Forestillingen byggede på en fortælling fra ’Thomas Winding fortæller julehistorier’. En fortælling om en mand og en kone, der langsomt forvandles til nisser. Og det var blevet til en helt igennem vidunderlig forestilling med ægte Thomas Windingsk ro med en veloplagt fortæller og sikker dukkeføring. Historien var simpel, men med en overflod at skønne detaljer i den enkle scenografi. Jeg er nødt til at finde de helt store ord frem om denne forestilling: Det var ypperligt og magisk.
Det Lille Teater har udviklet deres helt særlige tilgang til at lave børneteater. En stil de synes at videreudvikle og finpudse for hver ny forestilling, de sætter op. De blander gerne fortælling, levende skuespillere og animationsteater med dukkeførere. Dét, der kendetegner Det Lille Teaters forestillinger, er deres evne til at skabe universer, som den barnlige fantasi kan leve sig ind i, drømme sig væk i og lege videre i. I ’Ja Ja Nemlig’ har Det Lille Teater lavet små legetableauer med helt små dukker, hvor dukkeføreren nærmest leger sig gennem forestillingen til stor inspiration for de 4-5 årige publikummer.
Historiefortæller Claus Mandøe fortalte med stor entusiasme om manden og konen, der langsomt forvandles til nisser. På billedet er de på biblioteket for at læse om nisser.Foto: Jens Hemmel
Børnene klappede spontant undervejs, sukkede hengivent og grinede højt. Allerkærest var en lille 3-4 årige dreng, der brugte de første 5 minutter af forestillingen på vedholdende at stille det samme spørgsmål: ’Hva’ det?’ - igen og igen. Efter 5 minutter svarede han selv: ’Er det en by?’ – hvilket det var, og herefter blev han stille, på nær når han begejstret brød ud i latter eller klappede. Det er lige præcis derfor at alle børn skal have muligheden for at komme i teatret og se gode forestillinger. Fordi de får lov at blive opslugt, undre sig og stille spørgsmål.
Mod slutningen hvor en magisk juleverden åbenbaredes for publikum, blev der fuldstændig stille på publikumsrækkerne. Foran børnene var nissernes hyggelige hytte i skoven og det dejligste juletræ med lys og pynt i dæmpet belysning. Børnene sad som fortryllede og kiggede måbende på, hvad der må være ethvert barns drømmescenarie af en magisk jul. Og så kom drengens spørgsmål igen: ’Hva’ det?’ - men denne gang svarede han bare med et stille ’wow’. Et ’wow’ der bredte sig til flere af de andre børn.
Til allersidst i forestillingen fik børnene lov at komme op til skuespillerne og komme tæt på juleudsmykningen og det eventyrlige juletræ og røre ved den lille nissebog og prøve at stikke sig på en nissesnerle, som forvandlede mennesker til nisser. Det her ’efterspil’ var i virkeligheden en del af forestillingen. Det var en måde at binde en fin sløjfe mellem børnene og forestillingen, fordi børnene fik lov at ’røre’ ved forestillingen.
Desværre valgte to pædagoger at forlade teatret uden at lade børnene få tid til at komme op på scenen og smelte sammen med forestillingen - tilsyneladende fordi de skulle skynde sig hjem til julefest i børnehaven og de skulle jo møde julemanden, som pædagogerne sagde opmuntrende til børnene. Trist, for den magiske jul var jo lige dér foran dem og ikke fordi Jens hjemme i børnehaven havde klædt sig ud som julemand og delte slikposer ud til alle børnene. - Hvilket igen fik mig til at tænke over, hvad det er vi vil med julen i fht børnene, både i daginstitutionerne og derhjemme?
Er julen blevet til sådan en afkrydsningsliste, man skal igennem for at kunne sige, at det er en ’hyggelig jul’? Pebernøddebagning, tjek. Julefest, tjek. Juleteater, tjek. Adventshygge, tjek. Se nisseshow i Tivoli, tjek. Pakkegaver, tjek. Nissedrille-gaver, tjek. Selv fælde juletræ, tjek. Stille risengrød ud til nissen, tjek. Se samtlige julekalendere i tv, tjek. Hvis det er tilfældet, så er vi simpelthen ved at få julen galt i halsen i misforståede gode intentioner.
Måske skulle dén børnehave vælge – julefest eller teatertur? Eller i det mindste lægge det med et par dages mellemrum, så børnene havde tid til at komme hjem og fordøje indtrykkene fra teaterturen, måske lave små simple nissedukker og nissetableauer som børnene kunne lege med i børnehaven. Medmindre altså at vi ønsker, at børn helt ned til 3 år skal lære IKKE at give sig tid og IKKE fordybe sig.
Tak til Det Lille Teater for årets bedste teateroplevelse for mit vedkommende og tak fordi de vedholdende sætter fordybelse og leg i fokus i deres forestillinger.
For at læse mere om Det Lille Teaters kommende forestilling Den glade løve, klik HER.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar