lørdag den 2. oktober 2010

Huskespil/memory


Huskespil med humor og udfordring


Huskespil er oftest sådan noget, børn er de voksne langt overlegne i at spille. Børn synes ganske enkelt at huske bedre end voksne. Eller måske handler det også om motivationen for at spille huskespil.
Indrømmet, det er en del år siden jeg gik død i
at parre stik med variationer over Disneyprinsesser eller nuttede dyreunger. Det bliver lidt 'same same but different', og så flyder alle motiverne sammen og det bliver svært at kende forskel.

Men det er der nogen, der har fundet en løsning på. Et hollandsk firma, BIS publishers, der udgiver magasiner og bøger om visuel kommunikation, har også udviklet huskespil på nye visuelle præmisser. Det er blevet til en række huskespil, der udfordrer vores måde at se og kategorisere ting på.

'All images of the world in one box' fra BIS Publishers. To af kortene matcher - hvilke to er det?

Jeg købte ’All images of the world in one box’ udg
aven med hjem fra San Francisco, fordi jeg syntes kortene var så flotte, at de kunne indrammes. Den gik dog ikke, mente min datter. Spillet er nu taget i brug, og for første gang i mange år er det sjovt at spille huskespil. Jeg har sågar vundet over mine unger og det siger ikke så lidt, både om mit engagement og om kortenes blikfang. Kortene er motiver af alt, fra hele verden. Og ikke to er ens, hvilket går igen i alle huskespilsversionerne fra BIS. Det er ikke nok at huske godt, man er også nødt til at tænke sig om.

Twin memory game. BIS Publishers, se mere på www.bispublisher
s.nl

I den udgave jeg købte med hjem, er der motiver af folk der klapper, af pistoler, tegneseriefigurer, blomster, landkort, avisoverskrifter, sportsfolk, vejskilte osv. Og kortene udmærker sig ved ikke bare være et enkelt motiv af f.eks. en sportsmand, men en collage af utallige sportsfolk, sat sammen til et ved første øjekast udefinerbart billede. Mange af billederne ser umiddelbart ret ens ud, så man skal nærstudere billedet for at se, hvad der sker på billedet.
Stikkene kan sættes sammen, så man ved de matcher.

Der findes flere udgaver. Bl.a en tvillinge-memory, hvor man skal matche et sæt tvillinger. Eller ’fake or real’, hvor man skal matche en dyr designerstol med en billig kopistol fra Ikea. Det er da nytænkning at et klassisk familiespil.


Man kan bestille spillene online på nettet her (man kommer ind på 'All images of the world' udgaven, men ude til højre er der links til de andre spil. Det koster 9 euro i forsendelse til Danmark).
Og man kan sågar få en smagsprøve på ’fake or real’ versionen her.

Ingen kommentarer: