Gullivers Park
I kender sikkert klassikeren Gullivers Rejser? Det gør jeg, og nu lidt bedre. Ikke kun i tanken eller i fantasien, men nu tillige gennem legende udfoldelse og kropslige indtryk. Jeg har nemlig været der. Jeg har set ham. Jeg har kravlet på ham og undersøgt ham. Han er ret stor.
I sommers var jeg med min familie i Valencia. I et gammelt indtørret flodlejde, der omkranser byen og fungerer som rekreativt område, stødte vi på Gullivers Park, der er en legeplads udformet som Gulliver. Her møder man Gulliver i sekvensen, hvor han er skyllet op på stranden. Han ligger på ryggen, har tabt sin hat, sit sværd og sin ene sko. Han er bundet med reb. Rigtige reb. Reb der er banket i jorden og som man kan kravle i. Hvad gør det os til? Hvem er vi som aktive beskuere eller, måske nærmere betegnet, som beundrere? Lilliputterne.
Oplevelsen i Gullivers park var som besøg på legepladser ofte kan være, præget af et hyggeligt uformelt samvær og med en følelse af trivsel og tilfredshed. Men ved denne legeplads var der ekstra inspiration at hente. Alene ideen var bemærkelsesværdig. Her blev fiktion gjort til virkelighed i en kropslig forstand. Samtidig var udformningen af legepladsen imponerende og flot i sig selv. Ikke bare set som et arkitektonisk seværdigt værk, men lige så meget som en innovativ udgave af en legeplads, der skal kunne noget bestemt, drage én og inspirere til leg.
En detaljerig sekvens fra fortællingen om Gullivers Rejser var her fastfrosset, gjort tilgængelig og krævede en nærmere undersøgelse af både børn og, i dette tilfælde, deres forældre. Bl.a. var Gullivers hår og bælte rutsjebaner, en støvle og ærmer gemmesteder og arme og ben forskellige trapper. Maven var til at trampe på og næsen et klatrestativ. Man var virkelig en Lilliput, der havde overrumplet kæmpen og som nu havde mulighed for at gå på opdagelse i det enorme ukendte.
Mit møde med legepladsen og min benovelse satte tankerne i gang. Jeg vidste jo nok, hvem Gulliver var - at han var kendt fra litteratur og film. Men hvad var det lige, der var med ham? Hvad var det nu fortællingen handlede om, og hvad havde Gulliver egentlig gang i? Hjemme gik turen videre til det lokale bibliotek, og Gulliver, ja jeg ved nu mere præcist, at han var en travl og hårdt prøvet herre, der oplevede de mest fantastiske verdener. Fortællingen var dragende, ligesom legepladsen var det.
Gullivers Rejser er jo en klassiker, og de kan åbenbart noget de klassikere.
Oplevelsen i Gullivers Park var en øjenåbner og en katalysator for en i gangværende ”opdagelsesrejse”. En slags fortsættelse af Gullivers Rejser. Efter at have læst Gullivers Rejser og Robinson Crusoe ligger der nu 2 læsevenlige klassikere klar til højtlæsning med mine 2 sønner på 6 og 8 - Oliver Twist og Moby Dick (mon Robinson Crusoes hytte findes derude et sted som legeplads?).
Hvis dannelse ligger i kendskabet til litterære klassikere, er det helt sikkert dannelse, jeg har gang i. I denne forbindelse er det bare værd at bemærke, at en kropslig legende oplevelse ligger forud for dannelsen. Leg kan i det hele taget siges at være en bærende foretagsomhed i flere facetter af min oplevelse som den tog sig ud og til stadighed foregår. Legen lå i aktiviteterne mig og mine børn imellem i Gullivers Park. Den ligger i mine refleksioner over ideen, kreativiteten og meningen med Gullivers Park. Min nysgerrighed blev vækket, og jeg har, så at sige, leget med tanken. Og legen ligger i min nyvundne interesse for klassikerne og i fællesskabet jeg herigennem har med mine børn - Hvilke klassikere er der egentlig og holder de stadig? Bider drenge på? Forundres de og stiller de spørgsmål? Udleves og leges klassikernes handlinger og personer af mine drenge, der dermed holder liv i fortællingerne?
Jeg ser min oplevelse som et eksempel på, at fiktion og virkelighed, krop og litteratur kan spille sammen til et samlet hele båret af leg og med rum for både børns og voksnes kultur. For mig giver det mening, fordi oplevelsen får betydning. Ikke bare i en følelsesmæssig forstand, men også som noget konkret handlingsorienteret i en kulturel verden. Vi har, som fremhævet, at gøre med en øjenåbner med legen som fortegn.
Kristian Goldermann Andersen
(alle rettigheder til fotos: Kristian Goldermann Andersen)
Se og læs mere om Legepladsen på den inspirerende blog om legepladser, Playscapes HER
Ingen kommentarer:
Send en kommentar