torsdag den 10. marts 2011

TED ed - Nyt online forum med fokus på global uddannelse

Faste læsere af Legefakultetet vil vide, at jeg er kæmpe TED fan. Der ligger utallige TED videoer her på bloggen. Tænk at man ganske gratis kan klikke sig ind på relevante, spændende, tankevækkende (fyld selv ud...) foredrag på gennemsnitligt 15 minutter.
Fremtidens foredrag varer 15 minutter har jeg hørt. TED ér fremtiden og nu lancerer de et nyt online forum, hvor alle os der beskæftiger os med uddannelse i nye perspektiver kan dele viden om nye undervisningsstrategier og tiltag, der tilmed kan deles på verdensplan. Jeg er sikker på, at tiltaget er inspireret af Ken Robinsons 'Changing education paradigms' og 'Bring on the learning revolution' som går sin fortsatte sejrsgang i alle sociale medier og som også kan ses nedenfor og andre steder her på bloggen.
Jeg har allerede registreret mig som deltagende og glæder mig til at følge projektet...

Hvis man vil vide mere om det nye TED ed project, kan man klikke HER.

Ingen kommentarer: