Stjæler de nye medier barndommen?
Jeg oplever at flere og flere søger på 'børns mediekompetencer' her på bloggen. Det er forståeligt, at der er en stigende nysgerrighed efter at vide, hvordan børn håndterer de nye medier.
Grundlæggende kan man jo sige, at børn anno 2010 nærmest fødes med en mobil i hånden. Det er lige før, de ringer og siger; 'Jeg kommer ud nu!'.
Børn og unge sms'er med to fingre, som et resultat af at være vant til at bruge begge hænder når de fx spiller konsolspil. De surfer hjemmevant på nettet og lader gerne både mobil og ipod køre samtidig. Som voksen kan det være svært at forstå, at man kan medie-multitaske i dén grad, og vi ynder at sige, børnene skal slukke for 'dét, de ikke bruger'.
Foto: Monica LangelundMen faktum er at de bruger de moderne medier som en forlængelse af deres fysiske netværk og venskaber. Man mødes via Skype og Facebook derhjemme, mens man spiller Wii eller ser tv. Skype kan være direkte nødvendig for at udtænke strategier sammen i et online spil, hvor man spiller med kammeraterne uden at sidde i samme rum som dem.
For nylig hørte jeg flere stemmer på min 12 årige søns værelse, men mente ikke at have set ekstra sko i entreen. Da jeg kiggede ind, var det skypesamtalen om et online-spil med en klassekammerat, der var sat på højttaler, så det vitterlig lød som om, de var flere i rummet.
Virtuelt netværk kan aldrig erstatte det fysiske nærvær mennesker i mellem, men det bliver en forlængelse af nærværet. Min søn oplever fx ikke, at han ikke har været sammen med sine kammerater, hvis de 'kun' mødes online en dag.
Men er det en god udvikling? Kan hjernen og kroppen ikke fysiologisk overbelastes af for mange input og har børn og unge ikke godt af at lære at fordybe sig i een ting ad gangen? Nu er vi voksne jo netop ved at erkende, at det der med multitasking slet ikke er så smart, som vi gik og troede. Gælder det samme så ikke for børn og unge?
Barndommen og ungdommen er på mange måder en anden i dag end for blot få generationer siden, og der er ingen tvivl om, at de nye medier spiller en vigtig rolle her. Selvfølgelig skal man være sig udviklingen bevidst. Men i stedet for ureflekteret at se skævt til dé medier og anklage dem for at stjæle barndommen, tror jeg det er nødvendigt redefinere begrebet 'fordybelse' i forhold til børn og unges brug af medier.
Fordybelse for dem er ikke nødvendigvis at have fokus på een ting ad gangen, især ikke når det handler om deres egen kultur.
Det samme gør sig gældende for 'legebegrebet'. Vi knytter traditionelt set det at lege til en romantisk barndom, hvor børn legede i flok i den fysiske verden. Set i dét lys kan det være svært at få øje på legen i dag. Men flere legeforskere peger på, at legen nu er rykket ind i det digitale rum. Børnene leger med andre ord stadig og for de fleste børns vedkommende er den fysiske leg ikke erstattet af de nye medier. Der er snarere tale om et både-og. Tag bare et kig rundt om i landets børnehaver og SFO'er.
Afslutningsvis i dette indlæg har jeg lyst til at linke til nedenstående klip, som viser en pige på 2 et halvt år, der afprøver en Ipad for første gang. Hun har før leget med farens Iphone. Som det ses virker hun hjemmevant med den nye Ipad, men hun har stadig den legende, undersøgende tilgang. 'Hvad kan dén her?´' Og hun forholder sig kritisk til den og undrer sig over, at den ikke har kamera som dens lillebror Iphone'n.
Så uanset om vi vil dén udvikling eller ej, så er den her. Børn er superkompetente mediebrugere og vi kan lige så godt anerkende det med det samme.
Hvis du vil se filmklippet, klik her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar