tirsdag den 28. september 2010
Kunstsamtaler på Statens Museum for Kunst
Hvad sker der i det her billede?
Har du lyst til at gå til dialogbaserede kunstsamtaler på Statens Museum for Kunst én gang om måneden i halvanden time? Er I nogle stykker på dit arbejde, der har talt om at lave noget mere aktivt sammen ind imellem? Savner du at lave noget med din mormor? Eller kender du en, der lige kunne være interesseret i at 'gå til kunstsamtaler'?
Jeg søger 10-12 personer, der har lyst til at 'gå til kunstsamtaler'. Jeg er i gang med et uddannelsesforløb i USA i en kunstformidlersamtale, der hedder Visual Thinking Strategies, og har brug for mere erfaring med et voksent publikum, fordi jeg på sigt skal undervise andre i at bruge metoden. Kunstsamtalerne på Statens Museum for Kunst er ikke undervisning, bør jeg måske tilføje.
Det er en metode, der vægter dialogen publikum imellem, jeg holder ikke et kunsthistorisk foredrag. Alle kan deltage, metoden er ikke forbeholdt kunsteksperter (faktisk tværtimod).
Vi mødes kl 18-19.30, første gang d. 27. oktober. Planen er at etablere et hold, der har lyst til at gå fast til kunstsamtaler fra oktober 2010 til juni 2011. Vi mødes sidste onsdag i måneden og undervejs i forløbet får I også mulighed for at vælge de kunstværker vi skal tale om.
Skriv til mig på mo9ca@vallinas.dk eller ring 2684 7347 (og læg gerne en besked).
Jeg glæder mig til at høre fra dig/jer.
Du kan læse mere om projektet her.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar