Det lille Teater: Fra månen og ned

Det Lille Teaters nyeste forestilling er en hyldest til børns legekultur

NB: Forestillingen har d. 8.5.2011 vundet en Reumert for Årets Børneteaterforestilling. Læs mere HER.

Det lille Teater har i deres nyeste forestilling sat fokus på legen og barndommen. En københavnsk baggård, som den så ud før byfornyelsen ramte stenbroen, danner ramme og kulisse for fortællingen om de tre bedstevenner Jo, Rosa og Gustav. De går den sidste dag i ferien i møde med forventningen om, at det skal blive den bedste dag nogensinde. De tre venner mødes i gården med indstuderede klapperitualer og fjollede bevægelser, klar til at lege.

Vennerne mødes i gården og straks er legen i gang. Foto: Bjarne Stæhr

Gården er nøgne vægge, mørke kælderskakter, sporadisk belysning, en vandkande her, en skraldespand der, et cykelhjul og en tørresnor. Her er ingen kvalitetssikrede legepladser med edderkoppegynger og rutchebaner. I disse rammer skaber de tre venner deres helt eget univers. De leger tag-fat, gemmeleg og udfordrer hinanden. De digter historier og drømmer om at blive astronauter. Det nyvaskede lagen på tørresnoren bliver først til et sejl, så en dyne og en dug for til sidst at forvandle sig til en fremmed planet.

Jo, Rosa og Gustav bliver uvenner og venner igen. For så blot at blive uvenner. Og venner igen. Der er ikke langt mellem fnis og surmulen. De løser konflikter med en gang kongens efterfølger, i stedet for – som voksne ynder – at diskutere ret og uret til ørene falder af.

Sammen tør man mere. Foto: Bjarne Stæhr

De inddrager kloakristen, stigen op til skorstenen, skraldespanden og den insisterende vedbend, der har kæmpet sig op gennem den hårde asfalt, i deres leg. Det er på mange måder en romantisk og idyllisk forestilling om børn og barndom: en barndom fri for elektronik og gadgets, fri for voksne og fri for overvågning. Alt det barndommen ikke er i dag. Men det er ok for det er ikke gjort moraliserende. Stykket forsøger ikke at løfte pegefingre af moderne børneliv. Stykket forsøger snarere at indfange essensen i børns leg uafhængig af tid og sted, hvilket handler om evnen til at skabe - med hvad der end må være at skabe med.

Rosa glæder sig til at se vennerne næste dag og forventningens glæde er stor. Foto: Bjarne Stæhr

’Fra månen og ned’ er en meget fin forestilling om hvad børns legekultur indebærer. Det er en forestilling om børn, der leger for at lege, om fællesskab og idérigdom. Det er så fint og respektfuldt indfanget af skuespillerne og holdet bag forestillingen. De tre skuespillere ER Jo, Rosa og Gustav. Og man er slet ikke i tvivl om, at de er bedste venner.
Man både griner og gyser med dem undervejs. Da Gustav på et tidspunkt må en tur i kloakken for at hente sin lommelygte - hvilket i praksis betyder, at han må ned gennem teaterscenens gulv - gispede en lille dreng højlydt under forestillingen på publikumsrækkerne. Grænsen mellem fantasi og virkelighed nedbrydes i teaterrummet, og børnene oplever som publikum at blive observatører af andre børns leg, akkurat som de observerer og lærer af hinanden i den virkelige verden. Men både børn og voksne kan trygt gå ind og se forestillingen, med vished om at alt ender godt, og at man får en bid barndom med hjem.

Kommentarer til indlægget? Jeg hører gerne fra dig. Klik på 'Send en kommentar' i bunden af indlægget.

Book billetter og læs mere om forestillingen her.

Det Lille Teater
Lavendelstræde 5-7
Kbh K

Forestillingen er for de 4-10 årige.