Børneteaterfestival i sigte
Jeg har modtaget et link til Horsens Børneteaterfestival, der finder sted d. 18.-20. september 2009. Jeg er ikke selv i nærheden af Horsens i dén weekend, men hvem der bare var…
Illustration: Copyright Horsens Børneteaterfestival 2009
Der er uden tvivl en masse godt børneteater imellem, jeg kender langt fra alle navnene. Skulle jeg satse på én forestilling, ville det blive Carte Blanches ”Skyggen af tid” for de 8 årige og opefter. Jeg fik ikke set den i København under Springfestivallen og ærgrer mig stadig. Eller måske Teater Refleksions udgave af "Den grimme ælling" for de 5-10 årige. Hvis man går efter noget for de mindste, ville jeg satse på Teatret Månegøgl og forestillingen "Et hul i maleriet". Forestillingen er for de 2-5 årige. Det er en teaterforestilling med referencer til kunsthistorien og heldigvis kommer den også på Anemoneteatret i København her i 2009/2010 sæsonen.
Teater Hund optræder med ”Tab & vind”. Dét er en vinderforestilling og den kan varmt anbefales. Hvis nogen læsere kender til nogle af de andre forestillinger, hører jeg gerne fra jer og sætter jeres anbefalinger ind her.
Læs mere om festivallen og programmet her.
lørdag den 29. august 2009
onsdag den 26. august 2009
Buster filmfestival
Husk BUSTER filmfestival for børn.
Der er masser af gode og billige filmtilbud fra både ind og udland.
www.buster.dk
Fra d. 17. - 27. september.

torsdag den 20. august 2009
Gøglercirkus med humor og hjerte
I går så min datter og jeg gøglercirkus på Degnestavnens legeplads i Nordvest i København. Børnekulturhuset Sokkelundlille – som jeg bl.a. har linket til under ”Børnekulturhuse” på min hjemmeside - turnerer Nordvest tyndt med deres cirkusvogn 4 uger hen over sommeren. Det er en tilbagevendende tradition og sikken én.
Der er underholdning for de mindste om formiddagen og for de større børn om eftermiddagen. I går var der gøglercirkus, sæbebobler og ansigtsmaling på programmet. Kvarterets skolebørn havde forventningsfuldt indtaget bænkene foran cirkusvognen lidt i 14, i skyggen af det store bøgetræ. Stemningen var høj. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Det var sommer, når sommer er bedst.
Det går ikke stille for sig, når Sokkelundlille tager på turné i Nordvest.
Foto venligst udlånt fra Sokkelundlilles arkiv 2009.
Frederico og Moster Marianne stod for underholdningen. Der blev tryllet skumkaniner frem, støvet børn af med støvkoste, rappet og jongleret med fakler med levende ild. For bare at nævne lidt af alt det gøgl, der skete. Og børnene var på. Råbte højt og kastede håbefuldt armene i vejret hver gang Frederico og Moster Marianne havde brug for en frivillig fra publikum. Hvilket de havde tit, for hele forestillingen var baseret på dialogen med børnene. Frederico og Moster Marianne formåede at få gejlet børnene op og samtidig bevare kontrol over vildskaben. Beundringsværdigt, siger jeg som tidligere skolelærer.
Der var rift om at få lov at komme op og trylle med Frederico og Moster Marianne. Foto: Monica Langelund.
Foran os sad en ivrig, 10 årig dreng. Midt i forestillingen råbte han flere gange til Moster Marianne – alias Maren Grosen som er den ene daglige leder af Sokkelundlille;
”Jeg kender godt dig….jeg kender godt dig Maren!”. Det var tydeligt, at han kendte Maren fra tidligere, sandsynligvis fra nogle af alle de børnekulturelle arrangementer hos Sokkelundlille. Og gensynsglæden var stor. Det fik mig til at tænke på, hvor vigtigt det er med genkendelige voksne i måske især udsatte børns hverdag. Det havde uden tvivl også været en succes med besøg af et tilfældigt børneteater på dén solrige onsdag i august, men Sokkelundlilles særlige betydning ligger i traditionen og tilknytningen. At de samme engagerede mennesker vender tilbage og laver børnekultur med børn, på højt plan.
Frederico og Moster Marianne er et umage par. Foto venligst udlånt fra Sokkelundlilles arkiv 2009.
Dagen sluttede af med muligheden for at lave sæbebobler i kæmpestørrelse. Derudover kunne man blive malet i ansigtet eller på armene. Stort trækplaster for pigerne. Der blev malet blomster, mariehøns, firben og sommerfugle og jeg fik en lykkelig datter med hjem, der insisterede på at beholde malingen på til næste dag, så vennerne kunne se det i skolen.
Lykken er tulipaner, sommerfugle og glimmer. Foto: Monica Langelund
Man kan stadig nå at se Cirkus med Sokkelundlille i uge 35. Cirkusvognen holder denne uge ved selve børnekulturhuset på Utterslev Torv i Nordvest og har forestillinger og aktiviteter i gang fra kl 10 – 16.
Læs mere om programmet her.
Og man kan læse mere om gøgleren Frederico - som har et fast samarbejde med Sokkelundlille - her.

mandag den 17. august 2009
Den første blog
Velkommen til min blog
Den 17. august er dagen, hvor min hjemmeside officielt er blevet airborn. Det har kunnet lade sig gøre, fordi jeg har fået hjælp af familie og gode venner. Nu kan jeg det meste selv.
Jeg må tilstå, at jeg er lidt stolt over resultatet. Men hvad er en hjemmeside uden en blog? Sikkert en noget upersonlig hjemmeside. Og da jeg brænder for børnekultur - specielt billedbøger - skal siden naturligvis også have en blog.
Her vil jeg løbende tage emner op, som på den ene eller anden måde har med børnekultur at gøre. Og som forhåbentligt har andres interesse.
Hvis du har en kommentar, som du gerne vil dele med mig og andre, er du velkommen til at sende mig en mail. Du finder mine kontaktoplysninger i spalten ude til venstre.
Samme sted kan du i øvrigt skrive dig på min mailingliste, hvis du vil have et nyhedsbrev i ny og næ. Bare klik på billedet af mine fingre, der danser på keyboardet. Så kommer du det rigtige sted hen med din tilmelding.
På gensyn.

Abonner på:
Opslag (Atom)