Børns legekultur 3

Men så kørte de galt, fordi de sang så højt....

En mindre flok børn havde været en tur i skoven med børnehaven og var trætte og våde, da de kom hjem. De fik lov at blive indenfor, mens resten af børnehaven var ude på legepladsen. To drenge endte med at have blå stue helt for sig selv. Kassen med LEGO og dyr blev fundet frem, og en god leg var hurtigt i gang.

Det var tydeligvis så skønt at være kommet hjem og have stuen helt for sig selv, at det måtte fejres med en sang. Drengene begyndte i fælles falset at synge ’happy birthday to you' i kor, igen og igen og igen. Børn er glade for gentagelser, børn er glade for at synge og børn er glade for at lege med deres stemmer. Dét vi voksne i visse tilfælde er tilbøjelige til at betragte som selvsving, kan man også kalde børns legekultur.

Normalt ville de være blevet stoppet ved tredje gentagelse, måske efterfulgt af et godt råd om at finde på ’noget at lave’. Det var højt og skingert og hvis blå stue havde været fyldt med børn, havde deres sang været ganske uudholdelig. Som det nu engang er med små stuer med for mange børn. Men denne dag havde de altså stuen for sig selv og kunne uforstyrret fortsætte både leg og sang, som gled sammen i en syngende leg.

På et tidspunkt afbrød en af drengene deres sang, som var blevet endnu højere, og udbrød; ’og så var de ude og køre i deres bil, men så kørte de galt, fordi de sang så højt’. Derefter dæmpede de sangen lidt, men fortsatte dog med at synge on and off i legen. Det stod på et godt stykke tid. Måske en halv time. Så var det tid til at de andre børn skulle ind til frugt.