BiD - Netværk for børnekulturforskning i Danmark

Fokus på børne- og ungdomskulturforskning

I dag har jeg været til seminar/stiftende generalforsamling i BiD – hvilket mere præcist står for ’netværk for Børnekulturforskning i Danmark’, hvilket igen er en pendant til BiN, der står for ’Børnekulturforskning i Norden’. Der er ikke noget som forkortelser.
Seminaret og generalforsamlingen blev holdt på Odense Universitet.

Hvad gik sådan et seminar så ud på og hvad kom der ud af det?
Vi var en flok på ca. 25-30 stykker fra forskellige områder af det børne- og ungdomskulturelle felt repræsenteret. Medie, leg- og læringsforskere fra DPU og kulturforskere fra SDU, forskere, undervisere og lektorer fra VIA UC, RUC, UCC (og jeg har ikke engang fået alle med) og så en flok, der repræsenterede børnekulturhuse, kulturinstitutioner, forlag, folkeskoler, daginstitutioner og ikke mindst Børnekulturens Netværk. Ideen er et netværk/en sammenslutning af folk i Danmark, der kan have glæde af samarbejde, idé- og vidensudveksling med den akademiske børne- og ungdomskulturforskning som omdrejningspunkt.

En broget, men ressourcestærk flok, var vi. Det viste sig hurtigt, at der ikke bare er behov for at opprioritere forskning og vidensdeling inden for forskningsfeltet, men også, at der er behov for at al denne viden videreformidles til ’praktikerne’, dvs: lærere, pædagoger, bibliotekarer, kulturformidlere, byplanlæggere, ja...alle der nu kan have brug for bedre indsigt i børne- og ungdomskultur.

Der var bl.a. fokus på et behov for at forske mere i ungdomskultur. Personligt er jeg meget fascineret af legens aspekt i gadekulturen, som den her kommer til udtryk i parkour. Foto: Monica Langelund

Hvad fik jeg så helt personligt med hjem fra seminaret? Jo først og fremmest blev det slået fast, at det i høj grad handler om at prioritere både børne - OG ungdomskulturforskning. Ungdomskultur er et indsatsområde hos Børnekulturens Netværk, og der savnes kulturstudier i ungdomskultur. Derudover fik jeg et bedre indblik i hverdagen i forskningens verden, hvor jeg selv er på gennemrejse som masterstuderende. Det var et indblik, der åbnede min øjne for svære arbejdsbetingelser for forskerne pga. nedskæringer, manglende ressourcer, vanskelige arbejdsvilkår fordi man ofte må hutleforske sig gennem vigtige projekter i form af mindre legater og stipendier, der økonomisk sjældent tillader tid nok til refleksion og fordybelse (men som selvfølgelig er bedre end ingenting).
Forskerne havde åbenlyst brug for en opprioritering af forskningen i sig selv. Som én forsker sagde: Jeg har brug for at udvide mit vidensfelt, jeg kan jo ikke blive ved at videreformidle det samme.

Nogle tilsvarende betingelser gør sig gældende på kulturinstitutionernes område. Der skæres i bevillinger, og der er mange om de få fondsmidler. Hvordan navigerer man bedst under de betingelser? Og på skole- og institutionsdelen mangler lærere og pædagoger efteruddannelse og mere viden om nyeste forskning indenfor både børnekultur, leg og læring.

Kulturkonsulent Jan Helmer-Petersen tegnede et samlet set dystert billede af den danske børne- og ungdomskulturpolitik. Vi vil en masse i tale og ord på politisk plan, og initiativer er der mange af, men økonomien følger ikke ideer, visioner og forskning op. Konklusionen, fortalte Jan Helmer, er, at forandringerne ikke skal komme oppefra hos politikerne, men nedefra via ’praktikerne’ i hverdagen. Skal man så grine eller græde over, at vi står med så vigtigt et område, hvor det er noget nær græsrodsinitiativer, der skal flytte på forståelsen for områdets betydning? – når nu ’praktikerne’ er afhængige af forskningsresultaterne? Det er som en amputeret fødekæde, men ok...Så er det, at det er skønt med sådan et seminar, hvor man fornemmer, at viljen fra alle sider til at fastholde fokus på børne- og ungdomskulturen som vigtigt forskningsfelt, er stor. Hvor man kan have gavn af hinandens forskellige vinkler.

Seminaret her var bare første etape, og vi var langt fra fuldtallige. Flere folk støder til, og planen er at danne et stærkt, bredt akademisk funderet felt, der forhåbentlig dels kan styrke vidensdelingen, dels kan hjælpe med at åbne relevante øjne, hvor de så end må befinde sig i private firmaer, på kommunale rådhuse, på Christiansborg, osv.

Og forkortelsen betyder:
SDU: Syddansk Universitet
DPU: Danmarks pædagogiske Universitetsskole
RUC: Roskilde Universitets Center
VIAUC: VIA (betyder oprindeligt vej) University college
UCC: Profesionshøjskolen UCC: University College Capital