Interview med Annemette Krabbe, ungekulturkonsulent i Gentofte Kommune

Ungdomskulturen kommer til at eksplodere!

Der er i disse år et stigende fokus på ungdomskultur over alt i Danmark, lige fra København til Nordjylland. Gentofte Kommune går for at være en af landets markante profiler på området. I en rapport fra 2004, udarbejdet af Gentofte Kommune og Center for Ungdomsforskning, bliver de unge i kommunen kaldt 'de priviligerede unge'. 92% af de unge i Gentofte Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse. Flertallet af de unge kommer fra ressourcestærke hjem, som i denne sammenhæng også betyder økonomisk ressourcestærke hjem. Størstedelen af de unge har gode venner og er fysisk aktive i fritiden. Gentofte Kommune har succes med en kommunal antimobbe-politik og blev i starten af året kåret som Årets Idrætskommune 2009. Dertil kommer, at der i børne- og ungepolitikkens regi afholdes en årlig konference med det mål at inspirere og udvikle den del af kommunens medarbejdere, der arbejder med børn og unge.

I starten af 2010 blev Gentofte kåret til 'Årets idrætskommune 2009'. Billedet her er fra Streetfestival i Gentofte 2010. Foto: Gentofte Streetfestival/Facebook

Det går med andre ord rigtig godt for Gentofte Kommune, når man kan kigger på de statistiske tal for ungdommen i Gentofte. Spørgsmålet er, hvor meget man 'får forærende' som priviligeret ung, hvilket perspektiv kommunen arbejder ud fra, når det gælder et landsdækkende satsningsområde som ungekulturpolitikken og måske allervæsentligst - hvad det er, arbejdet med ungekulturen generelt set kan? Dét vil jeg som børne- og ungekulturformidler gerne undersøge og derfor har jeg sat Gentoftes ungekulturkonsulent, Annemette Krabbe, stævne.

Jeg møder Annemette på Hovedbiblioteket i Gentofte til en snak om visioner, metoder og spontane projekter. Årets første sne er få timer fra at ramme Danmark, det er koldt udenfor og Annemette serverer the og fortæller indledningsvis lidt om sig selv. Hun er uddannet fra Københavns Universitet i Moderne Kultur og Kulturformidling for 5 år siden. Hun har tidligere arbejdet i Kunststyrelsen, på det danske generalkonsulat i New York og som kulturkonsulent i Sorø Kommune. Siden 2008 har der stået ungekulturkonsulent i Gentofte på hendes visitkort. Et job hun tydeligvis brænder for. Det står hurtigt klart, at hun har både ambitioner og håb for det ungekulturelle arbejde.

Som ungekulturkonsulent har Annemette bl.a. været med til at arrangere Gentofte Streetfestival i samarbejde med en række af kommunens engagerede gymnasieelever.

’Børnekulturområdet er ved at være et veletableret kulturområde i kommunerne, ikke mindst takket være et tæt samarbejde og Børnekulturens Netværk’ fortæller Annemette og fortsætter: ’Der er børnekulturtilbud integreret i de fleste kommuner i dag’.
Det samme kan endnu ikke siges om ungekulturen. Det er stadig kun ganske få kommuner, der har en reel ungekulturkonsulent som Annemette ansat. Men Annemette er tilknyttet en lang række kommunale og tværkommunale udvalg og projekter, der alle fokuserer på ungdomskulturen og hun er ikke i tvivl: ’Ungdomskulturen kommer til at eksplodere de kommende år!’.

Ungdomskulturen kommer ifølge Annemette til at eksplodere de kommende år. Billedet her er fra Råkunst-udstillingen, der omtales længere nede i artiklen.
Foto: Ungekultur Gentofte Kommune/Facebook

’Kulturen kan noget, som ikke kun handler om flødeskum på toppen af tilværelsen eller oplevelsesøkonomi’. Kulturen kan ifølge Annemette være en mere subtil indgang til at arbejde med unge end eksempelvis det sociale arbejde er, bl.a. fordi en kulturforvaltning ikke er underlagt ret mange regler og paragraffer for arbejdet. Men også i det kulturelle arbejde skal man være varsom med ikke at institutionalisere de unge, mener Annemette. Det handler i høj grad om at være lyttende og åben for deres idéer og ikke forsøge at presse egne idéer ned over hovedet på dem. De unge er påvirkelige og ligesom de fleste mennesker, vil de gerne tilpasse sig, når først man har deres tillid. Og man må ikke misbruge dén tillid, men hele tiden tilstræbe en forventningsafstemning. ’Det virker heller ikke at komme med færdige løsninger til denne målgruppe – og slet ikke, hvis institutionen – som en kommune jo på en måde er – ikke i udgangspunktet appellerer til de unge’ smiler Annemette.

Man skal ikke misbruge de unges tillid, mener Annemette Krabbe. Foto: Gentofte Streetfestival/Facebook

’Jeg ser min rolle som værende udviklingskonsulent på ungekulturområdet’, siger Annemette. Hun har taget nogle billeder med for at vise mig et par eksempler på nogle af de projekter, der kendetegner kommunens indstilling til arbejdet med de unge. Det ene projekt hedder Råkunst. Projektet blev til, da en ung lokal kunstner, Sofie Thorhauge, der netop er startet på Kunstakademiet, kontaktede Gentofte kommune, fordi hun havde en drøm om en kunstudstilling i de slidte rammer i Det Grå Pakhus på Teglgårdsgrunden i Charlottenlund.

’Dén slags henvendelser er en gave’ understreger Annemette og fortæller om den korte, men intensive proces fra første henvendelse til udstillingen blev afholdt. Det hele tog 5 uger. På en uge lykkedes det at samle 17 lokale kunstnere i alderen 14-30 år. Kunstnerne tog selv aktivt del i forberedelsen, hvilket bl.a. inkluderede at samle 36 sække fyldt med affald før rammerne på Teglgårdsgrunden kunne tages i brug.

Det krævede en del forberedelse at få gjort det gamle pakhus klar til udstilling. 36 sække fyldt med affald skulle der til for at rydde huset. Foto: Ungekultur Gentofte Kommune/Facebook

’Optakten til selve udstillingsdagen er meget væsentlig i processen, da det er her, de unge udvikler kompetencer og ser, at ting kan lade sig gøre’, understreger Annemette, der tydeligvis er meget begejstret for projektet og gerne vil lave mere af den slags. Projektet kulminerede med udstillingen en fredag i september, hvor omkring 500 mennesker kom forbi. Annemette fortæller at den slags projekter kun kan lade sig gøre med gode kommunale samarbejdspartnere såsom Park og Vej, Gentofte Ejendomme, Gentofte Brandvæsen, politiet, naboerne osv.

Der kom ca. 500 besøgende forbi Råkunst-udstillingen i løbet af den dag udstillingen var åben. Foto: Ungekultur Gentofte Kommune/Facebook

Det er Annemettes erfaring, at det ikke duer, at sådan en idé er et halvt år om at blive realiseret. Råkunst blev til, fordi Sofie kom med en god idé, og der var et kommunalt apparat, der var i stand til at handle hurtigt og sørge for det praktiske, strategiske, økonomiske og organisatoriske arbejde. Annemette har muligheden for at gå ind i sådan et spontant projekt, fordi hun er specifikt ansat som ungekulturkonsulent. Det tydeliggør behovet for reelle ungekulturkonsulenter i langt flere kommuner.

Annemette fremhæver et andet projekt, der er blevet en tilbagevendende kulturel begivenhed i kommunen. Gentofte Streetfestival så dagens lys tilbage i 2008, hvor en gruppe gymnasieelever fra elevrådet på Ordrup Gymnasium havde en idé til en gadefestival. Gadefodbold skulle være omdrejningspunktet.

Årene efter i 2009 og 2010 blev streetfestivalen atter afholdt, og konceptet blev videreudbygget med blandt andet parkour, en slags gadeidræt hvor byens rum bruges som redskaber, kunstnerisk udfoldelse, hip hop, et selvstændigt musikprogram og meget andet. Forberedelserne til Gentofte Streetfestival 2011 er allerede i gang, og i år indgås et tæt samarbejde med Aurehøj Gymnasium, som vil få ansvar for at sammensætte et musikprogram med lokale musikere. Aurehøj har taget i mod henvendelsen med kyshånd.

Stemningen er høj til Streetfestival. De unge er medarrangører og har lagt et stort arbejde i projektet. Foto: Gentofte Streetfestival/Facebook

Annemette fortæller, at festivalen ikke skal overleve for enhver pris. Men så længe der er et udviklingspotentiale i projektet og de unge selv er engagerede, fortsætter festivalen. Både de unge og Annemette drømmer om at udvide Streetfestival til en årlig gadefestival, hvor alle kommunens gymnasier er med i samarbejdet. Arbejdet med festivalen starter i oktober og slutter i juni og strækker sig dermed over det meste af et skoleår. I år er der kommet et helt kuld nye elever med i projektet, fordi nogle af de oprindelige initiativtagere er gået ud af gymnasiet. Det åbner i følge Annemette for nye vinkler og tiltag. Annemette har også set eksempler på, hvordan skjult talent pludselig folder sig ud i de kulturelle projekter, såsom eksemplet med en fyr der viste sig at vide en masse om gadekunst, som end ikke hans lærer var klar over.

Gadefestival 2010, hvor bl.a. Per Vers optrådte. Foto: Gentofte streetfestival/Facebook

Projektet er ifølge Annemette et godt eksempel på, at unge sagtens kan fastholdes over længere tid. Det afgørende er, at de er motiverede, og dér adskiller de sig ikke så meget fra andre aldersgrupper.
Kommunen har ikke modtaget en eneste klage til hverken Gentofte Streetfestival eller Råkunst. Annemette mener, at det handler om den gode dialog med naboerne, samarbejdet med de kommunale institutioner og en fornuftig forberedelse.

Til gengæld halter det med mediedækningen. Medierne skriver eller bringer sjældent noget om projekter som Streetfestival og Råkunst. Og det er ikke fordi Annemette ikke kontakter medierne, der er bare sjældent gevinst. Hun er dog optimistisk og tror, at der vil komme mere fokus i de kommende år i takt med, at det tværkommunale arbejde med ungekultur styrkes og hjælper med at skabe fokus på betydningen af det ungekulturelle arbejde.


Billedet midlertidigt fjernet - nyt på vej
Der var ingen mediedækning af 'Råkunst', da det løb af stablen fredag d. 24. september 2010, men det ødelagde ikke den gode stemning. Foto: Ungekultur Gentofte Kommune/Facebook

Annemette fremhæver den personlige relation, nærhed og tillid som grundværdier i hendes arbejde. ’Det er dét vi kan som kommune. Vi skal ikke ind og konkurrere med at opbygge eksempelvis net-portaler eller andre virtuelle værktøjer’, fortæller hun. En undersøgelse, som en arbejdsgruppe i et projekt under CKO (Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi) foretog på Ordrup gymnasium for nylig viste, at de unges hverdag trods et mediebombardement, utallige tilbud og internetadgang stadig primært handler om de nære relationer. Om vennerne, familien og lokalområdet.

Annemette vender tilbage til det med tillid og citerer en ung pige, hun netop har hørt på Børnekulturens Netværks Ungdomskulturkonference dagen før. ’I skal bare vise os tillid, jeg kan garantere, vi skal nok leve op til det’. Annemette understreger det selvfølgelige i pigens ønske, men nævner også, at der pt. ikke er værktøjerne til at modtage de unge og deres ønsker i alle kulturforvaltninger.

Når kommunen ellers er gearet til at imødekomme en spontan idé, kan det lade sig gøre at stable et udstillingsprojekt som Råkunst på benene på 5 uger. Foto: Ungekultur Gentofte Kommune/Facebook

’Man skal ikke være så bange for de unge’, mener Annemette. ’Men man skal påtage sig et ansvar og leve op til deres tillid’. Annemette fremhæver det selvstyrede ungekulturhus Kraftverket i Valby som et af landets meget velfungerende ungekultursteder, også fordi de indirekte løser mange problemer via kulturen og fokuserer på overskud og ressourcer frem for problemer.

Afslutningsvis spørger jeg Annemette, om hun ser tendenser til leg i ungekulturen i dag. Jeg fortæller hende, at jeg med en erfaringsbaggrund inden for børnehavebørn og indskolingselever er meget optaget af begrebet leg, også når legen bevæger sig væk fra barndommen og ind i ungekulturen og voksenlivet. Annemette synes at stoppe lidt op for at reflektere over legens betydning. ’Jeg ser rigtig meget leg, både i Råkunst og gadefestivalen', siger hun så og fortsætter: 'Jeg ser leg i en bred forstand, både fysisk leg i form af gadefodbold og parkour, men også noget med at turde prøve ting af. Vi skaber rammer, hvor det ikke behøver være så alvorligt endnu’.

Et par af de unge kunstnere indretter loungen i pakhuset med alt godt fra Park og Vejs lager af europapaller og kabeltromler fra Gentofte Kommune. Foto: Ungekultur Gentofte Kommune/Facebook.

Annemette fremhæver indretningen af pakhuset til Råkunst som leg og så var det ’skidesjovt’. De fik lov at gå på hugst i Park og Vejs lager af kabeltromler, europapaller og vejskilte. Rekvisitter, der var med til at skabe den rette stemning til udstillingsdagen i Råkunstprojektet.
’De unge siger ind imellem, at det hele ikke behøver være så alvorligt’ efterreflekterer Annemette. ’Man skal turde det, der ikke er seriøst. Det, der ikke nødvendigvis fra starten har et tydeligt sigte, skal også have plads. Det kan frigøre andre tanker’.

Og så er vi igen tilbage ved artiklens udgangspunkt: hvad er det ungekulturen kan?
Ungekulturen synes at rumme legen, det nysgerrige og det undersøgende - og dét uanset om man er ung i det pæne Gentofte eller i de belastede bydele i København. Hvis vi som samfund formår at møde denne kultur med tillid, står vi muligvis med en nøgle både til at løse en række sociale udfordringer og skabe innovativ nytænkning.

Børnekulturens Netværk udgav rapporten 'Ungekultur i nye rammer' i 2010. Download den HER.

Læs Gentofte Kommune og CEFUs (Center for Ungdomsforskning) rapport om ungdommen i Gentofte, fra 2004, HER.

Læs evt. mit indlæg om Streetmekka - ungekultur i København - HER.

Læs evt. mit indlæg om unge og sociale medier HER.