mandag den 26. juli 2010

Linkliste - Billedkunstundervisning 2


Ideer til billedkunstundervisning og billedværksteder i børnehaven


Hvad skal jeg finde på i min billedkunstundervisning? Hvad skal jeg lave med børnene i børnehaven i billedværkstedet? Hvis ideerne mangler eller der bare ikke er tid til at idéudvikle i en presset lærer/pæd
agog hverdag, er der heldigvis masser af ideer, derude i cyberspace. Et stigende antal entusiastiske billedkunstlærere, danske såvel som udenlandske, opretter blogs, hvor de dokumenterer deres undervisningsforløb.

Nedenstående bloglinks kan måske give ideer til nye projekter eller forløb. Størstedelen af links'ne er amerikanske. I min scanning af dem stod det mig hurtigt klart, at de færreste blogs er 'helt fantastiske' hele vejen igennem, men på størstedelen af dem var der flere forløb, der fangede mit øje. Sådan vil det nok være for de fleste. Noget fænger, andet virker uinteressant. Og så finder man altid sine favoritter. Døm selv...

Klik på billederne for at komme videre til de enkelte blogs.


Billedguiden er en grundig, reflekterende blog, hvor man både kan downloade ideer til forløb og
følge billedkunstlærer Ann-Birthes blog om børn og kunst. Umiddelbart den mest dybdegående danske blog jeg kan finde indenfor sit felt. Der er umiddelbart mange danske blogs om at være kreativ, men så er vi mere ovre i håndarbejdstraditionen. Her er en blog målrettet billedkunstundervisning!

Skolestuen er en anden dansk blog af en skolelærer. Der er indlæg om meget andet end billedkunst, men indlæggene om billedkunst udmærker sig ved at se ud til at henvende sig til større børn/unge og er meget 'up to date'. Der arbejdes primært med de digitale medier. Eva, der står bag bloggen, har ikke selv afprøvet forløbene, men indlæggene er også mest ment som inspiration til at den enkelte billedkunstlærer selv kan tænke videre ud fra den overordnede idé. Der er mange spændende ideer imellem.
Klik på 'billedkunst' på selve bloggen. For at komme til Skolestuens blog klik her.


På min egen blog finder man også et par ideer til billedkunstundervisning og jeg vil fortsat lægge ideer ud, men da jeg ikke længere selv arbejder som billedkunstlærer, er det ikke afprøvede ideer.
Jeg har lavet et indlæg om den franske illustrator Serge Bloch. Han er helt ukendt i Danmark, men klik og se hans inspirerende måde at arbejde på her.
Ideer til den digitale billedkunstundervisning finder man her.
Det er ideer, der inddrager henholdsvis Jackson Pollack og Piet Mondrian.

Artprojectsforkids er en omfattende blog, hvor der
bl.a. er flere ideer til at arbejde med forskellige kunstnere og bloggeren er især glad for at arbejde med ispinde (popsicle). Det er generelt en meget pædagogisk blog, både i formidling og materialevalg, så her kan den mindre erfarne billedkunstlærer ikke gå galt.


Artolazzi er en farverig blog, hvor bloggeren ikke kun arbejder i flader, men også med flyvende grise, masker og fjollede kongekroner. Det lyder lidt banalt, men man kan uden tvivl finde nogle succes-forløb her for de mindste.

For at komme til Artolazzi klik her.


Artlessonsforkids er af en meget international billedkunstlærer. Denne blogger har undervist i så forskellige lande som Bolivia, Tyrkiet, Indonesien, Venezuela and Bahrain. Det er tydeligt, at der er børn involveret i forløbene (de er med på billederne) og så er den visuelt meget indbydende og forløbende meget varierende.

Teachkidsart er (endnu) en billedkunstlærer. Her er mange forskellige forløb, varierede materialer og teknikker. De nyere indlæg er umiddelbart de mest interessante.


Madebyjoel er en meget lækker blog. Den adskiller sig fra de andre links her ved at være mere kunstnerisk. Bloggeren har helt sikkert en kunstnerisk baggrund, hvor størstedelen af de andre bloggere, der er linket til her, er lærere, der vægter didaktikken og pædagogikken. Madebyjoel har dog stadig fokus på, hvad man kan lave med børn, omend bloggeren Joel primært selv udfører opgaverne og lader sine egne børn afprøve de færdige resultater. Der er ingen udførlige beskrivelser til at arbejde med farve, form, tema eller stilart. Den slags skal man finde på nogle af de andre blogs, til gengæld er det her man finder de skæve, anderledes ideer, som man selv må omsætte til undervisning. Man skal scrolle lidt, for der er også indlæg der ikke er direkte relateret til at bruge i undervisning.

Dolls-house-minis er en blog dedikeret til indretning af dukkehuse af alle slags. Lidt fascinerende og med flere konkrete ideer til hvordan man billigt fx kan lave miniaturetæpper. Der er også 'free downloads' så man kan lave miniugeblade, billeder til væggene etc. Nok især en blog for piger med en indretningsarkitekt i maven.

Artiswhatiteach har rigtig meget fokus på farver og farvelære. Meget mere vil jeg ikke sige om dén blog.

Sleepyheaddesignsstudio finder man en del forløb omkring collage.


Artclassworks
er en relativ ny blog og de første indlæg handlede mest om det personlige aspekt ved at være billedkunstlærer med vægt på tekst frem for billeder. Ideerne ser ud til at være for de mindre børn
.


Der er med sikkerhed MANGE flere blogs derude med masser af inspiration til billedkunstundervisningen. Inspiration kan jo være hvad som helst, formålet med dette blogindlæg er at linke til blogs der specifikt vægter undervisning/projekter.
Kender du nogle blogs, du gerne vil anbefale, er du meget velkommen til at skrive dem her, eller skrive til mig, så jeg kan lægge et link direkte ind.

Hvis du vil læse flere indlæg med ideer til billedkunstundervisning, så søg på 'billedkunstundervisning' i søgefeltet her på bloggen.

Kommentarer til indlægget? Jeg hører gerne fra dig. Klik på 'Send en kommentar' i bunden af indlægget.

Ingen kommentarer: