onsdag den 24. marts 2010

Børns legekultur 4; fordybelse på legepladsen


Sten-omelet og kattemad.

To piger på henholdsvis 3 og 4 år er på jagt efter sten. Det er første lune forårsdag efter en lang vinter. Sneen er smeltet og man kan atter se jorden på legepladsen.
Den 3 årige har fast greb om en lille grøn plastikskovl. Den anden pige, der med sine 4 år er alderspræsident, fører an i jagten. Pigerne går rundt på legepladsen og udvælger nænsomt små sten, som lægges sirligt i skovlen. Sådan går de rundt et stykke tid, helt fordybet.

Skal I bruge dem til noget? spørger jeg nysgerrigt og bryder ind i deres vandring, da de passerer mig. Den 4 årige kigger forundret på mig et øjeblik. Bruge dem? Så langt var de ikke nået i deres overvejelser. Det gav bare mening at være på opdagelse og samle sten. Men derfor kan man hurtigt udtænke nogle ideer: De skal bruges til en sten-omelet, siger den 4 årige. Og den 3 årige er hurtig og tilføjer: og til kattemad til min kat...


Pigerne går videre men ramler ind i hinanden, så alle stenene falder ned på jorden og bliver til dødelige sten igen. Det bliver enden på dén leg, hvorefter pigerne kaster sig over noget andet.

Foto: Monica Langelund

søndag den 21. marts 2010

Teater Hund - anmeldelse af 'Tro, håb og magi'


Sanseligt teater om tro og tvivl


Teater Hund tager udgangspunkt i tendenser i vores tid og omsætter dem til teater for børn og voksne. I forestillingen ’Tab og vind’ handlede det om tendensen til at ville vinde, være bedst, bedre end de andre og for enhver pris ikke skilte med ens svage sider. Det var gjort med humor og hip hop.

I ’Hr. Søn og Fru Mor’ gjorde de op med tendensen til kassetænkning og tog i bogstavligste forstand udgangspunkt i flyttekasser i scenografien og inviterede børnene med op på scenen. (Læs evt min anmeldelse af forestillingen her)
I deres nyeste forestilling ’Tro, håb og magi’ har de rettet blikket mod tidens tendens til at tro på noget. Tro på Gud (og er han så en frø eller en gammel mand med skæg?), tro på mirakler, tro på trolde eller tro på sig selv. Eller måske slet ingenting.

Hvad skal man tro på? Foto: Teater Hund

Hvad skal man tro på? spørger en barnestemme fra en højttaler stykket igennem. De 3 medvirkende, klædt ud i supermandslignede kostumer er vant til at kunne svare på alt, så det store spørgsmål bliver lidt af en udfordring. Det gælder ikke mindst for den mandlige figur Per, der i begyndelsen stædigt fastholder, at man skal tro på noget, alle kan være enige om. Senere bliver han i tvivl og må sande, at nok er det ham, der kan svare rigtigt på alt, men han har ikke svaret. Som om der kun er een sandhed og han tør ikke svare forkert. Det kan være svært at se den rigtige vej videre og man kan nemt føle sig fanget i en skov af tvivl, hvilket understreges i scenografien.

Selv om man er i ført supermandsdragt og kan alle de rigtige svar, kan man alligevel komme i tvivl. Foto: Teater Hund

Netop scenografien er helt enkelt holdt i et grafisk udtryk med en stor væg med kvadratiske tern i oversize, som man kender dem fra kladdehæfter i skolen; en understregning af at man i den fysiske verden altid kender svarene. Men gør man så det? Via lyd, lys og ikke mindst skuespillernes kropslige iscenesættelse bliver forestillingen til en sanselig rejse gennem tvivl, håb og tro – og magi. En bølge af vand skyller ind over scenen via lyden af bølgeskvulp, blåt lys og skuespillerne, der kæmper mod de usynlige vandmasser. Og senere lyden af hjertebanken, sne fra himlen og en scene badet i rødt lys. Alt sammen er med til, at man som publikum mærker den tilstand af tro og tvivl, hvilket får budskabet i slutningen af forestillingen til at fremstå så overbevisende.

Hvad man så skal tro på, skal selvfølgelig ikke afsløres her. Det kan dog røbes, at svaret måske er det nærmeste, man kommer på en sandhed, når det handler om tro og tvivl.

Forestillingen er for de 5 – 12 årige. Og de voksne, som næsten var dem, der grinede mest undervejs. Teater Hund kan noget med at lave teater for både børn og voksne.


Klik dig videre til Anemone teatret, hvor forestillingen kan ses frem til d. 29. april her.
Og klik dig videre til Teater Hunds hjemmeside her.

søndag den 7. marts 2010

Tegnefestival og DM i tegning 2010


I blyantens tjeneste...


For 3. år i træk har Horsens Kunstmuseum afholdt ’Tegnefestival’. Det er en uge, som hylder børn og unges tilgang til det kreative, visuelle udtryk. Museets billedsk
ole har siden tirsdag d. 2. marts budt på en lang række aktiviteter. Der har bl.a. været perleplade-, arkitektur- og dramatisk tegneworkshops.
Designskolen i Kolding har ståe
t for forskellige aktiviteter, der har været interaktiv udstilling med billedbogsillustrator Bo Odgård Iversen og en masse andet på programmet. Kommunens folkeskoler har ugen igennem lagt vejen forbi, og ugen kulminerer med DM i tegning lørdag d. 6. marts: en begivenhed som tydeligvis er lidt af et trækplaster. Det er hér, jeg har fornøjelsen af at stå på.

Designskolen i Kolding står for workshops på selve dagen for DM i tegning. Her kan børn og voksne klippe i gamle bøger, slikpapir mm.

Parkeringspladsen er fyldt, museet vrimler med spændt
e børn og unge, der er bevæbnet med tegnegrej og viljestyrke – klar til at gå gennem dagens udfordringer.

De helt unge tegnere er ifølge initiativtager til festivalen Jannik Broz ekseptionelt dygtige. ’Når de er gamle nok og bliver optaget på designskolerne rundt om i landet vil de ældre og tidligere elever føle sig som dinosaurer ved siden af den nye unge talentmasse’. Jannik Broz ved med sine 10 år som leder af billedskolen på Horsens Kunstmuseum, hvad han taler om. Han har daglig kontakt med de tegneglade børn og unge, og mener, at der er masser af tegnetalent derude i Danmark.

Der er åbningstale ved borgmester Jan Trøjborg, live-DJ og alle de unge deltagere bærer VIP skilte. DM i tegning er skudt i gang. Publikumsrækkerne er fyldt. Spændte forældre, venner, søskende, museumsgæster og nogle af de mange frivillige, der hjælper til ved festivalen har sat sig til rette i ’Store sal’, klar til overvære dagens første tegnedisciplin; Speedmanga.

Tegnefestival sætter fokus på glæden ved at tegne og søger at dyrke talentet. For talent i sig selv er ikke nok. At blive en dygtig tegner kræver øvelse og erfaring. I massevis. Og hvis der er noget alle de voksne ved DM i tegning synes enige om, lige fra Jannik Broz og Anders Morgenthaler til de mange dommere, der bedømmer den lange række af tegnediscipliner, så er det, at man skal øve sig for at blive en god tegner. Og man skal ikke give op.

Thomas Howalt fra IO Interactive, der bl.a. har produceret spilsuccesen Hitman, er dommer i mangadisciplinen. Han refererer til forfatter Malcolm Gladwell, der mener, at det tager 10.000 øvelsestimer at blive god til noget. Meddommer og illustrator Jan Kjær citerer sin gamle læremester fra sin studietid, og siger, at vi alle har 100.000 dårlige tegninger i os, så det gælder bare om at få dem ud – så de gode kan komme frem.

Dommer Thomas Howalt kigger med over skulderen, når tegne-ninjaerne dyster om den bedste placering i 'speedmanga' disciplinen. Foto: Monica Langelund.

Og Anders Morgenthaler, der var
dommer ved DM i tegning 2009, men i år har fået æren af at være vært for begivenheden, gentager igen og igen overfor de unge deltagere, at det er helt forbudt at græde, hvis man ikke vinder. Man skal bare prøve igen. Ikke noget med X-faktorstemning her. Tårer ser man da heller ikke meget af på denne dag blandt deltagerne. Budskabet synes at være gået igennem.

Jeg finder Solveig, Irene og Steven ved en animationsworkshop arrangeret af Designskolen i Kolding. De er henholdsvis 12 og 13 år. Dén alder Anders Morgenthaler kort forinden har karakteriseret som 'den kritiske tegnealder', hvor mange går i stå. Solveig, Irene og Steven er i gang med at lave en lille animationsfilm og får hjælp af Bitten, der går på institut for visuel kommunikation.


Videoklippet viser Irene, Steven og Solveig der er i gang med at producere en lille animationsfilm. Selve animationsklippet kommer på her på blogindlægget snarest.

Der bliver rykket rundt med figurer og debatteret i
stor stil. Irene og Solveig har deltaget i DM i tegning 2010, men gik ikke videre. Det gør ikke så meget. ’Jeg prøver igen til næste år’ siger Irene ubekymret.

Det er skægt at arbejde med animation, men i
næste sekund er de væk. De kunne lige nå at lave filmen på en god halv time i frokostpausen. Nu skal de videre og overvære næste disciplin i DM i tegning.

Irene, Steven og Solveig har ikke mistet lysten til at tegne, selvom de ikke gik videre i konkurrencen i år. Foto: Monica Langelund

Tilbage står to af de studerende fra Kolding Designskole, Bitten og Lærke. De fortæller, at de dagen forinden har været i Horsens bymidte og lave forskellige tegnehappenings med de interesserede børn og unge dér. Det har været en overraskende stor succes. Lærke er særlig optaget af, at det er nogle andre unge, man når ud til, når man bevæger sig ud fra museets rammer. Der var især en del tosprogede drenge, der viste stor interesse for aktiviteterne. Måske der er uopdaget talent at finde derude på gaderne? Både Lærke og Bitten håber, der bliver mulighed for flere af den slags ud-af-huset arrangementer næste år.

Man kan både stille op i 10 enkeltdiscipliner som speedmanga, arkitektur og tegn med tape, eller man kan kaste sig ud i den store udfordring som tegneninja og gennemgå 5-7 tegnediscipliner og få point ved hver disciplin – og på den måde deltage i konkurrencen om dagens mest prestigefyldte titel som årets tegner for enten de 9-13 årige eller de 14-17 årige.

Midt i rummet står to deltageres bud på 'tegn med tape'. Straks da dén disciplin var afsluttet var de videre til næste disciplin et andet sted på museet. Foto: Monica Langelund

Den ellers så ofte ubarmhjertige Anders Morgenthaler roser dagen igennem de unge tegnere og udviser en fin, men kontant omsorg for de mange deltagere. En pige, der deltager i speedmanga, får af vide, at hun er en rigtig dygtig tegner, hvis streg rummer stor poesi. Men han tilføjer, at hun måske i virkeligheden havnet i den forkerte disciplin, da hendes tegning ikke er specielt mangaagtig. Det synes at være en udmelding, pigen er helt indforstået med.

Anders Morgenthaler roser tillige alle tegnerne for dét mod, det kræver at stille sig op til offentlig skue. Mange af de unge tegnere er tydeligvis meget private, fåmælte personer, der allerhelst vil sidde derhjemme i fred og fordybe sig i en tegning. De svarer da også helst i enstavelsesord, når Anders Morgenthaler forsøger at få nogle svar ud af deltagerne om, hvordan det er at deltage, om de har været nervøse og om de vil stille op igen. Sjovt, narh, ja, hører man svagt nede fra scenen. 'Men de skal jo lære at stå frem', fortæller Jannik Broz og understreger at, hvis de vil noget med deres tegning på sigt, er de nødt til at lære at komme ud med det. For de bliver ikke opdaget hjemme på værelserne. Tegnefestival og DM i tegning skal hjælpe til med at lære at turde dét.

To deltagere sidder midt et af museets udstillingsrum og tegner. Ikke noget med at gemme sig derhjemme, når der er DM i tegning. Foto: Monica Langelund

Anders Morgenthaler når også at få et godt råd ud til forældrene oppe på publikumsrækkerne. Hvis man vil støtte sit barns tegnelyst og -udvikling skal man stoppe med skamroseriet. Man skal kommentere farverne, formen, stilen. Man skal anerkende tegningen, men kun rose den, hvis den vitterlig er god. Og så er det bandlyst at sige sætningen 'fyld hele papiret ud', hvis man vil motivere børn til at tegne. Det er i følge Anders Morgenthaler intet mindre end en 'lortesætning'. På den måde kan man som voksen hjælpe børn til ikke at give op, når tingene ikke lykkes.

Anders Morgenthaler underholder publikum, mens deltagerne tegner manga på tid i baggrunden. Deres tegneproces kastes op på storskærm bagved, så publikum kan følge med i slagets gang. Ude til højre i billedet ses dét motiv deltagerne skal omdanne til manga. Foto: Monica Langelund.

En ung tegne-ninja starter forfra på en tegning midt i en konkurrence på tid. Det kunne ligne et fatalt træk, men Anders Morgenthaler er hurtig til at fortælle, hvor glad han er for at se, at en tegner tør forkaste sit materiale og starte forfra. Selv i 11. time. Dét er vejen frem. Tegne-ninjaen vinder ikke disciplinen, men kan gå hjem med visheden om, at han har fat i den lange ende.

En tur gennem museet, der summer af liv og aktivitet på denne DM i tegning-dag, afslører meget hurtigt, at Jannik Broz har ret. De unge tegnere er rigtig dygtige. 5 tegnere i alderen 14-17 år konkurrerer om at vinde disciplinen ’klassisk tegning’. Udfordringen er en stor skulptur af en løve, der ligger majestætisk foran dem.

To tegne-ninjaer tegner den opstillede løveskulptur, mens et nysgerrigt publikum går forbi. Foto: Monica Langelund

Allerede nu er det tydeligt, hvor forskellig deres stil er. Én hælder til det grafiske og tegner i flader, om 10 år er han muligvis AD’er på reklamebureau eller måske bildesigner. En anden har en blød, mere klassisk streg og fanger med stor poesi løvepelsens blødhed. Om 10 år har hun måske illustreret sin første børnebog. En tredje bruger det meste af sin tid på detaljerne og er optaget af løvens ansigt. Om 10 år er hun måske ved at specialisere sig i naturtro tegninger, der kan bruges i fagbøger og undervisn
ingsmaterialer.
Der er brug for dem alle sammen, derude på arbejdsmarkedet.

DM i tegning er ved at være ved vejs ende. Vinderne skal kåres og Anders Morgenthaler uddeler gaver og hædersbeviser. Vinderne kan gå tilfredse hjem med en lang række gaver heriblandt en cykel og en invitation til en 4 dages tegne- og animationscamp for børn og unge, som Horsens Kunstmuseum afholder i sommeren 2010. Tabere er der ikke rigtig nogen af. Stemningen er høj og alle går glade hjem. Det er vist det, man kalder en succes.

Som dagen skrider frem hænges vindertegningerne op inden for de forskellige discipliner, så alle kan studere resultaterne. Foto: Monica Langelund

Jannik Broz og Horsens Kunstmuseum er tydeligvis ambitiøse med Tegnefestival. Det her er både for sjov og alvor på én gang. Målet er, at endnu flere børn og unge tør sende tegninger ind og stille op i de mange forskellige tegnediscipliner, som videreudvikles fra år til år. Billedkunstlærere ude på landets folke- og billedskoler kan støtte op om initiativet og videreformidle det gode budskab til deres elever, måske ligefrem opmuntre eleverne til at deltage.

Man kan læse mere om Tegnefestival her.