torsdag den 4. november 2010

Copenhagen Kids Visionsseminar 2010


Nyt handlekraftigt netværk med ambitioner om at sætte børne- og ungdomskulturen på dagsordenen i København

Det er ikke hver dag, man går til et seminar, der indledes med, at man bliver bedt om at lukke øjnene, tage en fremmed mand i hånden og lade sig guide ind i et mørkt rum, hvor man får lov at sætte sig på en stol til tonerne af blid musik.

Men det var ikke desto mindre, hvad der var tilfældet til Copenhagen Kids’ ambitiøst anlagte visionsseminar om børne- og ungdomskulturen i København. Seminaret indledtes med, at alle deltagere blev ledt ind i fællessalen på Musikskolen i Kødbyen, med lukkede øjne. Og der sad og stod vi så og koblede af inden dagen for alvor gik i gang, samtidig med vi mentalt fik lov at undre os. Hvad var meningen? Hvad skulle der ske? Dén indledning gik så fint i spænd med resten af programmet for dagen.
Dagsordenen var at sætte fokus på børne- og ungdomskulturens præmisser og udfordringer i København. Hvad skal der ske fremover med børne- og ungdomskulturen i København?


Iben Ravn, Ditte Marie Størner og Maria Suh fra Copenhagen Kids producerede denne stop motion film om børnekulturens udvikling i Danmark og ikke mindst i København.

Copenhagen Kids (CPH Kids) er med egne ord ’et netværk, der arbejder for at skabe koordinering, synlighed, samarbejde og inspiration på det børne- og ungdomskulturelle felt, mellem de forskellige aktører, institutioner/foreninger, producenter, formidlere og brugere inden for kunst, kultur, børn og unge i København med Copenhagen Kids som centrum, tovholder og drivkraft’.
Et netværk der har ambitioner om kulturel og politisk indflydelse, et netværk der ikke ønsker kommunal-ejet status, men som vil arbejde med udgangspunkt i medansvar, engagement og fællesskab. Netværket er etableret af en række ildsjæle med baggrund indenfor det børnekulturelle arbejde og har indflydelsesrige personer som kommunikationsstrateg og kreativ direktør Christian Have og tidligere chefkonsulent for Børnekulturens Netværk Jan Helmer-Petersen med i bestyrelsen.



Filmen er produceret af videosnedker Martin Kløft med research af Lise Lunderskov, og er en blanding af videoklip og fotos, som viser hvor rigt et børne- og ungdomskulturliv, der er i København

Ambitionerne kommer til udtryk alene ved det arbejde, netværket allerede har skabt bl.a i form af kontakt til Københavns kommune, der ser Copenhagen Kids som en vigtig medspiller i udarbejdelsen af børne- og ungdomskulturpolitikken i København. Som eksempel kan nævnes arbejdet med Kulturrygsæk-tilbuddet. Og en del af dagen var da også sat af til at diskutere, hvordan man får politikerne til at prioritere det børne- og ungdomskulturelle felt.
Deltagerne og medlemmer af netværket var alt fra kommunalt ansatte (børnekulturkonsulenter og formidlere, bibliotekarer mm) til selvstændige, kunstnere og personer fra museumsverdenen.

Lise Lunderskov fra Copenhagen Kids bød velkommen med en fortælling om Copenhagen Kids tilblivelse, om hvordan 6 ildsjæles ønske om at styrke børne- og ungdomskulturen i København havde ført til etableringen af netværket og om arbejdet for at sikre forbedring og forøgelse af kulturlivet for, med og af børn og unge. Hvad Lise Lunderskov ikke selv skilter med i sit arbejde med Copenhagen Kids er hendes egen rolle som initiativtager og stifter af netværket, sandsynligvis fordi hun er så fokuseret på at de bedste resultater opnås ved det gode, brede samarbejde.
En sjælden uselvisk indstilling, som jeg er sikker på har stor betydning for netværket Copenhagen Kids' videreudvikling.

Christian Have indledte talerrækken med et provokerende indspark om branding gennem børnekultur ved at kigge på internationale erfaringer med at brande børnekultur. Han trak på eksempler fra et sted ved navn Chocoladefabrikken i Malmø, der forener værested med produktionsmiljø. Han gav eksempler på det mere utæmmede Berlin, hvor børnekulturen primært baseres på festival-tanken og han nævnte Astrid Lindgrens JuniBacken, der forener de kommercielle og kulturelle interesser med et højt kvalitetsniveau. Han overvejede ideen om at tale om ’familiekultur’ frem for børne- og ungdomskultur og efterlyste en strategisk satsning, hvor børnekulturen indgår som en del af Københavns profilering til omverdenen. I den forbindelse lagde han op til et tættere samarbejde med Wonderful Copenhagen.



Vi skal i følge Christian Have ikke være bange for at tænke kommercielt, når det handler om børne- og ungdomskultur. Det kan være en måde at sælge København på, som her med Junibacken i Stockholm, der forener svensk litteratur- og kulturhistorie med underholdning i en Astrid Lindgren-inspireret verden.

Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev, gik derefter på og nærmest skamroste Copenhagen Kids initiativet, og lad mig sige med det samme, at man i disse tider skal huske at anerkende en dialogorienteret politiker, når de dukker op, og dét er Pia Allerslev. Hun VIL virkelig gerne dialogen med byens kulturelle aktører, og hun synes ikke at love mere, end hun kan holde. Hendes budskab var, at ideerne ikke skal komme fra hende, men fra dem der arbejder med børne- og ungdomskultur, og så er det hendes job som politiker at støtte op, hvor hun kan. Ydermere slog hun fast, at kultur- og fritidslivet har en værdi i sig selv, at det ikke altid skal handle om at en måde at arbejde med integration på, hvilket har været tilfælde med mange projekter i København. Ikke overraskende havde Pia Allerslev ingen penge med i baglommen, men hun var åben over for nye, mindre bureaukratiske måder at tænke på. Anne Boukris fra Center for Kunst og Interkultur, der fungerede som fremragende facilitator dagen igennem, stillede afslutningsvis Pia Allerslev spørgsmålet, om kommunen også var åben over for at se CPH Kids som aktører, kommunen kan kontakte – at dialogen går begge veje. Det afviste Pia Allerslev slet ikke, men hun understregede, at det er uvant for politikere at tænke sådan. ’Det skal vi lære’ sluttede hun med at sige.
Og så er det jeg spørger: Hvornår hørte du sidst en politiker sige: ’Det skal vi lære’?



Filmen her er fra Børnekulturpiloterne i Urbanplanen, hvor børnene i området selv var med til at arrangere en gyserlabyrint. Projektet blev en stor succes.
Se mere på: www.bornekulturpilot.dk

Michael Metz Mørk fra BG Fonden, som støtter sociale og kulturelle projekter, fik herefter ordet og også han slog fast, at kultur har en værdi i sig selv. Han var ikke tilhænger af særskilte ordninger for de særligt udsatte, men ønskede at støtte projekter, der er inkluderende fra starten og som kan rumme alle. Michael Metz Mørch tegnede en vis skepsis af de sociale mediers indflydelse som overfladisk og fordummende modpol til kulturlivet - en skepsis Christian Have om end mest for provokationens skyld også havde ytret tidligere på dagen. Og som dagen skred frem, tegnede der sig da også et behov, ikke mindst blandt deltagerne på seminaret, for at forholde sig mere konkret til de sociale medier, til deres muligheder og udfordringer. For man var enige om, at de sociale medier er kommet for at blive, og at de er en kommunikationsplatform, man ikke kan se bort fra.

Afslutningsvis kom nyudnævnte viceborgmester Karin Gaardsted fra Viborg og fortalte om Viborg kommunes mangeårige arbejde med børnekultur. Hun fortalte om erfaringerne fra Kulturprinsen, om at være en ambitiøs kommune, der har som mål at være ’børnenes og børnekulturens kommune’ og gav gode råd videre, som at Viborg har succes med deres børnekulturarbejde, fordi de vedholdende holder fast i, at det er en prioritet. Også i krisetider.

Facilitator Anne Boukris opsummerede formiddagen med bl.a. at fokusere på behovet for en strategi i fht CPH Kids videre arbejde, at se kommunen som en samarbejdspartner, men ikke en åben bankbog, at se netværket som nogle, der vil åbne døre op og at kønsroller (dreng/pige) ser ud til at have stor betydning i arbejdet med børne- og ungdomskultur. Det sidste giver jeg som masterstuderende i børne- og ungdomskultur Anne Boukris ret i, og jeg tror, det er vigtigt at have sig for øje, at børne- og ungdomskultur i virkeligheden er et meget stort, bredt begreb, der dækker over en række underkulturer såsom drenge- og pigekultur, gadekultur, goth-kultur, manga-kultur, rollespils-kultur osv.


Ungdomskultur er mange forskellige ting. Her er det fx. danseshow til åbningen af Streetmekka.

Resten af dagen var afsat til workshops, også ledet af Anne Boukris. Der blev diskuteret strategier, synlighed og prioriteringsområder, og ideerne og viljen til handling var overvældende.
Nogle af konklusionerne blev bl.a. ambitionen om at bruge næste visionsdag til at udarbejde en vision om børne- og ungdomskulturen, ikke bare for CPH Kids, men for Københavns kommune. Der blev ligeledes talt om at CPH Kids skal være med til at sørge for, at alle de gode projekter i kommunen bliver nævnt og hjælpe politikerne med at skabe synlighed og ejerskab over projekterne. Altså som ligeværdige sparringspartnere til politikerne på Københavns Rådhus. CPH Kids’ hjemmeside skulle op og køre – og er det i skrivende stund allerede - og den generelle indstilling var, at siden skal holdes i gang via aktiv meddeltagelse fra alle i netværket.

De sociale medier kom op og vende igen, og der blev efterlyst mere forskning i ungdomskultur som kulturelt/antropologisk funderet – noget jeg bed særligt mærke i, fordi det var præcis det samme, der blev ytret til BiD (stiftende generalforsamling om forskning i børne- og ungdomskultur) 4 dage tidligere samme uge. Og der var bred enighed om, at CPH Kids skal være med i front, hvad angår børne- og ungdomskulturen i Københavns Kommune.

Nogle af udfordringerne der blev talt om var bl.a., at det er en udfordring at få forskellige forvaltninger i kommunen til at tale sammen, ligeså vel som det kan være svært bare at lave projekter på tværs af børnekulturen, som fx at dans, musik og teater arbejder sammen som man ser det i Kulturpakker. Anne Boukris samlede op på alt dette og kaldte afslutningsvis CPH Kids et 'subtilt, vigtigt netværk'.


Jeg gik fra seminaret med en følelse af, at der er noget, der ulmer på den gode måde i dansk børne- og ungdomskultur. Noget der griber ind i vores generelle kultur. En større forståelse for at det er områder, der ikke kan isoleres fra resten af vores liv og hverdag, som ikke bare er krydderi på toppen af lagkagen. Der er i virkeligheden rigtig mange gode tiltag i gang, både kommunalt og på landsplan. Børnekulturens netværk lancerede tidligere på året en meget flot hjemmeside, der er en guldgrube af informationer om mange af de tiltag, der er i gang. Og at der på een og samme uge afholdes to af hinanden uafhængige seminarer om børne- og ungdomskultur vidner om et behov for at sætte alle disse gode tiltag, al den viden, ind i større rammer. Bedre netværk, bedre arbejdsgrundlag, bedre kendskab til grundlaget for at arbejde med området.

Jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer for arbejdet med dansk børne- og ungdomskultur. Jeg vil tillade mig noget så naivt som at være optimistisk i en krisetid. Jeg vil tillade mig at sige, at større fokus på børne- og ungdomskulturens betydning og muligheder, kommercielt såvel som kulturelt og socialt, kan være med til at hjælpe os ud af en krisetid.

Hvis man vil I kontakt med Copenhagen Kids kan man kontakte medstifter Lise Lunderskov på tlf 2821 3842 og man kan læse mere her på copenhagenkids.dk.

Har du kommentarer til indlægget? Deltag i debatten ved at trykke på 'send en kommentar' i bunden af indlægget her.

1 kommentar:

Copenhagen sagde ...

Monica, et super indlæg fra visionsseminariet med mange gode pointer.