onsdag den 24. februar 2010

Serge Bloch - Ideer til billedkunstundervisning 1


I en legesyg illustrators fodspor...


Franske Serge Bloch er ikke en kunstner/billedbogsillustrator, jeg er stødt på før i Danmark, men han er værd at bemærke og ganske oplagt at inddrage i billedkunstundervisning i folkeskolen. Han arbejder som illustrator bl.a. for en række internationale aviser og har en lang række billedbogsudgivelser bag sig, desværre ingen oversat til dansk - endnu. Hans hjemmeside er et helt univers af spøjse indfald og kreativitet, og laver man en billedsøgning i hans navn, dukker der hundredvis af illustrationer op med ham på nettet.

Copyright: Serge Bloch

Hans s
ærlige kendetegn er at blande fotos og stregtegning, så de fotograferede objekter træder frem i en ny kontekst, man ikke typisk forbinder dem med. At tilføje en enkelt fotografisk detalje til en tegning kan ifølge Serge Bloch få en tegning til at fremstå som ’real life’. Det hurtige, skitseagtige præg giver illustrationerne – og videoerne - en lethed og oplevelse af spontanitet og leg. Vores fysiske verden synes at være ét stort tag-selv bord for Serge Bloch, der omdanner brocollibuketter til hårpynt, en hængelås til en håndtaske og et garnnøgle til en hval.

Copyright: Serge Bloch

Den ’stille’ humor danner udgangspunkt for Serge Blochs arbejde, og på hans hjemmeside skriver ha
n da også selv, at hans mål er få folk til at trække på smilebåndet mere end at slå sig på lårene af grin. Serge Bloch mener, at dét at skabe handler om at bevare barnet i sig selv - men at vi mister meget af vores medfødte talent som årene går. Han ser ikke sig selv som en narrativ fortæller. Han tegner bare ting, mennesker og øjeblikke, som han oplever dem. Man fristes til at tilføje, at han er et tegnende kamera. For Serge Bloch er det at tegne en måde at sende en besked til et andet menneske. Han foretrækker at gøre det med humor, da humor i hans øjne er en fantastisk måde at kommunikere på.

Copyright: Serge Bloch

På hans hjemmeside finder man bl.a. en video af en el-pære vendt på hovedet med en simpel tegning af et ansigt og en række lodrette streger, der udgør en kjole. På lydsiden hører man et stykke etnisk klingende musik, alt imens pæren snurrer rundt om sig selv i ét væk og fremstår som en klon af en babushka-dukke og en indisk bollywooddanser. Det er enkelt og godt tænkt og kan let overføres til undervisningsregi.


Serge Blochs video af dansende elpære

Med et digitalkamera eller en mobiltelefon m
ed et kamera, der også kan optage små film, kan børn selv fortolke hverdagsprodukter i nye rammer. At tage udgangspunkt i Serge Blochs arbejdsmetoder i en undervisningssituation handler om at fokusere på skitse- og idéudvikling mere end tekniske tegnefærdigheder. Det handler om humor og om at udfordre vores vante måde at se og opfatte ting på. Selvfølgelig kan en elpære danse. Selvfølgelig er en gammel fatning et hundehoved.

Copyright: Serge Bloch

Hvad vil børn ikke kunne få ud af at gå på rov i gemmerne derhjemme? For børn med samlergéner, der helst skal gemme gamle mønter, ødelagte klemmer og skruelåg, er der her en oplagt mulighed for at få brugt tingene kunstnerisk i kombination med de digitale medier.

I nærmeste fremtid følger et blogindlæg med fokus på et par af Serge Blochs billedbøger.

Kommentarer til indlægget? Jeg hører gerne fra dig. Klik på 'Send en kommentar' i bunden af indlægget.

Følgende billeder e
r vist med Serge Blochs tilladelse til inspiration.
Der er copyright på samtlige billeder.

Du kan læse mere om Serge Bloch på hans hjemmeside her.
Og du kan se mere af hans mere 'kunstneriske' arbejde her.

Hvis du vil læse flere indlæg med ideer til billedkunstundervisning, så søg på 'billedkunstundervisning' i søgefeltet her på bloggen.











Ingen kommentarer: