Tour de Legeplads
Der synes at gemme sig en legeplads på hver en plads i Berlin. Hvis man googler ’legeplads Berlin’ dukker der et hav af gode links op. Så her følger den visuelle guide til blot et par af byens legepladser.


Foto: André Vallinas.
På Schreiner strasse i Friedrichshain gemmer sig en kæmpe legeplads mellem buske og beboelse for de mindre børn med et gennemgående dragetema. Her er fine træudskæringer og dragedetaljer. Legepladsen synes at være en magnet for både børn og forældre i kvarteret.


Foto: Monica Langelund

På Boxhagener Platz i samme kvarter ligger en grøn oase med en mere traditionel legeplads og i den modsatte ende af legepladsen ligger en ’jorden er giftig’ bane, hvor børn og voksne kan lege en omgang tag-fat.

Foto: André Vallinas
På Forckenbeck Platz, også i Friedrichshein - på hjørnet af Eldenauer strasse og Proskauer strasse, finder man en behagelig legeplads. Denne legeplads er også for de større børn, den er inddelt i flere plateauer, hvor der bl.a. er en lang svævebane, skaterbane og masser af mulighed for at slå kolbøtter på klatrestativer. Udenfor selve legepladsen ligger en ’gyng-i-flok’ gyngeinstallation, som også findes på legepladsen i Berlin Zoo (se billede længere nede).

Foto: Monica Langelund
På Potsdamer Platz i Mitte ved det spøjse Sony Center finder man en meget lille, minimalistisk legeplads, hvor både store og små kan blive udfordret (hvis de ellers får lov jvf videoen), men næppe bruge flere timer.
Ved Landwehr kanal i Park Am Karlstad, tæt på Potsdamer strasse, ligger en legeplads gemt med bl.a. en besynderlig legeinstallation, som er en blanding af et skateboard og en (meget lille) rutchebane.
I Prenzlauer Berg – legepladsernes ukronede kvarter i Berlin – finder man bl.a. legepladsen på Helmholtz Platz med et sørøverskib for de mindste.

Foto: Monica Langelund
En herlig rutchebane at klatre op ad, også for de større børn, finder man ved vandtårnet på Knaack strasse. Her er desuden skyggefulde siddepladser under frodige træer.

Foto: Monica Langelund
I Volkspark Friedrichshain er der adskillige legepladser, nok til en hel udflugtsdag i sig selv. Selv om en stor del af legepladserne er bygget op om samme principper; gedigent træ, hængebroer og rutchebaner, har mange af legepladserne alligevel små detaljer der gør, at de adskiller sig fra andre legepladser.

Foto: Monica Langelund
Og så er der den store legeplads i Berlin Zoo i , den mest overdådige af dem alle, med flere ’klatreborge’, labyrinter, trampoliner, lege-dinosauræg mm, som formåede at holde to børn, på henholdsvis 9 og 12 år godt beskæftiget i flere timer.

Foto: Monica Langelund

Foto: Monica Langelund

Foto: Monica Langelund
De mange legepladser i det grønne Berlin skulle i øvrigt skyldes alle bombenedslagene under krigen, der efterlod ’huller’ i byrummet. Huller der med tiden er blevet inddraget til grønne parker og områder og altså herunder legepladser til glæde for byens yngste borgere.
Læs evt mit indlæg om storbyferier, leg og parkour - når legen rykker ud af legepladsen, her.
En god blog om storbyferie med børn, bl.a. til Berlin, finder du her; www.luvaville.com.
3 kommentarer:
hvad koster den ca?
koster?
Hmm...hvis det er i forhold til nogle af de legeredskaber, der er fotograferet, så kender jeg ikke priserne, men her er et link til Kompan, der laver legeredskaber:
http://www.kompan.dk/Legeredskaber
Send en kommentar