søndag den 12. december 2010

Den kropslige folkeskole i TV2 Lounge

Tiden flyver og jeg løber forpustet efter den. Jeg er ved at færdiggøre min master i børne- og ungdomskultur og har haft travlt med en konference for Alinea Akademi til børnehavepædagoger om 'børns legekultur'. Begge dele vil jeg skrive mere om snart. Jeg har i det hele taget 20 ideer liggende til indlæg her på bloggen, men den ene dag tager den anden.

I ventetiden kan man stille ind på TV2 Lounge mandag d. 13. december kl 20, hvor jeg skal tale med studievært Stine Sylvestersen om 'den kropslige folkeskole' - et indlæg jeg skrev i Politiken forrige fredag, som kan læses her på bloggen lige før dette indlæg.

Jeg glæder mig! Hvor tit får man lov at komme på tv for at tale om sit hjertebarn - kreativiteten i folkeskolen - og samtidig fortælle om sin masterafhandling og kunstformidlingsmetoden Visual Thinking Strategies? Lucky lucky me.

2 kommentarer:

Mikala Hansbøl sagde ...

Kære Monica,
Hvor lyder det bare interessant. Pøj-pøj i aften. Jeg glæder mig til at se dig tone frem på skærmen og fortælle om dine interessante perspektiver.

Kh

Mikala

Monica Langelund sagde ...

Tak skal du have Mikala. Det var lidt skægt at der kom to på bagefter som du jo kender (Mingoville og Serious games). Meget interessant. På et tidspunkt vil jeg gerne lave et indlæg om dem og om dine forskningsresultater her på bloggen.