tirsdag den 28. december 2010

Skitsebogen som visuel legeplads

Jeg er meget fascineret af skitsebøger i alle afskygninger. Skitser har noget umiddelbart, legende og kraftfuldt over sig. Og noget tyder på, vi er mange, der deler denne fascination. Nettet flyder over af spændende skitsebøger i denne tid.
Bloggen www.trendland.net har fundet nogle meget interessante skitsebøger frem, som handler om leg og visuel idéudvikling mere end om at være den bedste tegner teknisk set. Se eksemplerne her HER.

Sketchbook fra Trendland.net

Tilbage i september lavede jeg et andet indlæg om skitseprocesser inspireret af en af mine yndlingsblogs - Doodlers anonymous - eller 'anonyme krusedulletegnere'.
Læs indlægget
HER.
Sidst i indlægget har jeg sat en række videoer med eksempler på skitsebøger ind. Nogle handler om reelle tegnefærdigheder, andre mere om collage og idéudvikling.
I øvrigt tænker jeg, at skitsebogen er alletiders gode supplement/alternativ til den skriftlige logbog i skolen.

Copyright: Guilherme Dietrich/Flickr

Mit nytårsforsæt er at lege mere i hverdagen, og bl.a. lave en skitse/collage om dagen i det nye år som en slags visuel dagbog. Ikke for at blive illustrator eller kunstner, det lader jeg de proff. om, men fordi hjernen slapper så godt af, når hånden bestemmer. Jeg har primært udfordret mig selv de sidste par år med faglitteratur og akademisk tænkning. Jeg kunne jo starte med at gemme telefontegningerne, buskortene og al gavepapiret fra juleaften, og finde blyant og limstift frem.
Måske der er nogen derude, der vil dele nytårsforsæt med mig eller som vil dele ud af deres erfaring med visuel dagbog...



- Tak Elsebeth Balsløw, fordi du sendte mig denne fine video!




sketchbook from raquel pinheiro on Vimeo.



Sketchbook #4 from Bryan Michael Meador on Vimeo.



Sketchbook from Rodrigo Moreira on Vimeo.









2 kommentarer:

Eigil sagde ...

Meget inspirerende! "The Fastest Sketchbook Yet" var da godtnok mange rigtigt gode tegninger efter hinanden.

Monica Langelund sagde ...

Ja, enig. og jeg er sikker på at hvis jeg havde ledt i længere tid, så var der dukket endnu flere fascinerende skitsebøger op. Jeg tror Alma og mig skal lave visuel dagbog sammen...