzEDbE1YIpqFXybwsO-RTi6FuZj0jn9wlWwLgBEAiuTfM4wQrCkjKgA62iXIJiVjDb8_Mfb_p-0rtwIzPQtDBRDnM8m4OT_TuTl-hM3zGAWT8ItbSefyZtOtECwuOtQDP6OCOjBq/s1600/teater+hund.png"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 278px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_oy7OmzEDbE1YIpqFXybwsO-RTi6FuZj0jn9wlWwLgBEAiuTfM4wQrCkjKgA62iXIJiVjDb8_Mfb_p-0rtwIzPQtDBRDnM8m4OT_TuTl-hM3zGAWT8ItbSefyZtOtECwuOtQDP6OCOjBq/s400/teater+hund.png" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5673128429320108290" border="0" /></a><span style="font-style: italic; font-family:verdana;" >Pressefoto fra Teater Hunds forestilling 'Hvorfor ikke - rejsen til det underste land'</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Deres nyeste forestilling ’Hvorfor ikke - rejsen til det underste land’ er faktisk slet ikke ny, men en genopsætning af deres allerførste forestilling fra 2003. Den handler om tid, om skytsengle og rotter, og om at lede efter ’det underste land’. Drengen Erik har nogle meget fortravlede forældre, der skal på tidskursus i alt det de skal nå. Han skal derfor passes hos onklerne Åge og Ib, som forældrene ynder at kalde ’rotter’. De overbeskyttende onkler, Åge og Ib, har al den tid forældrene ikke har. Og tid til en lur skal der også være.<br /><br />Erik er en glad nysgerrig dreng, der både spørger forældrene og onklerne om de ved, hvor Det underste land ligger. Men det er der ikke rigtig nogle, der ved, andre end ’ålen’, der dukker op i Eriks drømme og fortæller ham, at hans bedste ven bor i Det underste land. Og Erik vil naturligvis rigtig gerne finde sin bedste ven. Ålen dukker også op hos Åge og Ib, mens de sover middagslur og lokker Erik med til Det underste land. Her er temmelig kedeligt ind til Eriks skytsengel dukker op og gør Erik opmærksom på, at ’hvis man ikke prøver, så sker der aldrig noget’. Herefter sker der ting og sager, både i Det underste land, hos de forsigtige onkler og de fortravlede forældre. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Det er en skøn forestilling med nogle ’klassiske Teater Hund budskaber’ om at huske at give sig tid til at have det sjovt, ikke tage det hele så alvorligt og at det er vigtigt at være sin egen bedste ven og lytte til sig selv. Der er – som altid - knald på musikken undervejs og her flere dage efter at have set forestillingen, kan jeg stadig genkalde mig forestillingens afslutningsnummer og den løsslupne dans, som min datter og jeg endte med at ’overtage’ og danse på vej hjem fra teatret. Teater Hund har det med at gå i blodet... </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Skal der snige sig et enkelt forbehold ind, er holdet bag måske en tand for ambitiøse med deres mange sceneskift på de 50 minutter. På den ene side formår holdet at integrere sceneskiftene og den enkle, mobile scenografi som en del af forestillingen, på den anden side bliver sceneskiftet en smule langstrakt, da Erik finder vej til det underste land. Men lad gå, det var ikke generende for helhedsindtrykket, der igen igen bliver til et stort rungende superbjæf herfra til Teater Hund.</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Du kan se forestillingen på Anemone Teatret frem til d. 20. november.</span><br /><span style="font-family:verdana;">Bestil billetter <a href="http://www.anemoneteatret.dk/hvorfor-ikke-rejsen-til-det-underste-land.html">HER. </a></span>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-36017767370426651112011-11-03T03:03:00.000-07:002011-11-03T03:19:17.847-07:00Leg er en vigtig ingrediens i kreative processer<span style="font-family:verdana;">Elsebeth Balsløw, der står bag den superinspirerende design- og arkitekturblog <a href="http://likeellebelle.wordpress.com/">Rumtosset</a>, har linket til nedenstående video på Facebook og den låner jeg straks til Legefakultetet. For John Cleese opsummerer på fineste vis legens betydning for kreative processer. Han siger det alle vi andre kun kan drømme om at blive i stand til at formulere en dag. Længe leve hans kaliber og budskab. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">At se videoen fik flere brikker til at falde på plads for mig. I mit <a href="http://monicalangelund-blog.blogspot.com/2011/10/nyhedsbrev-efterar-2011-hvad-skal-en.html">nyhedsbrev for efteråret 2011</a>, lagt ud i mandags, reflekterer jeg over 'den tvivlende ekspert' - og om det at turde tvivle i det hele taget i vores samfund anno 2011. Vi er efterhånden så svar- og resultatorienterede at det hæmmer vores tid til at tvivle og reflektere.</span><br /><span style="font-family:verdana;">John Cleese taler om åbne og lukkes modus (tilstande). At vi er kreative i vores åbne modus, men tager beslutningerne i det lukkede modus. Og at en god kreativ proces er en vekselvirkning mellem disse to tilstande. Tvivlen ligger åbenlyst i det åbne modus.<br /><br />Hele teorien om åbne/lukkede modus er i øvrigt også en interessant tilgang til læring og undervisning i folkeskolen. Hvordan tilgodeser vi en undervisning der også giver plads til det åbne modus, der jo altså rummer tiden og pladsen til at tænke kreativt? Ja, det gør vi jo netop ved at turde slippe kontrollen, rumme kaos, lege mere, give os tid. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Start med at give dig tid til at se videoen her:</span><br /><br /><iframe src="http://player.vimeo.com/video/18913413?title=0&byline=0&portrait=0" webkitallowfullscreen="" allowfullscreen="" frameborder="0" height="302" width="400"></iframe><p><a href="http://vimeo.com/18913413">John Cleese - a lecture on Creativity</a> from <a href="http://vimeo.com/user5770562">janalleman</a> on <a href="http://vimeo.com/">Vimeo</a>.</p>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-18376763285973224722011-10-31T15:22:00.000-07:002011-11-03T02:59:02.726-07:00Nyhedsbrev efterår 2011: Den tvivlende ekspert (?)<span style="font-family:verdana;">I mit <a href="http://monicalangelund-blog.blogspot.com/2011/08/nyhedsbrev-juli-2011-legens-fantastiske.html">nyhedsbrev for august 2011</a> skrev jeg om legens generelle betydning for os som både børn og voksne. I den forbindelse var jeg også omkring et af mine fokusområder: hvordan vi kan integrere børns legekultur i undervisningssammenhæng. Jeg var yderligere inde på kunstformidlingsmetoden Visual Thinking Strategies (VTS) - En dialogbaseret undervisningsmetode fra USA jeg har uddannet mig i. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">I efterårets nyhedsbrev her reflekterer jeg indledningsvis over den generelle ekspertrolles status i samfundet i dag og i den forbindelse, hvad der synes at være min egen spirende ekspertrolle som ko</span><span style="font-family:verdana;">nsulent/legekulturformidler og facilitator af VTS-metoden. Altså en slags opfølgning og videre refleksion på nyhedsbrevet fra august.</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Vi lever i et samfund, der elsker og dyrker eksperter. I medierne trækker vi gerne på ekspertviden inden for alle områder. Politik, sundhed, sport, kultur, you name it. Der er altid én – ofte en belæst akademiker - der har svarene parat.<br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiIF6VQS8GYr0inGCeq2XRUHm9RXlBuu9jXQ6OspE52-nFCYh5VL7ZTJpxKNYz9UVPwkZmfFRPxCaVJqtT9SkpNRBCyG3f70F1aNRqdgozxJvkV0zV8aRt34ZpF10b_I3Fm9NzHb5SaK5p2/s1600/ekspert.png"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 282px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiIF6VQS8GYr0inGCeq2XRUHm9RXlBuu9jXQ6OspE52-nFCYh5VL7ZTJpxKNYz9UVPwkZmfFRPxCaVJqtT9SkpNRBCyG3f70F1aNRqdgozxJvkV0zV8aRt34ZpF10b_I3Fm9NzHb5SaK5p2/s400/ekspert.png" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5669970157735947810" border="0" /></a><span style="font-style: italic;">Billedet er lånt fra </span><a style="font-style: italic;" href="http://menneskeret.dk/skoleavis/sp%C3%B8rg+eksperten">Institut for Menneskerettigheder</a><span style="font-style: italic;">, hvor man i øvrigt kan stille diverse eksperter relevante spørgsmål</span><br /><br />Hvad der sjældent er plads til, er at eksperterne revurderer deres viden undervejs, når de bliver interviewet. Vi lever i en hurtig og omskiftelig verden. Sociologen Anthony Giddens kalder den løbsk. Vi skal helst have et hurtigt overblik og vi skal for alt i verden ikke tvivle. Og der er selvfølgelig mange situationer, hvor det ikke duer at tvivle. Militæreksperten skal måske ikke ligefrem sidde og give udtryk for tvivl i forhold til et netop udført militærangreb, der kostede flere soldater livet. Og ingeniøren skal helst ikke tvivle på sine færdige beregninger, når håndværkerne på en byggeplads går i gang med et nyt byggeri ud fra ingeniørens arbejde.<br /><br />Men som udgangspunkt er tvivlen er jo god. Den får os til at stille spørgsmål. Og det skal eksperter vel også kunne? Jeg mindes jeg engang hørte en diskussion på P1 med flere deltagere og den ene – måske ikke overraskende en præst – sagde flere gange undervejs ’<span style="font-style: italic;">jo, det kan du nok have ret i..</span>.’ til de andre deltagere. Det var helt befriende med dén ærlighed og de nuancer, det gav diskussionen. At der var plads til spontan refleksion undervejs. Præsten lyttede jo faktisk og turde udstille sin tvivlen.<br />Men mon ikke det handler om, at der ofte ikke er tid til dén refleksion. Og at tvivl i øvrigt får os til at fremstå som inkompetente? Og kompetente, dét skal vi dælme være anno 2011, snart 2012! Som i klar-parat-svar! Men indimellem kunne det være helt befriende at høre en spindoktor eller politiker sige: <span style="font-style: italic;">Jeg er sgu i tvivl om den her sag, jeg kunne godt bruge en anden vinkel på problematikken før jeg beslutter mig...</span></span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Som konsulent og formidler inden for legekultur og Visual Thinking Strategies oplever jeg i stigende grad at blive trukket på som ’eksperten’ i forskellige sammenhæng. Men rollen som den med alle svarene er inden for mit felt egentlig lidt uinteressant, synes jeg. Nok har jeg med tiden erhvervet mig en bred og dybdegående viden inden for mit område i krydsfeltet mellem rollen som lærer, pædagog og kulturformidler, men eftersom jeg beskæftiger mig med et område, der handler om mennesker, om relationer og læreprocesser og som i øvrigt er i rivende udvikling i de her år, så kommer jeg aldrig til at være den med alle svarene. ’De rigtige svar’ findes alligevel ikke. Jeg tror, de interessante svar findes i de relationer, vi indgår i og den refleksion der udspringer af de relationer. Og de svar udløser nye spørgsmål. (og her fik jeg så samtidig skitseret grundlaget for VTS-metoden) Og i den proces er det selvfølgelig relevant at kunne trække på en – eller flere – såkaldte ’eksperter’, der har den nødvendige viden og indsigt. Og nysgerrighed og åbenhed, får jeg lyst til at tilføje...</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">I sidste uge holdt jeg oplæg for Skoletjenesten om førskolebørn og deres legekultur i undervisningssammenhæng i forbindelse med en temadag om førskolebørn og undervisning i kulturinstitutionelle rammer. Det er et område i sin vorden, som kulturinstitutioner som Danmarks Akvarium, Zoologisk Have og Nationalmuseet har stor fokus på i øjeblikket. Hvordan formidler man til og med førskolebørn, når nu daginstitutionerne har indført pædagogiske læreplaner, som gerne skal tilgodeses? Mit helt indlysende og hurtige svar som legekulturformidler var: ved at tage udgangspunkt i børnenes kropslige legekultur. Sats på den gode oplevelse, sats på legen, kroppen og den uformelle læring, hvor børnene får lov at trække på det de er bedst til og hvor de har flest ressourcer: legen. Den formelle læring skal tidsnok komme, når de starter i skolen. Jeg kom med et bud på, hvad man skal tage højde for, ved at tage udgangspunkt i min masterafhandling, der netop fokuserede på ’børns kropslige, legekulturelle repertoire i en uddannelsessammenhæng’. Jeg forsøgte at skitsere både muligheder og udfordringer i oplægget.<br /><br />Men egentlig fik min afhandling mig bare til at stille flere spørgsmål, som jeg langt fra har fundet svar på endnu, men som jeg nu er optaget af at finde svar på - hvilket jeg også understregede i mit oplæg til Skoletjenesten. Men det føles alt andet lige ikke særlig 'ekspertagtigt' at sige, at man ikke allerede kender svarene. Da jeg blev spurgt ud om såkaldte ekspertsvar, måtte jeg svare tilbage, at nok havde jeg nogle ideer og forestillinger, men at jeg var lige så nysgerrig for, hvad deltagerne på temadagen gjorde sig af tanker ud fra mit oplæg, ud fra hvad temadagen ellers havde budt på, hvad de allerede havde gjort sig af erfaringer i deres arbejde og hvad de havde af planer fremover. Der kom nogle fine refleksioner frem. Og jeg lagde ikke skjul på, at jeg gerne ville have indsigt i deres erfaringer og ud og tale mere med dem fremover. </span><span style="font-family:verdana;">Nutidens eksperter er jo ikke eneboere, der lever af gamle, tykke, støvede bøger.<br />I virkeligheden er det måske mere relevant at tale om ekspertise via fællessskabet end om enkeltpersoner som eksperter. Sociolog Emilia Van Hauen taler om co-creation - eller samskabelse. Det synes jeg den afsluttende diskussion på Skoletjenestens temadag var et godt eksempel på fordi nye ideer og overvejelser spirede frem af den fælles refleksion.</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Jeg har på det personlige plan længe haft visse vanskeligheder ved at koble min interesse for børns legekultur med mit andet fokusområde: kunstformidlingsmetoden VTS. </span><span style="font-family:verdana;">Jeg har undret mig over, at disse to hjertebørn har haft grene i to så forskellige retninger og kulturer. Det formelle og det uformelle, en undervisningskultur overfor en legekultur.</span><br /><span style="font-family:verdana;">VTS er, som jeg allerede har været inde på, en kognitiv kunstformidlingsmetode, der har til hensigt at udvikle æstetisk tænkning. Børns legekultur handler om en kultur skabt af børn selv, en kultur der ikke kan struktureres eller tilrettelægges af voksne. Altså det modsatte af en undervisningssituation som en VTS-diskussion reelt set er.<br /><br />Men der begynder at tegne sig nogle fællestræk, jo mere jeg tænker over det: begge områder har det undersøgende, det undrende, den æstetiske refleksion og selve processen frem for de rigtige svar til fælles. Legen har ikke et mål og ingen rigtige svar. Den er den uformelle læreproces. De samme træk gør sig gældende for en VTS-diskussion, der omvendt fokuserer på den undersøgende, åbne dialog i den mere formelle læreproces i en struktureret undervisningssituation. Hvor man som facilitator ikke er den der har svarene, men derimod formår at holde sig åben og nysgerrig for deltagernes undren. Hvor man i bedste fald bliver en ekspert i at lytte og observere. </span><span style="font-family:verdana;">Akkurat som jeg også prøver at være det i forhold til børn og deres leg.</span><br /><span style="font-family:verdana;">At være deltagende i henholdsvis en leg og i en VTS-diskussion er to forskellige måder at reflektere på, men fælles for dem begge er at der er plads til tvivlen, tid til refleksionen og at refleksionen bliver til netop via deltagelsen i fællesskabet. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Så hvis jeg personligt skal konkludere noget, hvad er jeg så for en slags ’ekspert in spe’? Ja, forhåbentlig en procesorienteret ekspert, der tør fastholde sit mål om at turde jagte tvivlen, det undrende og refleksionen frem for at være den med ’de rigtige svar’.<br /><br />Vil du vide mere om Visual Thinking Strategies, kan du enten læse mere <a href="http://www.monicalangelund-literacy.blogspot.com/">HER</a>.<br />Eller du kan gå direkte til den originale hjemmeside <a href="http://www.vtshome.org/">HER</a>.<br /></span>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-62356671576516209822011-10-21T14:01:00.000-07:002011-10-21T14:16:41.352-07:00Velkommen til Legefakultetet!<span style="font-family:verdana;">Du kan følge Legefakultetet på Facebook. Her linker jeg både til nye blogindlæg her på bloggen og til relevante eksterne links. Kom videre til Facebook-siden </span><a style="font-family: verdana;" href="https://www.facebook.com/pages/Legefakultetet/129430253785942">HER.<br /></a><br /><span style="font-family:verdana;">Ude til højre på bloggen her finder du en oversigt med søgeord. Måske vil du gerne vide mere om legekultur, kulturformidling eller børns mediekompetencer. Eller noget helt andet. Du finder også en top-ti over de meste læste indlæg og en kalenderoversigt over alle indlæg siden bloggen startede op i september 2009.<br /><br />Forleden blev et tidligere indlæg på bloggen bragt i redigeret udgave i Information som en kommentar om den frie legs betydning i uddannelsessystemet.<br />Du kan læse kommentaren på Information <a href="http://www.information.dk/282468">HER</a>.<br /><br /></span>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-50715308895730208412011-10-16T23:47:00.000-07:002011-10-17T00:08:28.225-07:00iPad'en som fremtidens bog - hvad så med den traditionelle bog?<span style="font-family: verdana;">iPad'en er nutidens og fremtidens helt oplagte lege- og læringsredskab, også hvad læsning angår, både i hjemmet, daginstitutionerne og skolen. Jeg har blogget om iPad'ens potentiale før og nu har 'børnelitteraturekspert' Anne Petersen fra Via University College lagt nedenståede video ud på Twitter og den skynder jeg mig at linke videre.<br /><br />Der er måske nogle bogelskere, der vil være bekymrede for den traditionelle bogs fremtid, når man ser på dén interesse, den lille pige har for iPad'en her i videoen. Jeg tror ikke det er et spørgsmål om enten-eller, men derimod både-og. Nuværende og kommende generationer af børn vil både vokse op med adgang til vidunderlige fortællinger og illustrationer fortalt via den traditionelle bog OG med mulighed for at interagere med litteraturen via iPad'en. Superheldige børn...<br /> </span><br /><iframe src="http://www.youtube.com/embed/aXV-yaFmQNk" allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" width="480"></iframe>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-19063173729380573742011-10-16T02:30:00.000-07:002011-10-17T00:11:44.967-07:00Tendenser i musikvideoer - fra bling bling til uhøjtidelig leg<span style="font-family:verdana;">Legen sniger sig ind i musikvideoerne i de her år. Og med stor succes. Musikbranchen blev som alle andre brancher ramt af den globale finanskrise for et par år siden og blev i den forbindelse tvunget til at gå nye veje og udvikle nye ideer med mindre bling bling og billigere budgetter.</span> <span style="font-family:verdana;">Og heldigvis for det. Tiden er simpelthen ved at løbe fra for meget selvpromovering og selvhøjtidelighed.</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Nok er der elementer af leg i alle kreative processer, men legens grundlæggende form er for alvor ved at finde sit tag i mange musikvideoer. Budskabet synes at være: Vi behøver ikke tage det hele så alvorligt eller være så selvhøjtidelige.</span><br /><span style="font-family:verdana;">Jeg har i dette indlæg valgt et par videoer ud, som jeg bestemt ikke er den eneste der har set. Faktisk er den ene video set af 243.000.000 millioner, den anden af 213.000.000 og den sidste af ’sølle’ 11.000.000. Hvad er det der indholdsmæssigt- og visuelt gør de videoer så populære, når nu vi ved, at musikken alene sjældent skaber et hit i dag.</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Kigger man på den første video af LMFAO kobler den den klassiske fortælling i både film og musikvideoer om en invasion/epidemi af noget faretruende – med noget der overhovedet ikke er faretruende: dansen og legen. Verden af ramt af en schuffle-epidemi. Tidens hotte nye dansestil. Gaderne ligger øde hen, de to hovedpersoner i videoen bliver advaret mod, hvad der venter dem hvis de ikke tager skynder sig at tage earplugs på. Hvilket de selvfølgelig ikke gør. Det er Thriller om igen, men med legen som medspiller, hvor budskabet er at have det sjovt. Flere af danserne er klædt ud – som bl.a. papkasserobot, vejarbejder og Jesus og selve dansestilen er mere fjollet og legende end den er elegant eller synkron-koordineret, som man har set det i mange år i musikvideoer. Videoen er den 13. mest set video på Youtube nogensinde.</span><br /><br /><iframe src="http://www.youtube.com/embed/KQ6zr6kCPj8" allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" width="480"></iframe><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Den anden video er Bruno Mars’ Lazy Song. Optaget på én location med Bruno Mars selv og 5 dansere klædt ud med abemasker og solbriller. Resultatet er blevet til en skæv koreografi, hvor det virker som om sanger og dansere har leget sig frem til resultatet. Igen: Vi behøver ikke tage det hele så alvorligt. </span><br /><br /><iframe src="http://www.youtube.com/embed/fLexgOxsZu0" allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" width="480"></iframe><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Sidste video er af OK GO, der har tradition for at lave musikvideoer der løber med opmærksomheden forud for selve musikken. I videoen her har de allieret sig med en række hunde. Det er halvt cirkus, halvt hundeshow. Det er fjollet og fascinerende og fuld af leg, når hundene fx bliver kørt rundt på kontorstole. Igen er der lagt vægt på ’keep it simple’ tilgangen, ingen brug af alt det vi kan med den digitale teknologi i dag, ingen vilde sceneskift. </span><br /><br /><iframe src="http://www.youtube.com/embed/nHlJODYBLKs" allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" width="480"></iframe><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Det bliver interessant at se, hvad legen i musikvideoerne kan bidrage med, hvis tendensen fortsætter videre i denne retning – hvilket jeg personligt tror den gør, eftersom vi i de her år i stigende grad får øjnene op for legens værdi inden for stort sagt alle kreative områder.<br /></span>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-20321702699251941212011-10-15T08:20:00.000-07:002011-10-15T09:00:48.974-07:00Anmeldelse af Meridiano Teatrets forestilling Anima<span style="font-family:verdana;">Engang imellem løber et ordmenneske som jeg tør for ord til en anmeldelse. Det sker sjældent, men dagens anmeldelse af Meridiano Teatrets nyeste forestilling<span style="font-style: italic;"> Anima</span> er en af undtagelserne.</span> <span style="font-family:verdana;">Og så alligevel ikke...</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Allerede inden forestillingen startede, var jeg pejlet in</span><span style="font-family:verdana;">d på bare at lade mig opsluge af forestillingen og ikke lede efter alt for mange ord undervejs. ’Du kan da ikke nå at se forestillingen, hvis du skal sidde og skrive undervejs’ spurgte min 10-årige datter mig undrende, da jeg traditionen tro hev notesblok og kuglepen frem. Hun havde jo ret. Det er svært at være tilstede to steder på én gang. Det er svært at lade kunsten tale for sig selv, hvis hele ens analyseapparat skal køre parallelt med, at man <span style="font-style: italic;">er</span> i oplevelsen. Det skulle et barn minde mig om...<br />Anmeldelser er nogle gange en underlig størrelse.<br /><br /></span><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgP9r0geA-rD-wZReY2lnGy7mUjtNc7UwQ75brVFxzZLDRNS77gfXQYvfnZMZqC_H2dlWQhOSQZ-tAL9LNuSMsNSD0jmOlntFs8Ur7NOqMs4WhXremGL0JcLNaoZFIo5q5pjUVd_x8fraHG/s1600/anima.png"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 310px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgP9r0geA-rD-wZReY2lnGy7mUjtNc7UwQ75brVFxzZLDRNS77gfXQYvfnZMZqC_H2dlWQhOSQZ-tAL9LNuSMsNSD0jmOlntFs8Ur7NOqMs4WhXremGL0JcLNaoZFIo5q5pjUVd_x8fraHG/s400/anima.png" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5663742543126004898" border="0" /></a><span style=" font-style: italic;font-family:verdana;" >Fra forestillingen Anima/Meridiano Teatret.</span> <span style=" font-style: italic;font-family:verdana;" >Anna har mistet sin hund og begiver sig ud på en rejse for at finde ud af, hvor sjælen bliver af, når livet forsvinder. </span><br /><span style="font-family: verdana; font-style: italic;font-family:verdana;" ></span><br /><span style="font-family:verdana;">De få ord, der listede sig ned på min blok og i mit hoved undervejs, var: poetisk, smukt, rørende, nænsomt, fortryllende, legende, magisk, forløsende, vidunderligt.<br />Anima er en af den slags forestillinger, der tager over, hvor ordene holder op. Den handler om at miste - hovedpersonen Anna mister sin elskede hund - om hvad der sker med sjælen, når nogen forsvinder ud af vores liv. Er sjælen en skygge? Et lys? Er det overhovedet vigtigt at vide? Det er en forestilling om at gemme dém og dét vi har kært i vores hjerter. Og det fik mig til at fælde en tåre undervejs. Dét sker – trods mine store kærlighed til børneteater – ikke særlig tit.</span><br /><span style="font-family:verdana;"></span><br /><span style="font-family:verdana;">Meridiano Teatret opfylder med deres forestilling Anima en af kunsten fornemmeste opgaver: At røre ved vores hjerter. At gøre en forskel i fht vores opfattelse af verden. Min datter og jeg var kommet skævt ud af døren på vej til teatret. Vi havde skændtes, hun havde surmulet og grædt, jeg havde ondt i maven. Vi hader begge to at skændes. Da lyset slukkede og forestillingen startede, blev vi lukket ind i en anden verden fuld af kærlighed. En verden med fortælleglæde, æstetik, lys, musik. Vi lod os forføre. Og da forestillingen sluttede 40 minutter senere, var vi begge fri af skænderiet. Vi var lette om hjertet. Min datter boblede over af glæde og roste forestillingen igen og igen. 100 stjerner gav hun den.<br />Hun så sig selv som hovedpersonen Anna. Hun genkendte sig selv som dén der stiller spørgsmål, der kan være svære for omverdenen at svare på og som dén der leger sig til en forståelse af tilværelsen, der ikke altid er, som vi ønsker den skal være. Og som så alligevel ender med at give mening. Min datter sprang af sted i gadedrengehop bagefter med ordene: J<span style="font-style: italic;">eg er glad, fordi forestillingen gjorde mig glad</span>.<br />Tænk engang! Er det ikke anmeldelse nok i sig selv?</span><br /><span style="font-family:verdana;"></span><br /><span style="font-family:verdana;">Uanset om man er 4, 34 eller 94 skal man tage og se Anima. Også selvom man ikke har et barn at tage med i Anemone Teatret, hvor forestillingen kan ses frem til d. 30. oktober. For nok er Anima en børneteaterforestilling, men når børneteater er allerbedst er det uden alder og taler til os alle sammen.<br />En sådan forestilling er Anima!<br /><br />Bestil billetter hos Anemone Teatret <a href="http://www.anemoneteatret.dk/anima.html">HER</a><br /><br />Og læs mere på Meridiano Teatrets hjemmeside <a href="http://www.meridiano.dk/kalender/index.htm">HER</a>.<br />- her kan du også få en oversigt over hvor forestillingen ellers kan ses i de kommende måneder.<br /></span><!--[if gte mso 9]><xml> <w:worddocument> <w:view>Normal</w:View> <w:zoom>0</w:Zoom> <w:hyphenationzone>21</w:HyphenationZone> <w:compatibility> <w:breakwrappedtables/> <w:snaptogridincell/> <w:wraptextwithpunct/> <w:useasianbreakrules/> </w:Compatibility> <w:browserlevel>MicrosoftInternetExplorer4</w:BrowserLevel> </w:WordDocument> </xml><![endif]--><!--[if gte mso 10]> <style> /* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Tabel - Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin:0cm; mso-para-margin-bottom:.0001pt; mso-pagination:widow-orphan; font-size:10.0pt; font-family:"Times New Roman";} </style> <![endif]-->Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-6261243640239619482011-10-14T10:35:00.001-07:002011-10-14T10:44:01.869-07:00Ny udgave af Ken Robinsons Out of our minds<span style="font-family: verdana;">Endnu et interview med Ken Robinson, hvor han taler om den nye udgave af 'Out of our minds - learning to be creative'. Intervieweren er en sjov størrelse, men fred være med det. Spring frem til 1.27 og slip for introen. </span><br /><span style="font-family: verdana;">Ken Robinson taler i interviewet om tendenser i det vestlige (amerikanske) uddannelsessystem, om hvordan det stigmatiseres at lave fejl, om hvordan det kun at styrke de akademiske fag svarer til, at en løber kun træner sit venstre ben og om hvordan vi står overfor helt nye udfordringer i samfundet, der kræver at vi lærer at tænke kreativt.</span><br /><br /><iframe src="http://www.youtube.com/embed/F5nTVS8Vxpg" allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" width="420"></iframe>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-2500325339812727202011-10-07T00:47:00.000-07:002023-09-22T08:12:28.918-07:00Fri leg og struktur. Modsætninger eller følgesvende?<span style="font-family: verdana;">Hører fri leg til datidens laissez-faire pædagogik</span><span style="font-family: verdana;"> og friskoletænkning? Har fri leg overhovedet en berettigelse i fremtidens ambitiøse uddannelsessystem? Spørgsmålene om den frie legs generelle betydning trænger sig på i kølvandet på <a href="http://monicalangelund-blog.blogspot.com/2011/09/hippepdagogik-eller-fast-struktur.html">daværende socialminister Benedikte Kjærs nylige kritik af fri leg i vuggestueregi</a>. </span><br /><br /><span style="font-family: verdana; font-weight: bold;">Legens komplekse DNA</span><br /><span style="font-family: verdana;">Fri leg kan helt kort forklares med børns ’egentid’ til at lege, uden voksnes indblanding. Vi har længe vidst at leg og læring går hånd i hånd. Leg styrker motorikken, sprogudviklingen og de sociale kompetencer. Vi siger, at børn leger for at lære. Men man taler også om børns legekultur, som en kultur de selv skaber, hvor målet ikke er at lære, men at være deltagende. Her henter de råstof til deres lege fra oplevelser og indtryk i deres hverdag og omfor</span><span style="font-family: verdana;">mer det til deres egne fortællinger og udtryk. Og hjerneforsker med speciale i leg, Stuart Brown, karakteriserer endvidere legen som en livslang – og livsvigtig - tilstand på linje med vores behov for søvn og mad. Han mener, at det modsatte af leg er depression. Hvis vi glemmer at lege, visner vi som mennesker. Fri leg har med andre ord stor værdi uanset hvilke briller, man betragter den med. </span><br /><span style="font-family: verdana;">Spørgsmålet er hvor fri den fri leg er anno 2011.</span><br /><br /><br /><span style="font-family: verdana; font-weight: bold;">Skolebyggeri uden skolegårde</span><br /><span style="font-family: verdana;">Kigger vi ud i verden, er der noget der tyder på, at den fri leg er klemt på både plads og tid. I England byggede man for et par år tilbage den prestigefyldte skole Thomas Deacon Academy med plads til 2200 elever i alderen 11-19 år. Her havde man droppet både skolegården og frikvarteret. Ambitionen var at betragte eleverne som ansatte i en virksomhed. Begrundelsen for den manglende skolegård gik på, at eleverne ville blive rigt stimuleret i undervisningen, så ’pupils won’t need to let off steam because they will not be bored’, som inspektøren Alan McMurdo udtalte til The Sunday Times i 2007. Måske man tilmed mente, at tid og plads til leg ikke længere er relevant, når man runder de 11 år. </span><br /><span style="font-family: verdana;">Eksemplet med Thomas Deacon Academy er ikke det eneste i engelsk skolebyggeri. På en anden engelsk skole endte man efter kritik fra politisk plan med at bøje sig og anlægge en legeplads.</span><br /><br /><span style="font-family: verdana; font-weight: bold;">Testkultur presser tid til fri leg</span><br /><span style="font-family: verdana;">En tilsvarende tendens til at nedprioritere legen gør sig gældende i USA, hvor man de sidste 10 år har kørt en uddannelsespolitisk kurs under parolen ’No child left behind’. En kurs med fokus test og gode uddannelsesresultater. Landet er klemt pga den globale økonomiske krise og vejen frem er i både politikere og mange forældres øjne mere viden, mere struktur og bedre karakterer. Skoler vurderes efter deres testresultater. Jo dårligere resultater, jo mere under administration og mindre tid til ’alt det sjove’. Forældre presser deres børn for at sikre, at de får så gode karakterer, at de kan få plads på de prestigefyldte universiteter, der igen kan sikre et godt job. Prisen er tiden til den frie leg. </span><br /><br /><span style="font-family: verdana; font-weight: bold;">Børnelægernes bekymring</span><br /><span style="font-family: verdana;">En række fremtrædende amerikanske børnelæger udtrykker bekymring for denne tendens. De oplever en stigning i antallet af børn i deres praksis, der kommer med angst, spiseproblemer, ADHD og stress. Psykiater og tidligere formand for organisationen The American Academy of Child and Adolescent Psychiatry Marilyn Benoit peger på, at børn i USA helt ned til 4-5 års alderen har en så tilrettelagt og struktureret hverdag, at de bliver udmattede og ikke kan følge med, hvorefter de ender i psykiatrisk behandling.<br /><br />Børnelæge Ken Ginsburg fra Childrens Hospital i Philadelphia taler om, at prisen for de skærpede uddannelseskrav medfører et for snævert succesbegreb. Succes er i denne sammenhæng gode karakterer og dét at kunne de rigtige svar. Til gengæld tør børnene ikke tænke ’out of the box’. Han efterlyser en redefinition af succes. Han påpeger, at børn lærer at navigere i verden via deres frie leg. Det er her, de lærer at turde fejle og prøve igen. For set i et børneperspektiv rummer legen ingen rigtige svar. Her er processen målet i sig selv. En proces der ifølge Marilyn Benoit styrker bl.a. samarbejdsevner, empati, innovationstænkning, kreativitet og konfliktløsning. Hvis de voksne ellers kan lade være med at blande sig unødigt. </span><br /><br /><span style="font-family: verdana; font-weight: bold;">Nye initiativer og nye legepladser</span><br /><span style="font-family: verdana;">I de samme to lande ses samtidig en række initiativer, der trækker i den modsatte retning. I USA har non-profit organisationen Kaboom netop holdt 15 års jubilæum. Kaboom arbejder for at skabe trygge rammer for leg i form af bl.a. lokale legepladser. De vil sikre tid til leg og frikvarter i skoleregi og de udgiver rapporter med fokus på leg. Pt. har de været med til at bygge mere end 2000 legepladser på nationalt plan. Michelle Obama har fulgt dem alle årene og er som en slags legeambassadør med til at udbrede deres budskaber. </span><br /><br /><span style="font-family: verdana; font-weight: bold;">Legens betydning på politisk plan</span><br /><span style="font-family: verdana;">I South Gloucestershire i England har man i 2007 udarbejdet en ’play policy’, som en del af det kommunalpolitiske grundlag. Alle børn og unge skal have adgang til steder at lege og mulighed for ’recreational activities’. I praksis betyder det bl.a. at kommunen forpligter sig til at vedligeholde offentlige legearealer, løbende udvikle nye tiltag inden for området og samarbejde med frivillige organisationer, der har fokus på legens værdi. I lege-policen slås det fast, at man tager børn og unges leg alvorligt og at man anerkender leg som en vital komponent i børn og unges liv. Vel at mærke den frie leg, hvor de selv bestemmer over deres tid. Og der lægges vægt på, at de politiske ideer og holdninger omsættes til praktiske tiltag, som er synlige for kommunens børn og unge. Der er meget inspiration at hente i policen, først og fremmest i selve opprioriteringen af legens betydning på politisk plan.</span><br /><br /><span style="font-family: verdana; font-weight: bold;">Legens status i Danmark</span><br /><span style="font-family: verdana;">Heldigvis ligner vi i Danmark hverken det engelske eller amerikanske uddannelsessystem, hvad skolegårde og testkultur angår, så vi behøver vel ikke bekymre os om tid og plads til fri leg. Eller hvad? For spørgsmålet er, hvor vi er på vej hen med det danske uddannelsessystem? </span><br /><br /><span style="font-family: verdana;">Herhjemme går debatten om skoler uden skolegårde igen i skolebyggeriet af Ørestadens skole, der skal stå klar i januar 2012. Der er som udgangspunkt ikke tænkt en egentlig skolegård ind i byggeriet bl.a. pga. pladsproblemer. Man henviser til lokalområder tæt på skolen og forsøger så at løse problemet med at tænke fysiske ’frirum’ ind i skolens forskellige plateauer. Det er for tidligt at vurdere Ørestadens Skole, da skolen officielt ikke er åbnet endnu, men det er i sig selv en bekymrende tendens, at skolegården som både rekreativt og læringsstimulerende udeareal nedprioriteres i ellers ambitiøse skolebyggerier.</span><br /><br /><span style="font-family: verdana; font-weight: bold;">PISA og tid til leg</span><br /><span style="font-family: verdana;">Vi har fået fokus på at højne det faglige niveau herhjemme og det er godt. Men siden den første PISA undersøgelse tilbage i 2000 sendte chokbølger gennem uddannelsessystemet, har vi skabt en stigende testkultur i det danske uddannelsessystem, der risikerer at spænde ben for netop det høje faglige niveau. Paradoksalt nok synes denne testkultur ikke at have skabt de store ændringer i de seneste PISA resultater. Det ser med andre ord ud til, at vi overser noget. </span><br /><br /><span style="font-family: verdana;">Vi hører ofte om de finske resultater i PISA undersøgelserne. Verden over studerer man deres lærings- og undervisningsstrategier. Hvad man sjældent hører om, er at man i den finske grundskole har 75 minutters frikvarter, fordelt over hele skoledagen. Med andre ord: der er tid til at lege. En dansk skole har til sammenligning ca. 50 minutter. Finnerne formår altså at skabe en faglig, struktureret undervisning og give plads til fri leg samtidig. Det kan vi lære noget af herhjemme. For det bliver en fattig debat, hvis vi – som tilfældet er i medierne nu - gør det til et spørgsmål om enten-eller. </span><br /><br /><span style="font-family: verdana; font-weight: bold;">Fri leg og struktur</span><br /><span style="font-family: verdana;">Vi skal se fri leg som en potentiel ressource og lade den gå hånd i hånd med en struktureret hverdag i daginstitutionerne og høj faglighed i skolen. Det gør vi ved at skabe tid og plads og have forståelse for legens multifaceterede DNA i det pædagogiske og didaktiske arbejde med børn og unge. </span><br /><span style="font-family: verdana;">Det vil være en væsentlig investering, både i ’den gode barndom’ og i Danmarks fremtid som førende nation på uddannelsesområdet. </span>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-62588062562898287952011-09-25T13:07:00.000-07:002011-09-25T13:57:31.779-07:00Anmeldelse af ’Lille Picasso’ på Det Lille Teater.<span style="font-family:verdana;">’Hvis man ved, hvad man vil lave, er der jo ingen grund til at lave det’ lyder det i åbningsscenen i københavnerteatret Det Lille Teaters nye forestilling ’Lille Picasso’. Citatet tilhører Picasso og danner rammen om en forestilling, der er knap i ord og egentlig handling, men rig på leg og sanselighed</span>.<br /><span style="font-family:verdana;">Kort fortalt handler forestillingen om Picasso i</span><span style="font-family:verdana;"> en vekselvirkning mellem barn og voksen med et kig ind i hans nysgerrige, fa</span><span style="font-family:verdana;">bule</span><span style="font-family:verdana;">rende, legefyldte univers. </span><br /><span style="font-family:verdana;">Scenografien er simpel og virkemidlerne enkle og dét fungerer rigtig fint til en forestilling, der handler om en verdensberømt kunstners rige <span style="font-style: italic;">indre</span> univers. </span><br /><span style="font-family:verdana;">Et staffeli og en blå kiste udgør de eneste rekvisitter i et højloftet teaterrum holdt mørkt, med sortmalede vægge. Gulvet er fyld</span><span style="font-family:verdana;">t med små og store lemme, hvorfra ting og mennesker konstant kommer op og pirrer – eller afspejler - Picassos fantasi. </span><br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjRX2lNtq4qarlT-Mt7BrzUiF0xCiSV31iCV_WnKVoWyYDo699c5kykKK_hyphenhyphenrDRKdJ77XQnLqQdAlnQg2Vrjm9kGSP7UXELr2vfsUWohiDoveffjf75r3I1B0W8C5saO4DvwAR43cRfHCN/s1600/Lille-Picasso_web05%25252cportr%2525c3%2525a6t2.jpg"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 265px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjRX2lNtq4qarlT-Mt7BrzUiF0xCiSV31iCV_WnKVoWyYDo699c5kykKK_hyphenhyphenrDRKdJ77XQnLqQdAlnQg2Vrjm9kGSP7UXELr2vfsUWohiDoveffjf75r3I1B0W8C5saO4DvwAR43cRfHCN/s400/Lille-Picasso_web05%25252cportr%2525c3%2525a6t2.jpg" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5656400718655763442" border="0" /></a><span style=" font-style: italic;font-family:verdana;" >'Lille Picasso' er en poetisk og sanselig lille forestilling. Foto: Aske Rif Torbensen</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">De 3 skuespillere, Susanne Storm, Karen Pontoppidan Monrad og Ole Boisen, indleder forestillingen med et fødselsdagsselskab, som Picasso afholder, med the og kakao der hældes op og drikkes med stor indlevelse. De sluprende lyde bliver til en melodi og forestillingen skydes i gang musikalsk.<br />Lille Picasso kommer op fra en lem i gulvet i form af en hånddukke. Han åbner den blå kiste og finder en pensel. Store Picasso tager pen</span><span style="font-family:verdana;">slen og fortæller om, hvordan penslen er en prik, der kan indeholde alt fra tissemyrer til tornadoer. Med denne pensel males den videre fortælling frem. Op fra gulvet kommer bl.a. en fnysende tyr, en kælen kat, en flirtende kvinde og to mistroiske uglefigurer. Velkendte motiver fra Picassos kunstneriske univers.</span><br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj1gDccaSqYIaHKgVwGtQlNhllDZGF_PnszAHFRR-Uu-xmlojNqW4N6wjiGOFHkU96AK4s1K5OXh_9NIjbW6V3OJzcJh0EwfDvKzpMWDwfT_LXHPko2F6gzeuyo4Q-O2ayDNn-EUyZwjPeC/s1600/Lille-Picasso_web07%25252cproduktion.jpg"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 400px; height: 265px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj1gDccaSqYIaHKgVwGtQlNhllDZGF_PnszAHFRR-Uu-xmlojNqW4N6wjiGOFHkU96AK4s1K5OXh_9NIjbW6V3OJzcJh0EwfDvKzpMWDwfT_LXHPko2F6gzeuyo4Q-O2ayDNn-EUyZwjPeC/s400/Lille-Picasso_web07%25252cproduktion.jpg" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5656399809512063154" border="0" /></a><span style=" font-style: italic;font-family:verdana;" >Picassos billeder flyver gennem luften i forestillingen 'Lille Picasso'. Foto: Aske Rif Torbensen</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Det er en forestilling, der vil den kunstneriske oplevelse før den pædagogiske og heldigvis for dét. Helt i Picassos ånd er det legen, der får lov at være omdrejningspunktet i forestillingen. Der danses og mimes, flirtes og leges fangeleg undervejs. En af de bedst fungerende scener </span><span style="font-family:verdana;">er scenen, hvor Picassos skabertrang og produktivitet skildres helt uden ord, men akkompagneret til tonerne af en stigende temperamentsfuld spansk guitar. Picassos kreativitet kendte som bekendt ingen grænser. Billederne vælter i ét væk op fra én lem, hen over scenen og ned gennem en anden lem. På deres vej hen over scenen er en række af Picassos velkendte motiver på billederne med til at fortælle noget om Picasso som kunstner. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Måske der næsten er lidt for mange ord i et par af scenerne, som da Ole Boisen i en ellers veloplagt rolle som Picasso fortæller om Picassos liv og opvækst. Vi behøver dem egentlig ikke som publikum for at forstå, hvad resten af forestillingen skildrer så fint: at Picasso både rummede det nysgerrige legebarn, kunstneren med det store ego, kvindebedåreren og tvivleren. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Hen mod slutningen dukker Picasso op i miniformat som hånddukke, klædt ud som tyrefægter. Det er en sjov detalje, at Picasso går igen i forestillingen i 3 størrelser, som både skuespiller og hånddukke. En detalje min 10-årige datter bed særligt mærke i. Og en stil Det Lille Teater efterhånden har gjort til deres varemærke i flere af deres seneste forestillinger. </span><br /><span style="font-family:verdana;">Lille Picasso er i lige så høj grad en forestilling for voksne. Og før man ved af det, er rejsen ind i Picassos univers slut.</span> <span style="font-family:verdana;"></span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Foyeren er indrettet med Picasso i tankerne. Et par skoleklasser har malet Picassobilleder på små lærreder, som er hængt samlet op på én væg, mens resten af foyeren viser andre aspekter af Picasso. Den lille udstilling gav anledning til flere samtaler mellem børn og voksne før forestillingen startede. Det er en fin måde at sætte fokus på Picasso. At skabe dialog mellem barn og voksen før - eller efter - forestillingen.</span> <span style="font-family:verdana;">Pædagogik for sig og kunst for sig, omend de stadig går hånd i hånd, når det handler om børnekulturformidling.</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Vil du læse mere om forestillingen eller bestille billetter? Klik <a href="http://www.detlilleteater.dk/forside.aspx">HER</a>.</span>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-60043756872758152722011-09-23T10:56:00.000-07:002011-09-23T11:09:25.343-07:00Al magt til krusedulletegnerne<span style="font-family:verdana;">Hører du også til dem, der sidder og tegner krusedulletegninger, når du taler i telefon eller er til møde? Og som bagefter kigger ned på papiret og tænker 'gad vide hvad jeg tænkte på?'<br />Bare rolig, du er ikke alene. Du hører til en stor gruppe af mennesker, der formår at tænke kreativt og stimulere din hjerne på bedste vis.<br />Brug 5 minutter på at se hvorfor her på den her TED video:</span><br /><br /><!--copy and paste--><object height="374" width="526"><param name="movie" value="http://video.ted.com/assets/player/swf/EmbedPlayer.swf"><param name="allowFullScreen" value="true"><param name="allowScriptAccess" value="always"><param name="wmode" value="transparent"><param name="bgColor" value="#ffffff"><param name="flashvars" value="vu=http://video.ted.com/talk/stream/2011/Blank/SunniBrown_2011-320k.mp4&su=http://images.ted.com/images/ted/tedindex/embed-posters/SunniBrown_2011-embed.jpg&vw=512&vh=288&ap=0&ti=1230&lang=eng&introDuration=15330&adDuration=4000&postAdDuration=830&adKeys=talk=sunni_brown;year=2011;theme=presentation_innovation;theme=the_creative_spark;theme=a_taste_of_ted2011;theme=new_on_ted_com;event=TED2011;tag=Business;tag=Culture;tag=creativity;tag=presentation;&preAdTag=tconf.ted/embed;tile=1;sz=512x288;"><embed src="http://video.ted.com/assets/player/swf/EmbedPlayer.swf" pluginspace="http://www.macromedia.com/go/getflashplayer" type="application/x-shockwave-flash" wmode="transparent" bgcolor="#ffffff" allowfullscreen="true" allowscriptaccess="always" flashvars="vu=http://video.ted.com/talk/stream/2011/Blank/SunniBrown_2011-320k.mp4&su=http://images.ted.com/images/ted/tedindex/embed-posters/SunniBrown_2011-embed.jpg&vw=512&vh=288&ap=0&ti=1230&lang=eng&introDuration=15330&adDuration=4000&postAdDuration=830&adKeys=talk=sunni_brown;year=2011;theme=presentation_innovation;theme=the_creative_spark;theme=a_taste_of_ted2011;theme=new_on_ted_com;event=TED2011;tag=Business;tag=Culture;tag=creativity;tag=presentation;&preAdTag=tconf.ted/embed;tile=1;sz=512x288;" height="374" width="526"></embed></object>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-38087811052987931512011-09-14T12:57:00.000-07:002011-09-14T13:41:16.962-07:00Nyt samarbejde mellem non-profit netværket Copenhagen Kids og børne- og ungekulturkonsulenterne i København<span style="font-family:verdana;">'Møder i Mørket' august 2011</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Det frivillige børne- og ungekulturelle netværk <a href="http://www.blogger.com/%3Ciframe%20src=%22http://player.vimeo.com/video/26265343?title=0&byline=0&portrait=0&color=ffffff%22%20width=%22400%22%20height=%22225%22%20frameborder=%220%22%20webkitAllowFullScreen%20allowFullScreen%3E%3C/iframe%3E%3Cp%3E%3Ca%20href=%22http://vimeo.com/26265343%22%3EEn%20lille%20film%20om%20fundraising%3C/a%3E%20from%20%3Ca%20href=%22http://vimeo.com/maikeningvordsen%22%3Emaiken%20ingvordsen%3C/a%3E%20on%20%3Ca%20href=%22http://vimeo.com%22%3EVimeo%3C/a%3E.%3C/p%3E">Copenhagen Kids</a> har i samarbejde med børne- og ungekulturkonsulenterne i Københavns Kommune – Maria Nielsen og Tenna Weng Pedersen – arrangeret en række fyraftensmøder. Idéen er at invitere inspirerende foredragsholdere til at komme med indspark til arbejdet med børne- og ungekultur i kommunen. Målet med møderne er at skal</span><span style="font-family:verdana;"> skabe tid til refleksion i hverdagen, sætte fokus på videndeling og netværk og ikke mindst prioritere det fysiske møde, i en tid hvor mere og mere kontakt foregår online.</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;"><a href="http://www.sowhatwork.com/">Maiken Ingvordsen</a> var inviteret til at skyde sæsonen i gang med et oplæg om <a href="http://www.gyldendalbusiness.dk/Products/9788702115871.aspx">fundraising til kreative projekter</a> tirsdag d. 23. august.</span><span style="font-family:verdana;"> Hun har netop udgivet en bog med samme titel. Maiken er uddannet pianist og lever i dag både af at udgive cd’er, yde konsulentbistand til andre kreative med alt fra hjemmesideopsætning til idéudvikling og strategiplanlægning. Hun afholder kurser og skriver bøger. Hun vendte flere gange under foredraget tilbage til den digitalisering, der er sket inden for stort set alle kulturelle områder, og hvordan det nødvendiggør, at man som kreativ tænker i nye salgs- og formidlingsmuligheder.</span><br /><br /><a onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-dSlfuNhokj6iqxkC9adQd6WM9XHW_rvfiPc_9PsD5GKSnJjpnQlINkhBzQWa-C1iqFzKqRXYkuTj6App2-nDkPLhOt5Szi6VjPz31FOjQIy3UUZpaN0lCMmc0y6SxePpPvgKXHgDJAsM/s1600/maiken+ingvordsen.png"><img style="display:block; margin:0px auto 10px; text-align:center;cursor:pointer; cursor:hand;width: 269px; height: 400px;" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-dSlfuNhokj6iqxkC9adQd6WM9XHW_rvfiPc_9PsD5GKSnJjpnQlINkhBzQWa-C1iqFzKqRXYkuTj6App2-nDkPLhOt5Szi6VjPz31FOjQIy3UUZpaN0lCMmc0y6SxePpPvgKXHgDJAsM/s400/maiken+ingvordsen.png" alt="" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5652311665739005058" border="0" /></a><span style=" font-style: italic;font-family:verdana;" >Maiken Ingvordsen. Foto: Lisbeth Holten</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Maikens smittende humør og hendes store</span><span style="font-family:verdana;"> engagement i kulturlivet mindede os som publikum om, hvorfor det fysiske møde er vigtigt. En ting er at læse en inspirerende bog om, hvordan man får den gode idé og finder pengene til den. Noget andet er at møde mennesket bag, der har gjort sig alle de erfaringer, der ligger til grund for bogen. Maiken delte rundhåndet ud af gode råd, navne, steder og ’what not to do’. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Maiken talte om at forretningsplaner er kedelige og stive at gå til og opererer i stedet med en 5-gears model. Den deler hun op i 1) den kreative proces 2) det administrative 3) synlighed og markedsføring 4) netværk og 5) salg. Før så Maiken det som statiske gear, hvor hjertet lå i den kreative proces. Den indstilling har hun revurderet. Det nye er at det hele foregår samtidig, løbende. Fundraising og markedsføring og netværk kan gå hånd i hånd fx via crowdfunding, der er ikke længere tale om separate processer, men at det hele ’smelter sammen’. Markedsføring kan også ske i idé- og produktionsfasen. Jo bedre man bliver til at tænke i de baner, jo større sandsynlighed er der for at projektet lykkes. </span><br /><br /><iframe src="http://player.vimeo.com/video/26265343?title=0&byline=0&portrait=0&color=ffffff" webkitallowfullscreen="" allowfullscreen="" width="400" frameborder="0" height="225"></iframe><p><a href="http://vimeo.com/26265343">En lille film om fundraising</a> from <a href="http://vimeo.com/maikeningvordsen">maiken ingvordsen</a> on <a href="http://vimeo.com/">Vimeo</a>.</p><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Maiken talte endvidere om fondsmidler og støtteordninger og gennemgik de mange muligheder, der er for at søge støtte. Man kan søge fondsmidler til mange forskellige projekter: daglig drift, udvikling og research, events, kreative projekter, efteruddannelse osv. Jo mere tværfagligt man tænker, jo større sandsynlighed er der for støtte. Hun understregede, at det handler om at turde spørge: Har I ikke nogle penge? Folk får ikke når de ikke spørger – så det er værd at søge uopfordrede legater.</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Selve fundraisingen gribes struktureret an. Maiken sørger for at holde overblik over deadlines, sendte ansøgninger, hvad der har givet støtte etc. At fundraise skal indarbejdes som en del af hverdagen for en kreativ. Og så behøver ansøgningerne ikke være tørre og kedelige bare fordi man søger penge. De må gerne afspejle de kreative ideer, der som regel søges støtte til. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Derudover talte Maiken om patchworkmodeller, co-branding, crowdfunding og mediepartnerskab. Hun kom ind på markedsføringsstrategier som push-pull, om viral markedsføring og om hvordan alle har råd til at markedsføre sig selv i dag for få midler i kraft af de digitale medier. Markedsføringen er nødt til at være kreativ og gå nye, billige veje, slog Maiken fast. ’Det skal være skidesjovt!’. Hun kom ind på idéudvikling, hvordan man skal slippe den indre kritiker for at udvikle nye skæve ideer, hvorfor det er vigtigt med et godt netværk og inspirerende samarbejdspartnere.</span><br /><span style="font-family:verdana;">Det kan man alt sammen læse mere om i hendes bog eller på hendes hjemmeside</span><br /><a href="http://www.sowhatwork.com/blog/"><span style="font-family:verdana;">www.sowhatcopenhagen.dk.</span></a><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Fyraftensmødet sluttede af med tid til at netværke. Kælderlokalet var fyldt, så det kan anbefales at komme i god til til næste møde d. 20. september fra kl 17.-18.30 i Café Mellemrummet, Ravnsborggade 11, hvor Andreas Spinner Jensen vil tale om bæredygtig byudvikling for børn og unge. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Følg med i hvornår de næste møder afholdes og hvem der holder oplæg. Meld dig ind i Facegruppen ' Møder i mørket' <a href="https://www.facebook.com/groups/114574448643268/">HER.</a></span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">(referat: Monica Langelund)</span>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-22878233561224098882011-09-13T04:29:00.000-07:002011-09-13T04:52:15.138-07:00Radikale innovationsstrategier i undervisning verden over<span style="font-family:verdana;">Det er rart med flere interessante folk med visioner for fremtidens uddannelsessystem, ud over den gode Ken Robinson, som har vandret nettet tyndt flere gange. Innovationsekspert Charles Leadbeater var på udkig efter 'radical innovation' inden for undervisning og endte i slumkvartererne i Brasilien og Afrika. Han undersøger i videoen her fra TED forskellen på innovativ undervisning i i- og ulande, hvor den moderne teknologi har stor betydning. Meget er muligvis endnu kun på visionsplan, kun drømme og forhåbninger - men fremtidsperspektiverne er interessante!</span><br /><br /><!--copy and paste--><object height="374" width="480"><param name="movie" value="http://video.ted.com/assets/player/swf/EmbedPlayer.swf"><param name="allowFullScreen" value="true"><param name="allowScriptAccess" value="always"><param name="wmode" value="transparent"><param name="bgColor" value="#ffffff"><param name="flashvars" value="vu=http://video.ted.com/talk/stream/2010S/Blank/CharlesLeadbeater_2010S-320k.mp4&su=http://images.ted.com/images/ted/tedindex/embed-posters/CharlesLeadbeater_2010S-embed.jpg&vw=512&vh=288&ap=0&ti=892&lang=eng&introDuration=15330&adDuration=4000&postAdDuration=830&adKeys=talk=charles_leadbeater_on_education;year=2010;theme=how_we_learn;theme=unconventional_explanations;event=TEDSalon+London+2010;tag=Global+Issues;tag=education;tag=innovation;&preAdTag=tconf.ted/embed;tile=1;sz=512x288;"><embed src="http://video.ted.com/assets/player/swf/EmbedPlayer.swf" pluginspace="http://www.macromedia.com/go/getflashplayer" type="application/x-shockwave-flash" wmode="transparent" bgcolor="#ffffff" allowfullscreen="true" allowscriptaccess="always" flashvars="vu=http://video.ted.com/talk/stream/2010S/Blank/CharlesLeadbeater_2010S-320k.mp4&su=http://images.ted.com/images/ted/tedindex/embed-posters/CharlesLeadbeater_2010S-embed.jpg&vw=512&vh=288&ap=0&ti=892&lang=eng&introDuration=15330&adDuration=4000&postAdDuration=830&adKeys=talk=charles_leadbeater_on_education;year=2010;theme=how_we_learn;theme=unconventional_explanations;event=TEDSalon+London+2010;tag=Global+Issues;tag=education;tag=innovation;&preAdTag=tconf.ted/embed;tile=1;sz=512x288;" height="374" width="526"></embed></object><br /><br /><span style="font-family: verdana;">Charles Leadbeater har i øvrigt skrevet bogen 'We think' - som jeg ikke har læst endnu - men som jeg vil få fat i. Jeg bed mærke i dette citat:</span><br /><br /><span style="font-family: verdana;">Past: You were what you owned</span><br /><span style="font-family: verdana;">Now: You are what you share</span><br /><br /><span style="font-family: verdana;">Se en teaser til bogen her:</span><br /><br /><iframe src="http://www.youtube.com/embed/qiP79vYsfbo" allowfullscreen="" frameborder="0" height="345" width="420"></iframe>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-15427345275577608112011-09-13T02:34:00.000-07:002011-09-13T02:41:38.873-07:00Derfor skal børn lege!<span style="font-family: verdana;">En gang imellem falder jeg over en video, der opsummerer alt det, jeg mener om legens betydning, ikke mindst i vores uddannelsessystem. Den her video er en af dem. Brug 12 minutter på at se den og forstå hvorfor legen er så altafgørende vigtig. Som det siges i videoen: Invest in childhood (and play). Det kræver ikke engang ekstra ressourcer at slippe legen fri. Børnene leger jo selv. Vi skal væk fra at se ned på det som 'fri leg'. Vi skal værdsætte at det er fri leg. Det udelukker ikke den strukturerede hverdag, hvilket børnelægen og psykologen også understreger her i videoen. Det er i sig selv interessant, at det er børnelægerne der nu slår et slag for legens betydning.</span> <span style="font-family: verdana;">De er bekymrede.</span><br /><br /><span style="font-family: verdana;">Og ja, det er en video der tager udgangspunkt i det amerikanske uddannelsessystem, der er anderledes end det danske, men vi er på vej derhenaf herhjemme, hvis vi ikke holder fokus på den frie legs værdi.</span><br /><br /><iframe src="http://www.youtube.com/embed/oiDV6uOY9QI" allowfullscreen="" frameborder="0" height="345" width="420"></iframe>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4924588473677370339.post-49382595261080982702011-09-10T02:15:00.000-07:002011-09-10T03:30:30.590-07:00Vi bliver gode til dét, vi leger med!<span style="font-family:verdana;">Vi bliver gode til dét, vi leger med. Og jo mere vi leger, jo bedre bliver vi. Det gælder ikke kun børn. Den gamle dame, der er strikkeekspert, og kan strikke søde bamser på oldebarnets hjemmestrikkede trøje, har leget med strikkepinde hele livet. Naboen, der kan fixe opvaskemaskinen, har leget med mekanik hele livet. Min egen søn legede med LEGO fra han var i stand til at holde på legetøj. I dag har han rykket interessen for at bygge og konstruere ind i computerspillet <a href="http://www.minecraft.net/">Minecraft</a>, hvor man bygger med kvadrater. Han ved allerede, at han vil være ingeniør og trods hans 14 år, tror jeg ikke han skifter holdning. Den tekniske tilgang til leg er hans følgesvend. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Pigen her nedenfor er god til at lege med hår og makeup. Hun er autodidakt, men lever af sin interesse i dag. Hun er oprindeligt uddannet indskolingslærer og elskede at undervise mindre børn. Makeup interessen var noget hun dyrkede på sidelinjen, hvor hun arbejdede med at lægge makeup på andre og sælge skønhedsprodukter. Hun opdagede, at hun var et naturtalent og fulgte op med masterclasses, selvstudier, makeup-seminarer. I dag har hun egen Youtube kanal, twitter, blog og hjemmeside, hvor hun løbende poster nye videoer med tips og vejledning. </span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">I vores danske øjne er hun ultra blond. De første minutter af den video, jeg ved et tilfælde fandt med hende, sad jeg mest og kluklo lidt af alle mine fordomme om blonde amerikanske piger, der lever for at shoppe. Indtil det gik op for mig, at hun jo kunne noget. Hun vidste, hvordan man laver en 'cute ponytail'. Jeg tog mig selv i at se videoen til ende og et par dage senere fortælle en veninde, hvordan man kan sætte en hestehale lidt mere fikst. Halvt i skepsis, halvt i fascination. </span><span style="display: block;" id="formatbar_Buttons"><span onmouseover="ButtonHoverOn(this);" onmouseout="ButtonHoverOff(this);" onmouseup="" onmousedown="CheckFormatting(event);FormatbarButton('richeditorframe', this, 8);ButtonMouseDown(this);" class=" down" style="display: block;" id="formatbar_CreateLink" title="Link"><img src="http://www.blogger.com/img/blank.gif" alt="Link" class="gl_link" border="0" /></span></span><br /><iframe src="http://www.youtube.com/embed/gA_WduNP_qo" allowfullscreen="" frameborder="0" height="345" width="480"></iframe><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Uanset hvor blond hun må virke, så ved hun noget om hår og makeup. Og hun ved det, fordi hun ikke kan lade være med at lege med hår og makeup, selvom hun som udgangspunkt tog en helt anden uddannelse. Hun kombinerede uddannelsens mål - at undervise - med interessen for makeup og i dag har hun 56.000 'likes' på Facebook og har succes som freelancer. Det er altså ikke helt blond...</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Om dét at starte en Youtube kanal siger hun selv i sin FAQ på <a href="http://makeupbytiffanyd.blogspot.com/2009/01/welcome.html">hjemmesiden</a>: '<span style="font-style: italic;">Make the videos you want to make and don't be influenced by others or negativity. Share what you know, what you like, and focus on your viewers, no matter how few or many you have. Stay positive, have fun, and don't pay any attention to anything negative others have to say: It's so fun and rewarding!</span>'</span><br /><span style="font-family:verdana;">- med andre ord: Leg dig frem.</span><br /><br /><span style="font-family:verdana;">Hvis vi vil have et meningsfyldt arbejdsliv, skal vi lytte mere til vores indre legebarn.<br />Hvad gør os glade, hvad føles som leg for os?<br />Får dit indre legebarn plads i dit daglige arbejde?</span>Monica Langelundhttp://www.blogger.com/profile/03321738907941891746noreply@blogger.com2