fredag den 7. januar 2011

Fra testkultur til innovationskultur i skoleregi

The Blue School - Ambitiøst skoleprojekt, der vil forny måden vi tænker læring og uddannelse på

Tendensen til en øget testkultur i uddannelsessystemet går igen i de fleste vestlige lande. Danmark har i den forbindelse været relativ sen til at indføre tests og prøver sig stadig frem, i fht hvad der fungerer. I USA har man en længere tradition for at teste elever og den metodiske frihed er væsentlig mere begrænset i det amerikanske uddannelsessystem end i Danmark. Det amerikanske skolesystem er i dag så testfokuseret,
at mange amerikanske lærere og fagfolk mener, det fratager elevernes evner til at tænke selv. Internt i amerikansk skolepolitik går bølgerne højt. Det handler om at kunne de rigtige svar, hvis man vil ind på de prestigefyldte universiteter senere i uddannelsesforløbet. Derfor er det næppe så underligt, at de mest innovative tiltag for at prøve at gå nye veje netop kommer fra et land som USA.

På Manhatten har tre mænd med en baggrund som kunstneriske performere i trioen ’Blue man group’ startet en børnehaveklasse/skole, der vægter kreativitet, nysgerrig og glæden ved at lære, bl.a. via leg. De har visionerne, men har allieret sig med undervisere og fagfolk, der kan støtte op om idéerne. Børn starter i skole væsentlig tidligere i USA end i Danmark, så det de kalder tidlig skole derovre svarer til, hvad vi kalder børnehave. Tanken er at udvide skolen med et klassetrin hvert år op til 5. klasse.

En opdateret udgave af det velkendte puderum - her med digital 'hinkerude/gulv' og klatrevæg.
Foto: The Blue School

Stifterne af The blue school betragter skolen som en slags laboratorieskole, der kan gøre sig erfaringer med en ny måde at gribe fremtidens undervisning an på, som andre skoler verden over kan drage erfaringer af. Og skolen har forskerne indenfor området med sig. Uddannelsesguruen Ken Robinson og hjerneforskeren Daniel Siegel (arbejder med neurobiologi og mindfulness) sidder i skolens advisory board sammen med folk indenfor den kreative verden. Målet er ikke at alle børn skal blive kunstnere, men at bruge den kunsteriske vinkel som udgangspunkt for læring på et fagligt højt niveau. The Blue School er en privatskole. Det er nødvendigt for at rejse økonomiske midler til det videre arbejde, men på sigt er ambitionen, at værdigrundlaget kan implementeres på folkeskoler i USA.



The Blue School vægter kreativitet og social-emotionel læring. Reggio Emilia pædagogikken, der inddrager sanserne, har stor indflydelse på skolens pædagogiske linje, med det twist at den digitale teknologi fylder meget på The Blue School. Det er ord som ‘Creativity & Expression, Family & Community Connection, Playfulness, Exuberance & Fun, Self Awareness and Well-being, Global & Environmental Exploration, and Multiple Perspective & Differentiated Approaches’ der udgør skolens værdigrundlag.

Har vi ikke allerede det for øje i den danske børnehave og folkeskole, kunne man spørge. Jo, vi har en mangeårig tradition for at favne ’det hele barn’. Men jeg mener, at vi er i farezonen for at skylle dét barnesyn ud med badevandet i kraft af måden, vi ureflekteret kigger langt efter et uddannelsessystem som USA i disse år. Vi overhører de tunge suk fra en testtung skolekultur, hvor lærerne savner tid og rum til at møde eleverne på elevernes præmisser. (Jeg har gennem de sidste par år uddannet mig i kunstformidlingsmetoden Visual Thinking Strategies, også udviklet i USA, og har i den forbindelse talt med mange lærere, der udtrykker bekymring for den amerikanske testkultur).




Skolens lokaler inviterer til at bruge sanserne. Der er mørke rum, et gulv med en ’digital hinkerude’ og masser af materialer at undersøge og lege med. Skolen ønsker at integrere den digitale verden i børnenes verden. På The Blue School tror man på at læring sker i en fælles interaktion med omgivelserne, ikke siddende med hver sin bog på stole ved borde.

Jeg ser personligt rigtig mange interessante aspekter ved The Blue School. Læring gennem bevægelse, læring i fællesskab, kreativitet som omdrejningspunktet og det at turde gå nye veje. Gamle dyder fra den danske lilleskoletanke går hånd i hånd med det 21. århundredes digitale tidsalder - og med prominente personligheder i front, der har argumenterne for hvorfor vi skal retænke måden, vi laver skole på i den vestlige verden.

Skal jeg klemme et enkelt forbehold ind, er det at skolen går helt ned til 3 års alderen og jeg spekulerer på, hvor meget tid børnene i den alder får til det, vi engang kaldte ’fri leg’. Skolen vægter læring gennem leg, men er der plads til ’bare at lege for legens skyld’? Kender skolen værdien af børns egen legekultur?

Hvad der kommer ud af en laboratorieskole som The Blue School kan man pt kun gisne om, da første generation af elever endnu ikke har nået skolens 5. og sidste alderstrin. Men projektet er interessant, både i sit visionsgrundlag og fordi der er stærke kræfter bag projektet, der på sigt ønsker at skabe mere end en elitær lilleskole i et privilegeret hjørne af verden. At have Ken Robinson med i Advisory Board'et er lidt af en blåstempling.
Skolens laboratoriestatus bliver rigtig interessant, hvis det lykkes skolen at integrere de kreative aspekter med den mere testorienterede skole. Så kan man for alvor tale om en ny skolestruktur, der ikke er set før.

The Blue School lavede i samarbejde med TED (TED-talks) en dag med fokus på uddannelse - the potential of schools. (kaldes TEDx – en uafhængigt arrangeret TED begivenhed).
Læs meget mere om The BLue School HER.


Chris Wink er en af grundlæggerne af The Blue School. Han taler om 6 forskellige tankegange indenfor kreativitet og om hvordan man skal bestræbe sig på at rumme alle 6 retninger - et underholdende og interessant indlæg.




Daniel J. Siegel sidder i The Blue School's Advisory Board. Han gør op med måden vi isolerer hjernen fra resten af kroppen biologisk set ved at sige: 'The brain is the social organ of the body'. Et af de mest interessante TED-oplæg, jeg længe har set, som passer rigtig godt ind i min masterafhandling, der fokuserer på hvordan børn bruger hele kroppen, og ikke bare sproget isoleret set, til at udtrykke sig om kunst.

2 kommentarer:

Lotte Skadborg Hansen sagde ...

Fantastisk med dine lange spændende indlæg. Tak for det.

Monica Langelund sagde ...

Tak for de søde ord! De gjorde mig rigtig rigtig glad.