Her er tre videoer som umiddelbart ikke har meget med hinanden at gøre og så alligevel, ud fra nogle meget overordnede temaer om det sociale engagement i samtidskunsten. 3 videoer om bl.a. form, struktur, farver, fællesskaber og forfald.
I den første video er det vandet, mere præcist verden under vandet, der udgør rammen for den kunstneriske fortælling. I de andre to videoer er det Indien og mere præcist de farverige, beskidte, hektiske gademarkeder, der udgør rammen.
I alle 3 videoer indgår det sociale engagement, men på to meget forskellige præmisser og med et meget forskelligt udtryk. Jeg er dybt fascineret af alle videorne.
I den første video nedenfor er det et undervandsskulptur-projekt, der er i fokus. Videoen er skudt over to år, så man får fornemmelse af, hvordan skulpturerne både integreres og nedbrydes mere og mere i kraft af vandets påvirkning. Der er både skrøbelighed og styrke i idéen om så omfattende et skulpturprojekt under vandet. Og et afsluttende smukt budskab, jeg vil undlade at citere her, fordi jeg synes videoen skal tale for sig selv.
Og så er der den her video om to unge inderes kreative arbejde med musik og billeder, som jeg desværre ikke kan sætte direkte ind, men tryk HER så kan du se den.
Og når du har set dén, kan du så se et eksempel på, hvad der kommer ud af de to medvirkende inderes arbejde nedenfor. For vesterlændinge kan det muligvis virke lidt 'nåh ja, var det bare det' agtigt, vi er visuelt vant til snart hvad som helst. Men hvis man går bag om videoen og tænker over, hvor opdelt det indiske kastesystem altid har været, og på hvordan de rige undgår at blande sig med de fattige, så ser jeg er brud med denne samfundsstruktur ved at en kreativ overklasse DJ/fotograf opsøger de indiske gademarkeder for at finde inspiration. Ikke overraskende sker nybrud i samfundsstrukturen oftest via kunsten og slet ikke overraskende via subkulturer som den elektroniske eksperimenterende musikscene.
Things We Love #003 // A Sunday in Old Delhi from Thiruda on Vimeo.
Er du blevet nysgerrig kan du læse mere om kunstneren bag undervandskulpturerne her.
Og mere om de to inderes arbejde, bl.a. om 'Eyemyth festival - music you can watch' her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar