Kunstudstilling på AROS - Stygge streger

En billedrejse for børn ind i sindets afkroge

Midt i en hyggelig juletid har uhyggen bredt sig på Aros. Museet har bedt 8 af Danmarks ypperste billedbogsillustratorer forholde sig kunstnerisk til et værk hver på museet. Kravet var, at det godt måtte gyse lidt. Det er blevet til en kunstudstilling for børn – ’Stygge streger’ - som åbnede 1. december og kører frem til d 5. april 2010.

De 8 meget forskellige illustratorer er: Søren Jessen, Bo Odgård Iversen, Cato Thau-Jensen, Mette-Kirstine Bak, Irene Hedlund, Mette Brahm Lauritsen, Bodil Nygaard og Jørgen Stamp. Alle med talrige billedbogsudgivelser bag sig. Siden 1993 har de holdt sammen som tegnergruppe og mødes stadig regelmæssigt til gensidig inspiration. En inspiration der nu er kulmineret i en fælles udstilling.

Man fornemmer meget hurtigt, at her er tale om 8 illustratorer, der har fået lov at leve en del af deres kunstneriske side ud, som sjældent får plads i billedbøgerne. ’Stygge streger’ er på mange måder en grum udstilling med en hidtil uset psykologisk dybde. Her er tale om intet mindre end en milepæl af en udstilling, der forener børn, kunst og litteratur.

Illustration: Irene Hedlund: 'Gerningsstedet'. Stygge streger. Kunstmuseet Aros/forlaget Klematis 2009.

Flere af illustratorerne beskæftiger sig med vand i dets omsluttende, næsten kvælende form, inspireret af en række videoinstallationer på den (midlertidige) udstilling ’De 9 rum’. Mette Brahm Lauritsen har ladet sig inspirere af et værk af Tony Ousler. Hun har malet en række ikon-lignende billeder af børn, der er lukket inde i syltetøjsglas og skræmmende dybhavsfisk med skarpe tænder på sort baggrund. Men der er også en ’åbning’ i hendes billeder, der giver mulighed for at trække vejret igen.

Bodil Nygaard har med udgangspunkt i et værk af Bill Viola skildret vandet både under og ved overfladen. På den ene side det underbevidste; drømmene, de glubske hajer, der svømmer lige under barnets seng, mens sovebamsen fornemmer, der er fare på færde. Og på den anden side en djævlelignende falden engel, der dukker op af vandoverfladen med en fluesmækker og slår ud efter den bizarre kombination af engle og myg, der enten prøver at stikke ham eller ramme ham med amors pile. Man tvivler lidt på hvor meget kærlighed, der egentlig er i dé pile. Og skovens dyr ser undrende til inde fra skovbredden. Det vil være interessant at høre de fortællinger, børn knytter til dette billede.

Illustration: Bodil Nygaard: 'Englen'. Stygge streger. Aros Kunstmuseum/forlaget Klematis 2009.

De mareridtsagtige drømme synes at gå igen i Mette-Kirstine Baks illustrationer, der er inspireret af kunstnerduoen Gilbert and George. En stor, mørk H. C. Andersen skriver (dystre) historier i sin notesbog med en lille tilbageholdende Ole Lukøje, der titter forsigtigt frem bag hans ryg og ikke synes at magte opgaven at beskytte den lille pige i billedet mod onde drømme. Et andet billede viser pigen, der falder og falder og falder med lukkede øjne for til sidst at åbne dem. Og baggrunden er nattesort. Man husker dem selv, de mareridtsagtige drømme, som kun børn kan have dem.

Illustration: Mette-Kirstine Bak: 'Synger ind i mit hjerte'. Stygge streger. Aros Kunstmuseum/forlaget Klematis 2009.

Søren Jessen har taget udgangspunkt i AROS’ vartegn ’Boy’, den enorme dreng, der sidder sammenkrøbet og kigger ud på publikum. Det er der kommet en mørk, men også morsom billedserie ud af med familien som omdrejningspunkt, hvor barnet størrelsesmæssigt er en gigant i forhold til forældrene. En mor kæmper sig op af, hvad man aner er en baby så stor, at kun maven, benet og den ene fod kan være indenfor billedets rammer. Uret i baggrunden afslører, at klokken er 3 om natten. Moren, klædt i morgenkåbe, bærer på en kæmpesut, som var det en tung kampesten, og i baggrunden står faren i nattøj og holder sig opgivende for ørerne. Hvem sagde moderne familieliv er evig lykke?

Illustration: Søren Jessen: 'Endnu større'. Stygge streger. Aros Kunstmuseum/forlaget Klematis 2009.

Det spørgsmål synes Bo Odgård Iversen også at tage op. Inspireret af Bjørn Nørgaards ’Hesteofringen’ har Bo Odgård Iversen i sin vante, farverige og ’børnevenlige’ streg tegnet en dreng, der får både arme og ben skåret af. De afhuggede lemmer opbevares sirligt i patentglas. Og så må han pænt se til, mens hans kropsdele bliver tilberedt og spist af de voksne. ’Det vokser ud igen....’ var en drengs gentagne, insisterende kommentar, da han sammen med sin klasse gik hastigt forbi Bo Odgård Iversens absurde billeder, fordi de havde travlt. Ærgerligt at hans lærer ikke tog sig tid til at høre, hvad han havde på hjerte.

Illustration: Bo Odgård Iversen: 'Frokost'. Stygge streger. Aros Kunstmuseum/forlaget Klematis 2009.

Jørgen Stamp er inspireret af Peter Bondes ’Bang, you’re dead’ og har brugt sin 8-årige søns tegninger af tanks og bombefly, blod, sammenstyrtede huse og kæmperobotter, der spyr ild, til baggrunden for hans illustrationer. Oven på dette krigsinferno har Jørgen Stamp udstyret sin tålmodige figur Giraf fra hans serie af ’Kalle’ bøger med fuldautomatiske våben, patronbælter og militærstøvler. Det er ikke uden humor, at Jørgen Stamp har valgt pastelfarvede baggrunde i gul og lyserød til sine illustrationer.

Illustration: Jørgen Stamp: 'Stort brag'. Stygge streger. Aros Kunstmuseum/forlaget Klematis 2009.

Glemte, lemlæstede tøjdukker på en tørresnor mellem to ridderrustninger i en tåget verden af ingenting i et Coralinsk’ landskab. Sådan har Irene Hedlund fortolket Michael Kvium. En overvældende ensomhed præger hendes billeder, der også viser en yndig klædt pige uden ansigt - placeret på et tornekrat af en piedestal på en blodrød baggrund - der får klippet en tyk tot af hendes lange lyse lokker med to gigantiske sakse. Krænkende, men hvem står bag?

Illustration: Irene Hedlund: 'Gerningsstedet'. Stygge streger. Aros Kunstmuseum/forlaget Klematis 2009.

Cato Thau-Jensen er gået på opdagelse i et Richard Mortensen værk og har digtet videre på formerne og farverne i billedet og er i bogstavligste forstand dykket ned i erotikkens mystik - som også er en del af titlen på Richard Mortensens værk. Hos Cato Thau-Jensen finder man en synliggørelse af underbevidstheden i form af ubåde under vandet, dybhavsfisk, lokkende havfruer og hajer med sylespidse tænder. Og mærkelige væsner, en del af dem uden tøj på, med motorsave, der har savet alle træer ned til træstubbe. Hvad er meningen? vil skeptikerne spørge.

Det uhyggelige, og det man frygter mest som barn, er sat i spil på ’Stygge streger’. Adskillelsen, splittelsen, ensomheden, angsten for at miste, men også med plads til humor og håb. Samlet set er udstillingen en billedrejse ind i sindets afkroge. Men er det overhovedet for børn? Kan man præsentere børn for en tegning i glade farver af en dreng, der får hugget både arme og ben af, mens de voksne gladeligt spiser de afhuggede kropsdele? Kunne man præsentere børn for terrorangrebene på World Trade Center med levende mennesker, der sprang i døden, mens kameraerne snurrede? For ’Forbrydelsen’ med søndagskaffe og et hurtigt godnatkys bagefter, og udsigten til verden, der går under efter klimakonferencen i form af katastrofefilmen 2012? Hvad er værst?

Udstillingen giver børn mulighed for at sætte ord på følelser som ubehag, frygt, angst - og væmmelse - indenfor nogle rammer, de kan relatere til: billedbogen som både genre og kunstmedie. Og på den måde er det en udstilling, der lægger op til dialog og kræver, at den voksne beskuer faktisk lytter til barnet. Tak til AROS og 8 modige illustratorer for at turde sætte børns frygt på den kunstneriske dagsorden. Herfra en opfordring til et sjællandsk museum om at lægge hus til udstillingen, når den slutter på AROS i april 2010.

Der er copyright på samtlige billeder, og de må ikke kopieres.

Bogen 'Stygge streger', udgivet af forlaget Klematis 2009.

Forlaget Klematis har i forbindelse med udstillingen udgivet en bog i samarbejde med AROS med et udvalg af de udstillede værker. ’Stygge streger – en kunstbog for børn’ hedder den, og Louis Jensen har sprogligt fabuleret over illustrationerne. Det er ikke en hyggelig godnatlæsningsbog for de mindste, men det er en vigtig bog til særlige stunder med en voksen.

Kommentarer til indlægget? Jeg hører gerne fra dig. Klik på 'Send en kommentar' i bunden af indlægget.