torsdag den 25. februar 2010
Børns legekultur 2
På tur med sin krop.
Når børn i 5-6 års alderen skal på tur er det hele kroppen, der er på udflugt.
Sådan nogle 5-6 årige unger skal helst op og gå på snedriverne, der ligger langs fortovene, skubbet til side, så man kan komme forbi. Allerbedst er det, hvis man glider lidt ned og skal kæmpe for at holde balancen på toppen af snedriven.
Sneen begynder at smelte og danner store vandpytter på s-togsstationen, hvor turen går forbi. De 5-6 årige skal helst lige igennem vandpytten, hvor der er allerdybest for at se, om støvlen er høj nok – eller tæt nok. Det hænder, det ender med våde tæer.
I toget skal de 5-6 årige helst stå lige midt i togvognen uden at holde fast i noget. Det er sjovest, når toget kører hurtigt for så at stoppe, for det kræver rigtig god balance at modstå dét ryk, og det sker, at der er en, der falder og ligger og roder rundt på gulvet i s-toget. Det er også bedre at hvine i kor, når toget bremser.
På vej ud i skoven går det ned ad bakke ad den lange skovsti. Børnene slipper hinandens hænder, råber ’Rutchebane!’ og griner indforstået til hinanden, mens de løber alt, hvad de kan hen ad skovstien.
En af de 5 årige finder en 'gå-hurtigt-pind'. Med dén kan man komme hurtigere frem i den tunge sne. Senere får en 6 årig fat i pinden og med et knipstag er den en gulddetektor. Den 5 årige får så fat i en større pind. Dén er der musik i. Man skal bare lægge øret helt ind til pinden.
På vejen hjem kan benene næsten ikke bære et par af de 5-6 årige mere. De går nærmest baglæns af træthed. Det er egentlig ikke så underligt...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar