Voksne og leg: Improv Everywhere

Voksnes leg i det offentlige rum

Når man laver et blogindlæg om voksnes leg i det offentlige rum, bliver det pludselig vanskeligt at finde en passende overskrift, for nej, der er ikke tale om den slags leg, mange nok umiddelbart vil forbinde overskriften med. Men der er dog tale om voksne og leg. Lad mig forklare...

Hvis jeg savner et godt grin, går jeg gerne på Youtube, søger på Improv Everywhere og ser hvad eventgruppen har fundet på af nye skævheder. I går var det så iscenesættelsen af Ghost Busters introscene på New York Library, jeg havde fornøjelsen af at kluk-le mig igennem.



Improv Everywhere arbejder med practical jokes/events i byrummet, hvor de mennesker, der tilfældigvis er tilstede, når eventen afholdes, bliver inddraget og dermed tildeles en rolle, der ligger mellem aktør og publikum. Improv Everywhere arrangererer den årlige NO PANTS subway ride, hvor hundredevis af bukseløse mennesker indtager subwayen i så massivt et antal, at det får de normalt klædte til at fremstå som de unormale.



Improv Everywhere bryder ud i sang ved burgerbaren i mall’en, hvor intetanende mennesker bliver vidner og deltagere i en mall-musical, Improv Everywhere iscenesætter filmscener og arrangerer en slags digital Kongens efterfølger med mp3-afspillere, hvor 3000 mennesker gør det samme på samme tid i området omkring Times Square i New York og ender i en park, hvor alle bliver viklet ind i toiletpapir og danser en mumiedans. Idéen med mp3-afspillerne er i øvrigt et tilbagevendende koncept Improv Everywhere arbejder med.



Humoren og overraskelseselementet – expect the unexpected - er essentiel for Improv Everywheres måde at arbejde på. Men hvad er der egentlig på spil i deres events? Deres arbejde er en hel afhandling værdig i fht., hvad man kunne kalde deres reclaim the streets-agenda, som har fællestræk med både gadekunsten og parkour, der også udspiller sig i det offentlige rum. Måden Youtube har været en afgørende formidlings- og distributionskanal af deres videoer og budskaber er interessant. Men hvad jeg i dette indlæg er allermest optaget af er legeaspektet i Improv Everywheres iscenesatte events. Det kræver først en status på, hvor definitionen af leg som begreb befinder sig i dag.

I forskningskredse har man i en årrække været optaget af at brede legebegrebet ud, så leg ikke længere skal ses som et stadie i udviklingspsykologien, som børn skal igennem for at nå ud på den anden side og blive voksne. Leg har en værdi i sig selv i barndommen, ligesom barndommen har en værdi i sig selv. Det har den kulturelt, antropologiske legeforskning været med til at slå fast. Nu synes der i stigende grad at være fokus på, hvornår det med at lege så aldersmæssigt egentlig stopper – og om det overhovedet stopper. Der efterspørges bl.a. mere forskning om unges legekultur.
Ifølge Stuart Brown (som jeg har skrevet om her) har legen ingen aldersgrænse. Faktisk er legen så essentiel for os, at den kan sidestilles med et basalt behov som søvn.



Den slags forskningsresultater ændrer radikalt på vores hidtidige opfattelser af leg, som vi traditionelt set altid har forbundet med barndommen. Store legebørn kalder vi (stadig) voksne der leger, og nogle mennesker siger det næsten overbærende – han er jo bare et stort legebarn – men det er jo i virkeligheden noget sludder. Der er jo tale om voksne, der leger, akkurat som børn leger. Legen er dybest set ikke barnlig, den er snarere en grundlæggende tilstand, en nødvendighed – som mange voksne dog distancerer sig fra i hverdagen, der i værste fald kan have alvorlige konsekvenser som depression til følge.

Det slog mig, at den amerikanske eventgruppe Improv Everywhere er inde og arbejde med kernen i legens natur, hvis man fastholder ovennævnte definition af legen. Og Improv Everywhere’s yderst populære videoer taler for sig selv. De mennesker der uforberedt overværer events’ne reagerer med skæve smil, undrende blikke og nysgerrige øjne for til sidst at overgive sig og grine med.



I en artikel i Information fra 2009 om events i det offentlige rum, udtaler Claus Nielsen fra konsulentvirksomheden Onesto Mong and Partners: ”Det vigtige er at begivenhederne er i øjenhøjde og nærværende for publikum, og at man bruger hjertet i stedet for hjernen”.
Det er her legen kommer ind i billedet. Legen er som udgangspunkt ikke en intellektuel handling, men en tilstand af et åbent eksperiment, som man ikke kender resultatet af. Improv Everywhere leger i kraft af den måde, de agerer på, på steder hvor vi mindst forventer det i det offentlige rum, uanset om det er i subwayen, mall’en eller på biblioteket. Nok har de planlagt, hvad der skal ske, men de kan aldrig vide sig sikre på udfaldet – akkurat som leg nok har en struktur, men aldrig en fast formel, der kan følges slavisk for at undgå forstyrrelser.

Vi har skabt nogle kulturelle og sociale koder for opførsel i bestemte rum og Improv Everywhere udfordrer denne opfattelse i form af en legende iscenesættelse. Så voksne leger altså også, men hvor vi er vant til at børn kommer farende gennem institutionsrum eller dagligstuer som Pókemons og Batman er det langt mere uventet, når voksne leger Ghost Busters på New Yorks legendariske bibliotek. Måske kan man gå så vidt som til at tale om, at Improv Everywhere er en bevægelse, der under de skæve optrin og gode grin, har en meget alvorlig dagsorden om at bringe legen ind (tilbage?) i voksenlivet?

Se meget mere på Improv Everywheres hjemmeside - tryk her.

Kommentarer til indlægget? Jeg hører gerne fra dig nedenfor. Klik på 'Send en kommentar'.