Her er en oversigt over blogindlæg, der er undervejs og som kommer på i løbet af den næste måneds tid:
Visual Thinking Strategies – mit arbejde med kunstformidlings/undervisningsmetoden 'VTS' fra USA. Hvad går den ud på, hvad kan den, hvad er mine håb og ambitioner for arbejdet med metoden i Danmark?
Du kan ind til videre læse om metoden på www.vtshome.org.
En gruppe amerikanske børn deltager i en Visual Thinking Strategies-billedsamtale. Billedet er lånt fra www.vtshome.org.
Børnehavekonference 2010 - Alinea Akademi afholder deres første årlige børnehavekonference d. 6. december. Temaet i år er børns legekultur. Jeg har den store fornøjelse at være medplanlægger af konferencen og er så glad for programmet, der er spækket med spændende ny forskning om børns legekultur og superkompetente workshopholdere, der vil arbejde med børn og leg inden for rum, bevægelse, drama, musik og billedkunst. Konferencen er i øvrigt overtegnet og tilmelding er ikke længere muligt.
Ungdomskultur i Gentofte – Gentofte kommune er en af de få kommuner, der har ansat en ungdomskulturkonsulent. Du kan læse mere om kommunens børne- og ungepolitik på deres 'bugpol' hjemmeside her. Gentofte kommune har stadig ry for at være en højborgerlig kommune med mange ældre, der holder traditionerne i hævd. Hvad man sjældent hører om, er hvad der sker på det ungdomskulturelle plan. Jeg har i mine seneste indlæg været optaget af ungdomskulturen i København og synes det er på tide at vende blikket mod min egen kommune.
Nye tendenser i billedbogsillustrationer - 3D effekten rykker ind i billedbogen, men ikke som i den traditionelle pop-up teknik + et nærmere blik på den irske illustrator Oliver Jeffers og den australske illustrator Shaun Tan.
Børn underviser børn - Et indlæg om overleveringer i børns legekultur.
Jeg får sjældent sendt nyhedsbreve ud, men du kan tilmelde dig min RSS-feed her på bloggen, eller du kan finde mig på Facebook, hvor jeg løbende linker til nye indlæg.
Det levende loft - Anmeldelse af Det Lille Teaters juleforestilling.
Har du kommentarer til indlægget her? Jeg hører gerne fra dig. Tryk på 'send en kommentar' i bunden af indlægget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar