Unge og sociale medier

Er ungdommen uintelligent eller er de sociale medier bare kun nået til den digitale stenalder?

Så er der igen fokus på unges medievaner. Det slår mig gang på gang, i hvor høj grad det er bekymring og skepsis, der præger debatten. De sociale medier gør de unge dummere. De digitale medier gør de unge ensomme og utrygge og flytter fokus fra det fysiske fællesskab. Den digitale revolution er fordummende. Det er lidt som at læse og høre på, hvad man mente computerspil gjorde ved unge for år tilbage. Nu har man forskning i ’Serious games’ tilknyttet DPU og andre steder i verden, hvor man ser på, hvordan spil kan integreres med undervisning og bruges i et målrettet læringsperspektiv. Men det havde man ikke øje for dengang computerspillene var nye. Det med at spille var ukendt, og alt nyt synes potentielt set at være farligt og fordummende. I dag taler forskere derimod om, at legen er rykket ind i computeren og at computeren kan styrke sammenholdet. Det er nogle lidt andre udmeldinger, i forhold til dengang det hele var nyt.

Er det ikke det samme, der sker med de sociale medier nu? Samme bekymring, samme forbehold. Skepsis’en kommer også til udtryk i artiklen her. De unge bruger mere tid på Facebook på mobilen end på at læse Weekendavisen i fysisk udgave og i følge amerikaneren Christopher Sopher står det temmelig skidt til.

Younger Thinking: PechaKucha Night Raleigh Presentation at ideaSpark 2010 from Christopher Sopher on Vimeo.

I virkeligheden tror jeg ikke, det handler om, at de unge bliver dumme af at bruge de sociale medier. Jeg tror det handler om, at de sociale medier endnu kun har nået, hvad der svarer til stenalderen i digital udvikling, og at de derfor har deres naturlige begrænsninger. Men ikke overraskende er det jo netop de unge, der afprøver, hvad den her stenalder så har at byde på, og når den ikke udfordrer nok mere, rykker de videre, og på den måde er de jo med til at tage skridtet videre til den digitale jernalder.

Facebooks grundlægger Mark Zuckerberg, som vi efterhånden alle kender, om ikke andet fra filmen The Social Network, er verdens yngste milliardær og blot 26 år. Men ligesom med voksne er det jo ikke ALLE unge, der brænder for at revolutionere verden, så lad os værdsætte dem der faktisk gør det og så ikke dvæle så meget ved dem, der ikke gør det. Aldrig før har en ungdomsgeneration været udsat for så massivt pres for at skulle præstere, og så honorerer vi det i medierne og på landspolitisk plan ved ikke at vise dem tillid og anerkendelse?

Jeg ser flere eksempler på grupper af unge der bruger bl.a. Facebook mere målrettet, både politisk og kulturelt. Der er også dem, der synes tiden er løbet fra Facebook og allerede afsøger andre sociale medier, der kan andre ting. Netværk jeg slet ikke kender. Inden for børnekulturen har man i en periode været optaget af at spørge ikke bare hvad kunst og kultur gør ved børn, men også hvad børn gør ved kunst og kultur. Tiden er moden til at stille samme spørgsmål på ungdommens vegne: Hvad gør ungdommen ved kunsten, kulturen og det omkringliggende samfund?

Jeg tror ikke, vi skal gøre ungdommen anno 2010 så dum og offeragtig. Jeg tror faktisk godt, de kan tænke selv! Det er os voksne, der lader en karakter som Amalie fra Paradise Hotel fremstå som en personificering af en hel ungdomsårgang. Hvorfor ikke lade nogle andre ungdomshistorer få lov at fylde? Er det i virkeligheden ikke os voksne, der trods alt styrer de traditionelle mediekanaler, der er de dumme, fordi vi tillader sådan en skævvridning af mediedækningen? Mens Amalie og Paradise Hotel får lov at løbe med al opmærksomheden, knopskyder en lang række progressive ungdomsprojekter op, der ikke får tilnærmelsesvis lige så meget omtale. En del af dem er kommunale såsom Streetmekka og Kraftverket i København, men selv kommunale projekter har kun ringe nyhedsværdi i de landsdækkende medier, trods deres ofte store forandrings- og udviklingspotentiale - ikke bare for ungdomskulturen, men for vores samfund generelt set.
En af de unge i ovennævnte avisartikel savner taletid og plads i aviserne om de initiativer hun er med til at sætte i gang, men hun oplever, at hun ikke bliver lyttet til. Så spørgsmålet er, hvem der i virkeligheden er de uintelligente i den her sammenhæng?

Der er for nylig skrevet en ph.d om unge og sociale medier:
Unge og online sociale netværk af Malene Charlotte Larsen, Institut for Kommunikation på Ålborg Universitet. Konklusionen synes bl.a. at være at sociale netværkssider fungerer som særlige sociale rum og som en væsentlig funktion for vedligeholdelsen af (også fysiske) venskaber blandt unge i dag.
Ph.d'en kan downloades her.