fredag den 13. august 2010

Undervisning: visuelle virkemidler i musikvideoer

Vores samfund præges i stigende grad af visuel formidling. Det er sådan set ikke en ny erkendelse. I dag anno 2010 bliver vi som individer dagligt udsat for flere billeder, end et menneske i middelalderen blev udsat for gennem hele sit liv. Nettet har om noget gjort sit til, at vi henter vores informationer via billeder. Det 'nye' er derfor kravet til at kunne 'læse billeder'. Visual literacy er i den forbindelse et begreb, der er ved at gøre sit indtog i den danske skoleverden.
Hvor aktuelt behovet er ses bl.a. ved at undervisningsmaterialer i fremtiden bliver netbaserede og dermed mere visuelle. Læs mere om det i en dugfrisk artikel fra Politiken her.

Musikvideoen er et godt sted at udforske vores visuelle kultur.
Jeg har udvalgt en række interessante musikvideoer, der leger med det visuelle udtryk. Musikvideoer finder i disse år nye kreative udtryk, hvilket bl.a. skyldes finanskrisen. Der er ganske enkelt ikke råd til dyre videoproduktioner og så må man tænke kreativt. På den måde kan der komme noget godt ud af en finanskrise, for resultaterne er ganske flotte.

Jeg har valgt en række af mine favoritter ud, som kan lægge op til forskellige forløb. Skriv gerne hvis du har erfaringer med at bruge musikvideoer i undervisningen

Hvis du vil læse flere indlæg med ideer til billedkunstundervisning, så søg på 'billedkunstundervisning' i søgefeltet her på bloggen.

Første nedenstående video i sort/hvid stregtegning kan man fx sidestille med en mere 'bling bling' hip hop video og tale om forskellen på det visuelle udtryk og betydningen af det. Begge videoer trækker på flere af de samme elementer fra hip hop kulturen.
Har man brug for en video at sammenligne med rent visuelt, kan man fx vælge Snoop Dog feat. Farrell; Drop it's like it's hot, der også holder sig til det sort/hvide. Klik dig hen til videoen her



Næste video er af samme musiker - franske Wax Tailor - omend med et helt andet udtryk. Leg med lim, saks og papir.




Næste video har også det legende aspekt, ikke i klippe/klistreform, men som en 'tingfinder-video'. Med den slags videoer ville jeg stille et åbent spørgsmål: Hvad sker der i den her video?



I næste video er der leget med proportionsforhold. Store hoveder, små kroppe. Bratz har ikke levet forgæves.



Og endelig har jeg fundet en video, der blander collage, stopmotion og musikerne selv.

Ingen kommentarer: